Indhentet af fremtiden

Omkranset af hovedstaden på den ene og hav på den anden side, af lukkede fabrikker, rastløse unge og lokalt mindreværd er Sydvestsjælland ved at kollapse. Ingen steder er ledigheden så høj, uddannelsesgraden så lav og udsigterne så dystre. Berlingske er taget til Slagelse for at undersøge, hvordan en hel landsdel kun 100 km. fra København er blevet udsted.

Er Sydvestsjælland ved at kollapse. Ingen steder er ledigheden så høj, uddannelsesgraden så lav og udsigterne så dystre. Vi er i Slagelse for at undersøge, hvordan en hel landsdel kun 100 km. fra København er blevet udsted. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I januar 2008 overtog ejendomsmægler Steen Grosen efter ni år i branchen selv nøglerne til tre Home-forretninger i Slagelse. Måneden efter slukkede lyset i kommunen.

Det var finanskrisen, og noget, vi ikke præcist ved, hvad er: Den lokale bank kom på røven, byens fabrikker lukkede. Så kom arbejdsløsheden, skilsmisserne og insolvensen. Mere end hver femte hus røg på tvangsauktion. Med ét var det ikke længere bæredygtigt og landlighipt at bo i provinsen.

Desperate sælgere var der nok af.

»Da vi fik at vide, at Malaco lukkede, var der mange der tudbrølede og gik ned med flaget,« fortæller tidligere fabriksmedarbejder Fidan Kara om tiden, hvor den gamle lakridsfabrik blev outsourcet til Slovakiet. Siden har hun og en række andre medarbejdere heldigvis fået nye job. Fold sammen
Læs mere

Det var køberne det kneb med, konstaterer ejendomsmægleren, der er 50 og har boet i Slagelse siden 1983.

»Jeg kunne have et parcelhus til salg – god stand, fin beliggenhed. Næste uge kom nabohuset på tvang. Så stopper al trafik og priserne ryger i bund. Flere banker har fået tommelskruerne på. Vi er gået fra 14 til syv ansatte i butikkerne. Det har været… udfordrende, må man nok sige.«

Med til historien hører, at prisspurten på det københavnske boligmarked har rettet lidt op på miseren. De seneste måneder har Steen Grosen for første gang i syv år igen solgt huse til folk fra hovedstaden, der stort set har kunnet betale prisen kontant med friværdien fra deres københavnerlejlighed. Men det er kun Slagelse centrum. Kommer man en anelse uden for, er lange liggetider stadig det altdominerende. Bare spørg i Korsør.

»Det skræmmende billede, og det, som vi der bor her synes er uhyggeligt, er, at vi er blevet et udsted – med 57 minutter til Rådhuspladsen!,« siger Bjarne Christensen.

Han kan tillade sig at sige det, for han har selv stået for sin del af afviklingen: For tre år siden var Bjarne Christensen som logistikchef med til at lukke og slukke for 350 arbejdspladser på byens lakridsfabrik Malaco. Fra powerpointplancher over simultantolkning mellem de danske og slovakiske medarbejdere, der skulle overtage arbejdet, til bestilling af nedrivningsfirmaer. Det vender vi tilbage til.

Er Sydvestsjælland ved at kollapse. Ingen steder er ledigheden så høj, uddannelsesgraden så lav og udsigterne så dystre. Vi er i Slagelse for at undersøge, hvordan en hel landsdel kun 100 km. fra København er blevet udsted. Fold sammen
Læs mere

På statistisk dansk hedder det, at Sydvestsjælland ligger under landsgennemsnittet – faktisk i bund på alt, hvad der hedder uddannelsesgrad, jobskabelse og levetid – kun arbejdsløshedsstatistikkerne og kriminaliteten trækker op.

Mens den såkaldte »rådne banan« langs den vestlige del af Jylland klarer sig stadig bedre, har der de senere år i stedet tegnet sig konturerne af en »slatten pære«, der dækker området fra Odsherred over Kalundborg til Slagelse, Vordingborg og ned til Lolland Falster.

Berlingske er taget til regionens ottendestørste by, Slagelse, for at finde forklaringen på paradokset: Hvordan kan man være udsted kun 100 km. fra København? Hvorfor er Sjælland ikke fulgt med?

Omkranset af hovedstaden på den ene og hav på den anden side, af lukkede fabrikker, rastløse unge og lokalt mindreværd er Sydvestsjælland ved at kollapse.

