Indicier hober sig op i skattesag

Tidligere produktionsdirektør i Skatteministeriet Steffen Normann Hansen og ministeriets tidligere departementschef afviser, at de vildledte Folketingets Ombudsmand og gik for tæt på Thornings skattesag. En række spor tyder på det modsatte.

Mandag ankom den tidligere produktionsdirektør i Skatteministeriet Steffen Normann Hansen til skattesagskommissionens lokaler i Søborg sammen med sin bisidder, topadvokaten Torben Koch. Normann Hansen fik fra januar 2013 titel af direktør i den nye konstruktion i Skat, men meddelte for kort tid siden, at han forlader sin stilling nu for at gå på pension. Foto: Liselotte Sabroe Fold sammen
Læs mere

Det peger samme vej.

Uanset om man kigger på hovedspørgsmålet i skattesagskommissionen, om nogen uretmæssigt forsøgte at påvirke Helle Thorning-Schmidts (S) skattesag, eller om man kigger på en aflægger i sagen, om Folketingets Ombudsmand blev vildledt, er det, som om et mylder af spor, tegn og strømpile trækker i samme retning.

Ja, det ser unægteligt ud, som om toppen af Skatteministeriet nærede et hedt ønske om at få ram på den daværende oppositionsleder, Thorning. Men til trods for Skatteministeriets hvirvelstorm af notater og kritiske spørgsmål til Skat København, som alene skulle afgøre Thornings skattesag i 2010, kan de hovedmistænkte forsvare sig med, at de ville sikre, at den politisk betændte sag blev turneret efter alle kunstens regler, og at man gjorde klar til at parere en tyfon af spørgsmål fra skatteborgere og presse.

Og ja, det ser unægteligt ud, som om toppen af Skatteministeriet bevidst underspillede over for Folketingets Ombudsmand, hvor dybt de øverste embedsmænd i ministeriet havde haft næse og fingre i Thornings skatteforhold. Men til trods for en prægnant interesse for aktlister og redegørelser til ombudsmanden kan de hovedmistænkte forsvare sig med, at de ikke forstod alle procedurer for aktlister og nok ikke var helt præcise i deres ordvalg.Både i kerneundersøgelsen om påvirkning og i udløberen om Ombudsmanden har skattesagskommissionen afsløret en uhørt aktivitet i ministeriet, aktivitet på højeste niveau.


Sporene, tegnene og strømpilene hobede sig i går yderligere op, da en af skattesagens hovedpersoner, den tidligere produktionsdirektør i Skatteministeriet Steffen Normann Hansen, afgav sin tredje vidneforklaring for skattesagskommissionen. Normann Hansen skulle forklare sin rolle under ombudsmandssagen.

I sommeren 2010 havde Jyllands-Posten søgt aktindsigt i eventuelle ministerforelæggelser, fået afslag og fejlagtige svar fra Skatteministeriet og var gået til Ombudsmanden. Ombudsmanden bad embedsmændene om at udrede sig og var også begyndt at interessere sig for sagens akter. Da Normann Hansen blev afhørt i marts i år, kunne han intet huske om forløbet med Ombudsmanden.

Men siden da er det blevet offentligt kendt, at topembedsmændene flere gange trådte på bremsen for at forhindre, at ministeriet tørnede ind i Ombudsmanden med skattesagens fulde last. Man ændrede i redegørelserne til Ombudsmanden, så der blandt andet kom til at stå, at sagens »materielle indhold og udfald ikke har været til drøftelse ved møderne«. Man fjernede daværende departementschef Peter Lofts navn fra aktlisterne. Og man undersøgte muligheden for helt at fjerne akter fra aktlisten.

I går bidrog Normann Hansen med nye detaljer. Han oplyste, at Peter Loft især var opmærksom på, om Ombudsmanden brugte sagen om aktindsigt til at foretage en selvstændig undersøgelse af hele ministeriets struktur.


»Det generede ham en hel del, at Ombudsmanden var gået ind i sagen,« sagde Normann Hansen.Loft var heller ikke glad for, at hans navn optrådte fire gange på listen over sagens akter. Især et notat med fire meget omtalte linjer om Thorning og Kinnocks familiemæssige forhold og et oversigtsnotat om sagen, som var tiltænkt skatteminister Troels Lund Poulsen (V), ville Loft have undtaget fra aktlisten, sagde Normann Hansen. Kunne det ikke lade sig gøre, »gav han i hvert fald udtryk for, at han ikke ville have, at hans navn stod på dér,« fortsatte Normann Hansen.

Kommissionen ville vide, om disse tiltag var et udtryk for, at topembedsmændene godt vidste, at de var gået over stregen i Thornings sag.

»Nej, det har Peter Loft ikke givet udtryk for,« svarede Normann Hansen og tilføjede, at han selv under behandlingen af ombudsmandssagen havde meget travlt og derfor kun beskæftigede sig med sagen, når han blev bedt om det. En travlhed, han fremhævede tre gange i går.

Både skattedirektør Lisbeth Rasmussen fra Skat København og en medarbejder fra Skatteministeriet advarede i slutningen af 2010 om, at Normann Hansen og Loft ikke burde fjerne akter fra aktlisten, tilføjede Normann Hansen. Og sådan blev det.

I stedet blev Peter Lofts navn på aktlisten erstattet med »departementschef«.

Risiko for mere aktindsigt

Peter Loft modsatte sig også, forklarede Normann Hansen, at sagens akter kom fysisk over til Ombudsmanden.

»Peter Loft syntes ikke, at akterne skulle sendes ud af huset. Så risikerede vi bare mere aktindsigt.«

Forløbet med Ombudsmanden sluttede med, at to medarbejdere fra Ombudsmanden gennemgik en udtalelse og en aktliste i Skatteministeriet 28. februar 2011. Ombudsmanden gik aldrig dybere ind i sagen.


Kommissionens udspørger borede i det paradoks, at Normann Hansen på den ene side fastholdt, at der kun var få notater i sagen, men kort tid forinden havde fået at vide, at samtlige sagens notater skulle akteres. Normann Hansen erkendte, at formuleringen til Ombudsmanden om, at »sagens materielle indhold ikke havde været til drøftelse,« var upræcis. Men ellers fastholdt han, at ministeriet ikke var gået over grænsen:

»Jeg har ikke været inde at sagsbehandle.«

Til sidst ville en af bisidderne, advokat Nicolai Westergaard, vide, hvorfor Normann Hansens hukommelse om forløbet med Ombudsmanden var blevet så meget bedre siden marts.

»Det var sidst på dagen dengang. Jeg blev forelagt fem-seks mapper, og det var noget med en blyantstreg ude i marginen. Jeg spurgte faktisk min bisidder bagefter, hvad det drejede sig om,« sagde Normann Hansen.

Peter Loft afviser over for Berlingske, at han har handlet forkert over for Ombudsmanden.

Skævt ordvalg

Han siger, at han ikke kunne forstå, at han som den eneste skulle stå med navn på aktlisten, og at han troede, at en aktliste byggede på subjektive skøn fra en enkelt medarbejder, altså at den kunne ændres. Til gengæld erkender han, at ordet »drøftelse« var et skævt ordvalg i redegørelsen til Ombudsmanden.

»Men jeg mener ikke, at vi har blandet os for meget i skattesagen. Dermed mener jeg heller ikke, at jeg har forsøgt at nedtone min rolle over for Ombudsmanden,« siger Peter Loft.

Kommissionen har nu afhørt 45 vidner, de mest centrale over flere dage. Peter Loft bliver genafhørt sammen med Troels Lund Poulsen på sidste planlagte afhøringsdag 18. december.