Indbrud i hver femte kirke

Inden for det seneste år har hver femte kirke været udsat for tyveri, viser en rundspørge til landets kirker, som Berlingske Research har lavet.

Kirkeminister Birthe Rønn Hornbech er forargret over de mange indbud i landets kirker, men hun vil ikke gribe ind. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Messehagler, PH-lamper og dåbsfade.

Det er noget af det, tyvene går efter, når de bryder ind i de danske kirker. En rundspørge blandt 243 danske folkekirker, som Berlingske Research har foretaget, viser, at hver femte folkekirke inden for det seneste år har været udsat for tyveri. Nogle af de stjålne genstande er uvurderlige på grund af den historiske værdi. I mange tilfælde er der tale om tyverier for flere hundredtusinde kroner, og enkelte kirker har fået stjålet for helt op mod en halv million kr.

»Det er dybt beklageligt og forargeligt, at tyveknægtene ikke har respekt for kirken,« siger kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V).

Ministeren mener dog ikke, der er behov for politisk handling, men henviser til, at det er menighedsrådenes og politiets opgave.

»Jeg går ud fra, at man anmelder de tyverier. Det kan jeg kun råde til, at man gør og sørger for ikke at slette sporene. Det er menighedsrådene selv, der styrer det, og det har jeg helt tillid til, at de har fod på,« siger Birthe Rønn Hornbech.

Faldende respekt

Hans Raun Iversen, lektor i praktisk teologi på Københavns Universitet ser tyverierne som et udtryk for en faldende respekt for kirken.

»Fornemmelsen af, at kirken er et fælles fredhelligt sted, som ikke må bestjæles, svinder desværre. Der har været nogle steder, hvor vi ikke gjorde sådan noget, men den fornemmelse er væk,« siger han.

Ifølge ham afspejler det en generel sekularisering i samfundet.

»Respekten og auraen omkring religion forsvinder i almindelighed,« siger Hans Raun Iversen.

Det er Michael Hviid Jacobsen, professor i sociologi på Aalborg Universitet enig i. Men han mener omvendt ikke, at der ligger en modvilje mod folkekirken til grund for indbruddene. Tyverierne skyldes først og fremmest, at de danske kirker er lette at komme ind i, vurderer han.

»Vi har desværre set en stigning over en årrække i antallet af tyverier mod kirken, hvor der bliver stjålet ret vigtige kulturskatte. Hvis man vil have fat i samme typer kulturskatte, skal man bryde ind på kunstmuseer, som er betydelig bedre sikret,« siger Michael Hviid Jacobsen.

Hovedstaden hårdt ramt

Tal fra Kirkeministeriet, der kom frem for nylig, viste, at man alene i hovedstadsområdet har oplevet en stigning i indbrud på 37 procent fra 2008 til 2009. Ifølge både Landsforeningen af menighedsråd og Kirkeministeriet har man dog allerede gjort meget for at sikre de danske kirker mod ubudne gæster.

»Det er et problem, som ministeriet er opmærksom på. Generelt har man foretaget en bedre sikring i de enkelte kirker, og ministeriet har i samarbejde med politiet udsendt forskellige vejledninger i forhold til tyverisikring, ligesom vi har lavet kampagner med Det Kriminalpræventive Råd,« fortæller Jørgen Kroer, specialkonsulent i Kirkeministeriet.

Ifølge Michael Hviid Jacobsen er der grænser for, hvor meget kirken kan gøre:

»Man har diskuteret, om man skal sætte overvågningskameraer op, men faren er, at man indskrænker kirkens anvendelighed for store grupper, der ikke stjæler eller begår hærværk. Kirken må sikre sig i videst mulige omfang med låse, men må aldrig blive en befæstning. I det øjeblik, det udvikler sig til et lukket rum, hvor der f.eks. er vagtværn, mister kirken sin samfundsmæssige betydning som en åben og tolerant institution.«