Er Sydvestsjælland ved at kollapse. Ingen steder er ledigheden så høj, uddannelsesgraden så lav og udsigterne så dystre. Vi er i Slagelse for at undersøge, hvordan en hel landsdel kun 100 km. fra København er blevet udsted. Fold sammen
Læs mere

Den disponible indkomst (kun undergået af Bornholm) er ca. 242.100 kr. om året. Til sammenligning er den 318.500 kr. kun få kilometer derfra i Nordsjælland. Flere end hver femte ung under 30 er hverken i gang med eller har afsluttet en uddannelse efter folkeskolen. I København, der ligger i top, er det kun 11,5 pct., der ikke er kommet videre efter 9. klasse. 4,8 pct. af befolkningen er på kontanthjælp. I Vestjylland drejer det sig kun om 3,2 pct.

Selv superligaholdet FC Vestsjælland ligger med røven i vandskorpen af Superligaen. Slagelses fodboldhold kunne virkelig godt have brugt en sejr ved kampen mod storholdet fra København for to uger siden. Men igen tabte Vestsjælland til Hovedstaden, som tilfældet er når det gælder alt fra uddannelse til job og vækst, og stadion fyldtes med skuffede fans.

Udkantsdanmark er ikke længere en fiskerlandsby ved Vesterhavet. Det ligger en spytklat fra der-hvor-det-hele-sker og væksttornadoen København.

Er Sydvestsjælland ved at kollapse. Ingen steder er ledigheden så høj, uddannelsesgraden så lav og udsigterne så dystre. Vi er i Slagelse for at undersøge, hvordan en hel landsdel kun 100 km. fra København er blevet udsted. Her fra Harboe Arena Slagelse. FC VESTSJÆLLAND tabte 0-1 til F.C. KØBENHAVN.De ligger nu næstsidst i superligaen og er i fare for at ryge ud af ligaen. Fold sammen
Læs mere

Slagelses kræmmersjæl

»Slagelse er, hvor jeg er født. Det er, hvad jeg skal bruge, og jeg mangler ikke noget,« siger Heidi Carstensen på 32 år, da jeg møder hende på Schweizerpladsen i Slagelse downtown.

Det er første gang, Berlingskes skribent er i Slagelse, og det er rigtigt: intet ved byens centrum afslører, at vi skulle være i kriseland. Her er ingen tomme butikker, slidte facader eller andre stereotype udkantskendetegn. Tværtimod er Vestjællandscentret - regionens shopping mall - i fuld sving med at blive moderniseret, så det får et »mere urbant og bymidteagtigt udtryk«.

Fra Kalundborg til Skælskør tager folk til Slagelse, når der skal handles. Her er afslappet stemning, alskens tøjbutikker, specialforretninger, take away. For forretningslivet er Slagelse ikke udkant, men smørklat i midten, og sådan vil borgerne også helst se sig selv: Slagelse har »en masse fede butikker«, der er »gang i festlivet« og der er »altid noget at lave for en rask ung dreng eller pige, som hellere vil gå til hånde end at gå i skole«, lyder fortællingen fra de lokale, vi møder.

Er Sydvestsjælland ved at kollapse. Ingen steder er ledigheden så høj, uddannelsesgraden så lav og udsigterne så dystre. Vi er i Slagelse for at undersøge, hvordan en hel landsdel kun 100 km. fra København er blevet udsted. Her fra Harboe Arena Slagelse. FC VESTSJÆLLAND tabte 0-1 til F.C. KØBENHAVN.De ligger nu næstsidst i superligaen og er i fare for at ryge ud af ligaen. Fold sammen
Læs mere

»I et lokalsamfund som vores er der jo flere job som arbejdsmænd eller butikshjælper end der er i København, så det er mere legalt bare at gå ud af skolen. Faktisk er det bedre end at studere, for så får du i det mindste en ordentlig løn,« som Heidi Carstensen siger.

Selv gik hun først i gang med at læse til kontorassistent da hun var i 20’erne. Fra folkeskolen og indtil da, arbejdede hun lidt her og der, »som de fleste nu gør«. Og hun kunne aldrig drømme om at skulle flytte til København, der er »alt, alt for stor«.

