Illegale dykkere truer historisk vrag

I morgen er det 300 år siden, at orlogsskibet »Dannebroge« gik ned i Køge Bugt med en besætning på 597 sømænd. Vraget er ikke alene truet af tidens tand, men også af illegale dykkere, der er på jagt efter gamle sølvmønter.

»Dannebroge« blev bygget i 1692, og det var under kommando af kaptajn og admiral Iver Huitfeldt fra Norge, da det i morgen for 300 år siden sank med alle mand om bord i Køge Bugt. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Flere hundrede sømænd er blevet forstyrret i deres våde grav på bunden af Køge Bugt, hvor de gik til bunds for 300 år siden sammen med orlogsskibet "Dannebroge".

Det kan museumsinspektør Jørgen Dencker fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde konstatere i forbindelse med, at det i morgen er 300 år siden, "Dannebroge" 4. oktober 1710 eksploderede og gik til bunds med hele 597 sømænd om bord i forbindelse med slaget i Køge Bugt mod den svenske flåde i den store nordiske krig.

Jørgen Dencker har i samarbejde med eksperter fra bl.a. Køge Museum foretaget en undersøgelse af vraget i august, og i øjeblikket er han ved at udarbejde en rapport om, hvad der i fremtiden kan eller bør ske med vraget af et af de mest berømte skibe i den danske flådes historie.

Undersøgelsen dokumenterer, at der er foretaget indtil flere ulovlige dyk ned til vraget, der er det eneste i Danmark, hvor der er dykkerforbud. Således er der ifølge Jørgen Dencker identificeret i hvert fald to store, nye huller i vraget, hvor ukendte gerningsmænd formentlig har dykket efter sølvmønter, våben og andre genstande.

Krænkelse af gravfreden

Dertil kommer, at gravfreden er blevet krænket. Undersøgelsen påviser, at knogler, bl.a. en underkæbe fra en cirka 12-årig skibsdreng, ryghvirvler og ribben er blevet hvirvlet op i forbindelse med ulovlighederne.

»Det er forkert. Tabet af »Dannebroge« er det største, danske enkelttab i historien,« siger han:

»Bare det at løfte en genstand op fra det sted, hvor det har ligget siden 1710, er et indgreb i et fortidsminde og er med til at fremme nedbrydningen af vraget.«

Ifølge Jørgen Dencker er der flere mulige måder at beskytte »Dannebroge« mod ikke bare illegale dyk, men også mod nedbrydning.

»En mulighed er at dække det med sand og grus, så det bliver til en slags gravhøj på bunden. Den vil i givet fald blive tre meter høj. Så højt stikker vraget,« forklarer han.

Han tilføjer, at det »desværre vil gå ud over de seriøse sportsdykkere«, der gerne vil opleve vraget tæt på. Det er nemlig muligt at få dispensation til at dykke på vraget af Kulturarvsstyrelsen.

Enestående mulighed

En anden mulighed er at udgrave vraget og bringe fundene i land.

»Det skal man selvfølgelig gøre i respekt for de afdøde, der skal genbegraves. Men det vil sikre vraget og være en enestående mulighed for at dokumentere, hvordan skibet i sin tid blev bygget,« siger han.

Det er Kulturarvsstyrelsens ansvar at beskytte vraget, og Berlingske Tidende har forgæves forsøgt at få en kommentar fra styrelsen til Jørgen Denckers forslag.