Indbrud syltes af presset politi

Mange indbrudsanmeldelser bliver lagt direkte i »det gør vi ikke noget ved«-bunken, siger tillidsmand ved Københavns Politi. »Enderne hænger slet ikke sammen,« siger formanden for Politiforbundet. Trods et faldende antal indbrud bliver færre sager opklaret.

Politiet har så travlt med andre opgaver, at man trods et fald i antallet af indbrud herhjemme opklarer færre indbrud i private hjem. Det er sjældent, at der sker mere i sagerne, efter at der er foretaget en anmeldelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anders Debel Hansen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kommer du hjem til et gennemrodet hus eller en opbrækket havedør, kan du ikke regne med, at politiet dukker op. Eller opklarer sagen.

Selv om antallet af indbrud er faldet kraftigt de seneste seks år, så er Danmark fortsat det land i Europa, hvor der begås flest indbrud i private hjem. Og trods faldet herhjemme, bliver færre indbrud opklaret. Ifølge Danmarks Statistik blev der sidste år begået 36.342 indbrud i Danmark. 2.367 af dem blev opklaret. Det giver en opklaringsprocent på blot 6,7. I 2011 var den 8,3. Norsk og svensk politi opklarer dobbelt så stor en andel af indbruddene som dansk politi, viser en ny sammenligning foretaget af brancheforeningen Forsikring & Pension.

Ifølge centralt placerede politifolk er ordensmagten så presset af andre opgaver, at mindre forbrydelser – til hvilke politiet regner indbrud – sjældent kommer længere end til en anmeldelse.

»Hvis du ringer ind og anmelder et indbrud, og gerningsmanden ikke umiddelbart har efterladt sig spor, så vil det blive en af de opgaver, vi »nedprioriterer«. Vi tager imod anmeldelsen, så du kan få erstatning fra forsikringen, men sandsynligheden for, at sagen havner i bunken med »det gør vi ikke noget ved« er stor,« forklarer Michael Møller, formand for Københavns Politiforening.

Terrorangrebet i vinter og efterfølgende bevogtningsopgaver har svækket politiets indsats mod bl.a. indbrud i 2015, mener tillidsmanden, der bakkes op af formænd fra andre politikredse.

»Vi garanterer, at der bliver sendt en vogn, hvis det drejer sig om vold, røveri eller lignende. Men da vi ikke er blevet flere folk efter terrorangrebet, bliver de bløde områder nedprioriteret,« siger Møller.

Også formændene for politiforeningerne ved Københavns Vestegns Politi, Midt- og Vestsjællands Politi samt Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fortæller til Berlingske, at anmeldte indbrud ofte ender i en mølpose.

»Vi kan genkende situationen fra København fuldstændig. De mindre sager, og det er typisk sager om indbrudstyveri, de bliver typisk lagt til side, og så bliver de henlagt på et tidspunkt,« siger Jørgen Jensen fra Københavns Vestegns Politi.

Et indsatsområde

Politidirektør for Rigspolitiets Politiområde Svend Larsen fremhæver, at indbrud er et indsatsområde, og at antallet af anmeldte indbrud falder. Som eksempel viser nye tal fra Rigspolitiet, at der i tredje kvartal 2015 blev anmeldt 7.561 indbrud mod 10.092 i samme kvartal 2012.

Men politidirektøren medgiver, at der er udfordringer på området:

»Vi er generelt presset på ressourcerne, fordi vi bruger rigtigt mange medarbejdere til terrortruslen og den særlige situation ved grænsen med flygtninge og migranter. Selvfølgelig er vi nødt til at prioritere vores kræfter også på indbrudsområdet,« siger Svend Larsen og forklarer:

»Hvis man eksempelvis kommer hjem fra efterårsferie, og huset er gennemrodet, tager vi anmeldelsen ind. Det kan være, at der går længere tid, før vi kommer ud. Men vi skal rykke ud til indbrud i privat beboelse.«

I august sagde justitsminister Søren Pind (V) til TV 2, at danskerne måtte »stå sammen« og »tåle i en overgangsperiode«, at politiet nedprioriterede indbrud og tyverier. Senere korrigerede han dog sig selv i en række indlæg i landets aviser:

»Politiet kommer som udgangspunkt altid ud på gerningsstedet, hvis man har været udsat for et indbrud i sit hjem,« lød det i Berlingske den 14. august.

Ønsketænkning, mener Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet:

»Dansk politi har aldrig været sendt mere til tælling, end vi er i øjeblikket. Enderne hænger slet ikke sammen. Man prioriterer benhårdt, og ting, man normalt ville have lavet, bliver ikke gjort,« siger han.

Regeringen har fokus på politiområdet

I de kommende uger skal regeringen og Folketingets partier forsøge at nå til enighed om et nyt politiforlig. Regeringen har i sit finanslovsudspil afsat en forhandlingsreserve på 1,7 mia. kr. årligt i 2016-2019 til »højt prioriterede områder«, herunder politiet.

»Det er afgørende for regeringen, at politiet er godt rustet til at sikre tryghed og håndtere både borgernær kriminalitet og terrortruslen,« står der i finanslovsudspillet.

På indbrudsområdet er der i hvert fald plads til forbedringer. Ifølge de seneste tal ligger selv de mindst indbrudsplagede områder i Danmark højt over niveauet i vores nabolande og også over niveau i forhold til de fleste EU-lande.

Det er ikke godt nok, mener Dansk Folkeparti, som under finanslovsforhandlingerne vil sætte en pengeknap regering under pres med kravet om at øge politiets bemanding med 2.000 betjente.

»Indbrudstallene er voldsomme, og de afspejler den store mangel på folk og ressourcer, der er i politiet. På indbrudsområdet er vi overbeviste om, at 2.000 ekstra betjente vil være en mærkbar forskel for den lovlydige del af befolkningen,« siger Peter Skaarup, DFs retsordfører.

I en skriftlig kommentar til Berlingske hæfter justitsminister Søren Pind (V) sig ved, at antallet af indbrud fortsat falder:

»Samtidig er det ingen hemmelighed, at politiet den senere tid har været under et stort pres med bevogtningsopgaver i København og håndtering af flygtninge og migranter. Nu skal vi snart i gang med at forhandle politiets flerårsaftale, og det er mit klare mål, at politiet skal sikres de ressourcer, de skal bruge for at løse deres opgaver effektivt og professionelt.«