»Slagelse har en kræmmersjæl,« siger Gitte Strange Hansen, da jeg beder hende indkapsle byen med de 32.000 indbyggeres identitet. Bibliotekaren har boet her siden 1974 og arbejdet på lokalarkivet, der ligger i byens centrum, siden 1977.

Kræmmersjælen har holdt ved siden H.C. Andersen i 1800-tallet blev ydmyget og latterliggjort på den lokale latinskole og skrev om sine pinsler under mantraet »Slagelse, en plagelse«. Den gamle rektor meddelte dengang noget opgivende, at det jo kunne være lige meget med latin, for børnene i Slagelse skulle bare lære at regne. Hvis man skulle videre i livet, måtte man til Sorø og gå på akademi.

Sorø havde amtet og en masse administration. Korsør havde færgerne. Holbæk var aldrig nogen rigtig konkurrent, der lå på den anden side af Åmosen med alt for meget vand imellem og besværlig infrastruktur fra nord til syd. Og Slagelse havde butikkerne og en masse små- og mellemstore fabrikker, der kunne beskæftige byens lavtudddannede men handelsdrevne befolkning og tiltrække folk fra nær og fjern.

Problemet er, at tiden er løbet fra fortællingen. Nok er der ingen udkantstegn på overfladen, men krisen lurer latent i demogafien.

Trods sin centrale beliggenhed har Slagelse og resten af området nemlig ikke fået meget ud af det. Ikke flere penge. Eller job. Ikke endnu, i hvert fald. Siden 4. kvartal 2011 er der nedlagt 3.814 offentlige job i Vest- og Sydsjælland. I samme periode er der forsvundet 641 private. Til sammenligning har København og omegn fået 3.808 offentlige job og hele 25.095 private oveni.

Er Sydvestsjælland ved at kollapse. Ingen steder er ledigheden så høj, uddannelsesgraden så lav og udsigterne så dystre. Vi er i Slagelse for at undersøge, hvordan en hel landsdel kun 100 km. fra København er blevet udsted. Fold sammen
Læs mere

I gamle dage var detailhandel stedsbåret, men allerede i dag er en stor del af butikshandlen flyttet til internettet. Selv kræmmersjælen kan byen altså ikke hænge sin økonomiske hat på alene.

På centrum-venstre tænketanken CEVEAs socioøkonomiske Danmarkskort falder Slagelse ud som nr. 92 af 98 kommuner. Kun undergået af Lolland, Guldborgssund, Odsherred, Langeland, Brøndby og Albertslund.

Da lakridsfabrikken lukkede

Fidan Kara peger ud ad vinduet fra altanen. Derovre på den anden side af vejen og nabo til en af Slagelses belastede ghettoområder, Nordbyen, lå den gamle lakridsfabrik fra Malaco, som hun arbejdede på fra 1997. Og altså indtil Bjarne Christensen, som vi hørte fra tidligere, i 2011 var med til at lukke den ned og flytte produktionen til Slovakiet, hvor arbejderne kunne spises af med under halvdelen af, hvad de fik i Slagelse.

Tilbage i 1997 skulle Fidan Kara bare ringe til chefen og spørge om der var brug for ekstra hænder, så havde hun et job næste dag. I 2015 kan man stort set ikke få et fabriksjob uden som minimum at være uddannet procesoperatør to-fire år på en erhvervsskole.

Er Sydvestsjælland ved at kollapse. Ingen steder er ledigheden så høj, uddannelsesgraden så lav og udsigterne så dystre. Vi er i Slagelse for at undersøge, hvordan en hel landsdel kun 100 km. fra København er blevet udsted. Her fra Harboe Arena Slagelse. FC VESTSJÆLLAND tabte 0-1 til F.C. KØBENHAVN.De ligger nu næstsidst i superligaen og er i fare for at ryge ud af ligaen. Fold sammen
Læs mere

Den 41-årige tyrkiske kvinde taler højt og griner smittende. Egentlig ville hun selv have været politibetjent. Men så blev hun gift og fik børn som 19-årig, og så handlede det om at forsørge familien.

»Da vi fik at vide, at Malaco lukkede, var der mange der tudbrølede og gik ned med flaget. De blev syge og kunne ikke arbejde. Mange troede, de aldrig ville finde et job igen. Det var ret deprimerende.«

Heldigvis lykkedes det for de fleste at komme videre. Også selvom både popcornfabrikken Blomberg og maskinfabrikken CFS samme år valgte at flage udenlands og forlade Slagelse. Fidan Kara tog imod et tilbud om at rykke med Malaco til Slovakiet i nogle måneder og oplære de nye arbejdere. Den erfaring kvalificerede hende siden til et job på Novozymes i Kalundborg, som hun i dag er endnu gladere for.

