Indbruds-eksperter: Danmark halter langt efter naboerne

Allerede for 30 år siden tog Holland og England skrappere midler i brug for at forebygge indbrud. Men Danmark har sovet i timen, og hvis vi vil vores kedelige indbrudsrekord til livs, kræver det lovgivning om mere sikre døre og vinduer, påpeger eksperter. Regeringen afviser.

I Holland og England er der lovkrav til, hvor gode døre og vinduer skal være til at holde tyve ude. Det har betydet væsentlige fald i antallet af indbrud. Herhjemme vil regeringen ikke være med til at stille krav til boligejere om, hvor indbrudssikre boliger skal være. Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Refner
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danmark halter langt efter vores naboer i kampen mod indbrud.

Mens Holland og England allerede for 30 år siden begyndte den lange, seje kamp mod indbrudsplagen og har vendt udviklingen, indtager Danmark en lidet flatterende europæisk førsteplads med flest indbrud per indbygger.

Danmark har simpelthen sovet i timen. Så hård er kritikken fra den førende hollandske kriminolog, professor Jan van Dijk fra Tilburg University:

»Den danske regering og myndighederne er i fornægtelse. De ved, hvad de skal gøre, men de vil ikke foretage den nødvendige investering. Vi har i årtier postet penge og især kræfter i flere tiltag for øget sikkerhed. Danmark skal starte næsten fra bunden,« siger Jan van Dijk.

Holland har halveret antallet af indbrud siden 1993, og England har i samme periode barberet sit indbrudsantal ned til en tredjedel.

En væsentlig årsag er de to landes lovkrav om særligt indbrudssikre vinduer og døre i nyt og nyrenoveret byggeri. Nye huse skal kort fortalt være udstyret med vinduer, som det tager mindst tre minutter at bryde op. Loven trådte i kraft i Holland i 1999, og Tilburg University har siden målt effekten af den:

»Indbrudsraten faldt næsten 50 pct. i de nye huse. Tyvene undgår dem tilsyneladende, fordi de ved, at det er for svært at arbejde dér. Cost-benefit-analysen viste desuden, at investeringen i bedre sikkerhed blev tjent ind igen på 10-15 år i færre skader og forsikringsudgifter,« siger Jan van Dijk.

Den hollandske professor er mystificeret over de danske myndigheders passivitet.

»I Europa er Danmark sammen med Schweiz de to lande, der halter iøjnefaldende bagefter. Måske skyldes den afslappede attitude den luksus, at alle har forsikring og ikke føler sig så truet,« siger han.

Årelangt ønske fra eksperter

En ændring af bygningsreglementet herhjemme efter hollandsk forbillede har i flere år været efterlyst af eksperter og organisationer:

»Der kan være mange grunde til, at folk ikke selv sikrer deres bolig tilstrækkeligt. Det kan handle om økonomi eller manglende viden. Så det har i flere år stået øverst på Det Kriminalpræventive Råds ønskeseddel for at få systematik i forebyggelsen,« siger konsulent Hans Peter de Place.

Også brancheforeningen Forsikring & Pension, hvis medlemmer bruger op mod en milliard kroner årligt på indbrudserstatninger, er fortaler:

»Bagsiden ved vores dejlige tillidssamfund er, at vi simpelthen ikke passer særlig tgodt på vores ting. Hvis man virkelig vil gøre noget ved indbrudsstatistikken, nytter det ikke at ansætte 1.000 ekstra politibetjente. Det simpleste vil være at indføre det krav,« siger chefkonsulent Jacob Nis-gaard Larsen.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

I SikkerhedsBranchen påpeger direktør Kasper Skov­ Mikkelsen, at lovændringen kunne spare samfundet for penge.

»Det er ikke kun den enkelte borger, som lider under indbrud, det lægger også beslag på politiets sparsomme ressourcer. Og der er et stort samfundsmæssigt spild, fordi det holder liv i kriminalitet og lokker indbrudsturister fra især Østeuropa til Danmark,« siger han.

Nej fra regeringen

Men en ændring af bygningsreglementet bliver ikke virkelighed, så længe V-regeringen er ved roret. I et svar til Folketinget skrev transport- og bygningsminister Hans Chr. Schmidt (V) i slutningen af september, at »den enkelte borger selv er bedst til at vurdere, om det er relevant at gennemføre særlige sikringer mod indbrud«. Regeringen vil i stedet satse på »en ny og strammere kurs mod kriminalitet«, skrev ministeren.

Svaret ryster den socialdemokratiske retsordfører, Trine Bramsen, der i flere år har arbejdet for et lovkrav.

»Det undrer mig meget, når vi har dokumentation for, at det er den bedste vej at gå. Jovist, vi skal styrke politiet, men man skal også gøre det sværere for indbrudstyven at komme ind,« siger hun. Den tidligere S-ledede regering har bl.a. sat et væld af analyser og pilotprojekter i søen for at bane vejen for en dansk lovændring, men det formilder ikke ministeren.

»Jeg har svaret nøjagtigt, hvad jeg mener: At det er og bliver noget, som borgerne selv skal håndtere. Hvis den enkelte borger gerne vil det, så køber man vel bare de vinduer og døre,« siger Hans Chr. Schmidt.

Både Venstre og retsordfører Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti er bange for, at et lovkrav vil betyde merudgifter for byggeindustrien og for boligejerne.

»Til gengæld synes vi, at det vil være meget fint, hvis forsikringsbranchen, der jo har en åbenlys interesse i det her, i højere grad vil belønne indbrudssikring med lavere forsikringspræmier,« siger Peter Skaarup.

Angsten for at tabe job og påføre boligejere ekstra udgifter er dog ubegrundet, siger professor Jan van Dijk.

»Det er total nonsens. Det er ikke sket i Holland overhovedet, og loven har ikke haft nogen negativ effekt på byggeindustrien eller kostet job. Loven var fuldstændig ukontroversiel i Holland. Ingen har nogensinde argumenteret imod den. Man skal i stedet fokusere på, at Danmark på længere sigt mister penge til kriminelle på grund af sin dårlige sikkerhed,« siger han.

Det internationale konsulentfirma Grontmij har for brancheforeningen Forsikring & Pension og Det Kriminalpræventive Råd analyseret, om den hollandske lov fra 1999 har betydet en merpris til de hollandske boligejere eller producenter. Svaret var et klart »nej« til begge dele.

Energistyrelsen og konsulentfirmaet Cowi har en rapport på trapperne, der ifølge Berlingskes oplysninger vil vise det samme.