Indbruds-boom sender nordjyske betjente på arbejde

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det usædvanligt store antal indbrud, der er blevet begået i Nordjylland denne sommerferie, har fået Nordjyllands Politi til at sætte ekstra betjente til at efterforske sagerne. Det skriver Nordjyske.

En hel del flere nordjyder end normalt har denne sommer haft besøg af de uindbudte gæster, og politiet betegner det som et regulært »indbruds-boom«.

»Når der er sådan et indbruds-boom, sætter vi ekstra folk ind i efterforskningen,« siger vagtchef Henrik Beck fra Nordjyllands Politi til Nordjyske og fortsætter:

»Nogle af de vidner, vi har til indbrud, giver signalementet, at gerningsmændene ser østeuropæiske ud.«

Vagtchefen gentager endnu engang politiets evige opfordring om, at man holder øje med naboernes hjem i ferien. Nordjyllands Politi hører meget gerne fra borgere, der oplever mistænkelig adfærd omkring ferietomme hjem.

BNB