Andre af de tidligere kollegaer er havnet hos Toms i Ballerup, Haribo i Faxe eller på fabrikker i Ringsted, Køge eller på Fyn. Stort set alle uden for byen, for i Slagelse er der ikke længere mange produktionsjob. Den største aftager for byens traditionelle 3F-medlemmer er paradoksalt nok Slagelse Kommune.

»Jeg har været superglad for at arbejde på fabrik, fordi jeg har nogle skønne kollegaer og har fri, når jeg har fri. Problemet er, at det ikke er et sikkert job. Så længe de bliver ved med at lukke fabrikker, bliver det sværere og sværere for folk, som ingen uddannelse har,« siger hun.

Derfor har det været afgørende for hende, at hendes egne børn fik en uddannelse. Sønnen læser til radiograf. Datteren skal læse jura. Den mindste går stadig i folkeskole.

FC Vestsjælland kunne virkelig godt have brugt en sejr ved kampen mod storholdet fra FCK for to uger siden. Men igen tabte Vestsjælland til Hovedstaden, som tilfældet er når det gælder alt fra uddannelse til job og vækst. Her sidder de skuffede fans efter kampen. Fold sammen
Læs mere

Det er den tidligere logistikchef, Bjarne Christensen, der har givet kontaktoplysningerne på Fidan Kara, der var én af de mange, han måtte fremlægge fyringen for, før han som sidste mand lukkede og slukkede for slikproduktionen i Danmark. Hun er en af solstrålehistorierne, siger han, tydelig stolt over at mange af Malacos folk faktisk er lykkedes med at komme videre.

»Men det er jo bare ikke det store billede. Man bilder folk ind, at der kommer udvikling af at ligge på motorvejen mellem Fyn og København. Men virkeligheden er, at udviklingen er kørt forbi Slagelse. De produktionsvirksomheder, der er flyttet, kommer ikke tilbage. Det, der er forsvundet, er forsvundet. Og hvis ikke vi får gjort noget snart, ser det sort ud.«

Hvornår kommer de med en styrelse?

Jens Birk er en venlig mand med røde skægstubbe og milde blå øjne. Han er anderledes glad og optimistisk på Slagelses vegne, men heller ikke selv fra Sjælland.

Sidste år blev han ansat som direktør for byens Erhvervscenter for at sparke gang i vækst og udvikling i det lokale erhvervsliv. Han er uddannet jurist - men også svejser, skynder han sig at sige, for han køber ikke dystopien om, at produktionsarbejdspladsernes æra er forbi.

Humlen, hvis man ellers kan sige det, er, at virksomhederne – dem, der er blevet i byen, altså – er blevet langt mere effektive, og så er der behov for færre medarbejdere, særligt dem, der ingen kompetencer har.

»Vores største udfordring er ikke arbejdsløshed, men mangel på arbejdskraft. Problemet er, at alle de mange ufaglærte kontanthjælpsmodtagere, vi har, er der ingen, der kan bruge.«

Den skæbne deler Slagelse og resten af Sydvestsjælland i og for sig med mange andre provinsbyer på Fyn og i Jylland. Hvorfor er det så særligt Sjælland, der bon’er negativt ud i statistikkerne?

Det er svært at sætte fingeren på, mener Birk. Men noget af det handler givet også om geografi og kultur.

Er Sydvestsjælland ved at kollapse. Ingen steder er ledigheden så høj, uddannelsesgraden så lav og udsigterne så dystre. Vi er i Slagelse for at undersøge, hvordan en hel landsdel kun 100 km. fra København er blevet udsted. Fold sammen
Læs mere

»Der er nok en tendens til, at jo tættere du kommer på København, des mere er folk tilbøjelige til at tænke, at der må komme nogen og hjælpe. Hvis de nedlægger flådestationen, tænker man, at så må man da få en styrelse i stedet. Men man kan ikke længere forvente, at fordi man nedlægger offentlige arbejdspladser, så er der da nogen fra København, der må give os nogle nye.«

Det har man for længst forstået i Herning, hvor Jens Birk kommer fra, og hvor man ikke vil acceptere, at der er noget, der hedder udkant.

