Hvornår kommer regeringens indgreb i KLs lockout af lærerne, så børnene igen kan komme i skole og familielivet normaliseres? Sådan lyder dagens måske mest påtrængende spørgsmål i de danske hjem. De fleste bud har gået på, at konflikten skal løbe i omkring to uger, før folkestemningen er til, at regeringen kan gribe ind i en lovlig konflikt på arbejdsmarkedet, som følger alle de spilleregler, som den berømte »danske model« foreskriver.

Men to ugers konflikt er formentlig et absolut minimum. Der kommer næppe noget indgreb hverken i denne eller næste uge, vurderer centralt placerede kilder.

Dermed kan de skolefri uger meget vel løbe op i tre eller flere. Selv om man internt i regeringen forbereder indholdet af et indgreb og er i gang med at overføre indholdet fra gymnasielærernes nye overenskomst til folkeskolelærerne, er tidspunktet langtfra fastsat.

Der findes ingen drejebog for forløbet, og der er end ikke indkaldt til møder om emnet i regeringstoppen. Man ser tiden an, vurderer folkestemningen og situationen dag for dag, alt imens embedsmænd forbereder et lovforslag, som kan standse konflikten og samle flertal i Folketinget.

Forskellige interesser internt i regeringen

Dertil kommer, at der formentlig er forskellige interesser blandt de tre regeringspartier. SF og de Radikale, som traditionelt er meget tæt på skolelærerne, kan have en interesse i at lade konflikten løbe længst muligt, så der til sidst rejser sig noget, der minder om et folkekrav om et indgreb. Det vil mindske kritikken fra baglandet og mistanken om, at der helt fra begyndelsen har været tale om aftalt spil mellem regeringen og Kommunernes Landsforening. Da sygeplejerskerne strejkede i 2008, var arbejdet nedlagt i otte uger, før parterne igen fandt sammen og indgik en aftale. Og regeringen greb ikke ind, selv om mange forventede det.

Denne gang handler det ikke om hospitaler og liv og død, men »bare« om skolebørn som ikke kan komme hen til kammeraterne i klassen. Statsministeren garanterede i går, at eleverne i folkeskolens afgangsklasser ikke vil blive forsinkede i deres uddannelse, også selv om konflikten måtte trække ud i så lang tid, at afgangsprøven er truet. Dermed er et af de vigtigste kritikpunkter mod en lang konflikt om ikke fjernet så i hvert fald afbødet. De skriftlige afgangsprøver begynder 2. maj, men selv om de måtte blive aflyst, vil det altså ikke forsinke eleverne.

Socialdemokraterne har en større interesse i at få konflikten afsluttet hurtigere. For det første er der hensynet til alle de almindelige lønmodtagerfamilier, som Socialdemokraterne gerne vil repræsentere, og som bliver voldsomt generede af konflikten. Efter de første par uger vil de ikke længere synes, at det er sjovt og eksotisk hver dag at skulle alliere sig med venner, familier og naboer for at få passet børnene. Et argument vil tage til i styrke: Når alle alligevel venter et indgreb, når parterne står så uendeligt stejlt over for hinanden, og når det hele ligner et skuespil til ære for »den danske model«, hvorfor så trække pinen ud? Et argument som DFs Kristian Thulesen Dahl har gjort sig til talsmand for.

S vil nødig gribe ind omkring 1. maj

For det andet er der hensynet til 1. maj, som er Socialdemokraternes, fagbevægelsens og venstrefløjens kampdag. Det ser ikke godt ud at gribe ind i en lovlig konflikt umiddelbart før. Det kunne meget vel sende statsministeren og hendes partifæller ud på en meget ubehagelig mission i Fælledparken og andre steder.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) var i går på sit pressemøde meget blød i tonen over for parterne i lærerkonflikten. Hun kunne have skruet bissen på og sagt, at regeringen absolut ingen planer har om et indgreb, og at parterne nu må leve op til deres ansvar og strikke en ny læreroverenskomst sammen. Men det sagde hun ikke.

I stedet blev det til nogle uldne formuleringer om, at nu skal den danske model have tid til at fungere.

I regeringstoppen er man opmærksom på, at lærerne faktisk nyder stor respekt blandt danskerne, og at en statsministeriel skideballe til parterne også ville ramme finansminister Bjarne Corydon (S), der forhandler som arbejdsgiver for en stor del af lærerne.