I diagnosticeringen af Sjællands problemer støder vi på en række mennesker som ham – med jysk baggrund, bosat på Sjælland. Og flere synger den samme sang: at vest- og midtjysk gåpåmod og tage-sagen-i-egen-hånd, som de kender hjemmefra, ikke ser ud til at trives lige så godt her. Når de skal forklare hvorfor, bliver det mere mudret.

»Hvor jeg kommer fra, er man stolt af at være midtjyde. Jeg møder ikke en borger, der er specielt stolt af at komme fra Vestsjælland. Men hvis man skal ændre udviklingen, skal vi både acceptere, at der ikke kommer nogen med en pose penge og redder os, og være langt bedre til at tale succeserne – som der virkelig er masser af – op.«

Slagelse er faktisk en af de kommuner med flest iværksættere, pointerer Birk. Men også en af dem, hvor flest aldrig overlever. Det er bl.a. dem, han skal hjælpe med at vokse.

Udviklingen er gået for hurtigt

Men passer det, at sjællændere er mere tilbagelænede og dårligere til at løse deres egne problemer?

Slagelses borgmester lyder træt, allerede da Berlingske præsenterer artikelidéen. Han orker ikke flere historier om, hvor galt det går på Sydsjælland. Om Slagelse som »dødens gab« og andre artikler, der kan forstærke den onde spiral.

Ved sidste kommunalvalg vandt Sten Knuth (V) magten over Socialdemokraterne. Nu skulle der udstikkes en ny kurs. Nu skulle udviklingen vendes!

»Jeg anerkender, at vi har de udfordringer, vi har. Vi er socialt udsatte, har høj arbejdsløshed, lav uddannelsesgrad og to ghettoer. Det er fakta, jeg ikke kan løbe fra,« siger borgmesteren i telefonen på vej til møde på Rådhuset.

Problemet, skal man forstå, er, at udviklingen er gået så hurtigt, at Slagelse ikke har kunnet følge med. I gamle dage kunne man banke på slagteriets dør og sige, man var en ung frisk mand, der gerne ville gå til hånde. I dag er de fleste produktioner flyttet til billigere lande, og de nye jobs kræver langt mere kvalificerede folk.

»Overgangen fra industri- til videnssamfund er gået så stærkt, at vi ikke har kunnet nå at omstille borgerne. Det er simpelthen gået for hurtigt,« siger Sten Knuth.

Slagelse er blevet indhentet af fremtiden. Og det på trods af, hvad borgmesteren kalder verdens bedste forudsætninger: Slagelse ligger perfekt i krydset mellem København og Odense, Næstved og Kalundborg, og al forskning, siger han, viser, at det er i krydsfelter udviklingen sker. Hvis ikke Slagelse klarer den, hvordan skal det så overhovedet gå for Skælskør?

»I de sidste fem-seks år har der været snak om, at det er synd for udkanten. Man forsøger at lave lappeløsninger. Men jeg betegner ikke Slagelse som udkanten. Vi er udfordret, ja. Men vi ligger simpelthen ikke et sted, hvor det er synd for os.«

Det eneste, siger borgmesteren, han og andre sjællandske kommuner beder om, er »lige vilkår«: At der ikke skal betales i dyre domme for at komme over Storebæltsbroen for dem, der pendler til Fyn. Eller at man plastrer Jylland til med motorveje, når det tager så lang tid at komme fra Ringe til Kalundborg. Eller at der er sorte huller uden internet og bredbånd i store dele af en stor provinsby som Slagelse.

»Stik mig en motorvej, sænk broafgiften og giv mig noget fibernet, så skal jeg nok klare mig!« siger borgmesteren.

På spørgsmålet om, hvilke udfordringer, der holder ham vågen om natten, bliver han mere stille, for så er det tid til at kigge indad: Det ene er at gøre op med byens belastede boligområder. Det andet og mest akutte: At hæve befolkningens alarmerende ringe uddannelsesniveau, begyndende med de unge.

I de kommende dage fortsætter Berlingske sin reportage for at undersøge, hvorfor Sjælland klods op af København er blevet udsted og med Slagelses borgmesters ord er blevet indhentet af fremtiden. I morgen: Bunden af uddannelsesstatistikkerne.