Ikonisk restaurant på Frederiksberg lukker efter 120 år: »Jeg har ligget søvnløs mange nætter«

Dagens nyhedsoverblik: Berlingske giver dig her overblikket over dagens vigtigste historier, så du er godt klædt på fra morgenstunden.

En historisk restaurant på Frederiksberg må nu lukke på grund af de seneste års kriser – herunder den nuværende energi- og inflationskrise. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix (Arkivfoto)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen kære læser og velkommen til denne søndags nyhedsoverblik.

Vi skal vidt omkring i dag. Blandt andet skal vi runde ugens nok mest opsigtsvækkende historie, og så skal vi flyve en tur til Christiansborg, hvor førende valgeksperter er bekymret over »voldsom« udvikling i meningsmålinger.

Men vi skal også kaste et blik på en ikonisk restaurant i København, der nu må dreje nøglen om på grund af stigende husleje- og energipriser.

Vi starter dog et helt andet sted.

Rentestigninger gør særlig en type investering attraktiv

Centralbankernes rentebazooka har ramt aktiemarkederne hårdt, og det får flere danske investorer til at vende blikket mod realkreditobligationer.

Både storbankerne Nordea, Jyske Bank og Nykredit, investeringsplatformen Nordnet og det uvildige firma Beierholm Finansiel Rådgivning fortæller, at de oplever en stigning i interessen hos private investorer i forhold til at investere i danske realkreditobligationer.

Og det er der gode grunde til. For lige nu er der en kuponrente på 6,0 procent på obligationerne bag det 30-årige realkreditlån og fleksrenter på op mod 3,0 til 4,0 procent, hvilket gør, at der pludselig er mulighed for at få gode afkast.

»Vi har været igennem en længere årrække, hvor private investorer ikke har interesseret sig særligt meget for obligationer – og herunder heller ikke de danske realkreditobligationer,« siger Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea Kredit:

»Det billede er nu vendt i takt med, at de kraftigt stigende renter i 2022 har skabt grobund for højere afkast.«

Bliv klogere på, om investering i realkreditobligationer er noget for dig her.

Mens de høje renter er dårligt nyt for dem, som skal ud og låne til en bolig, er de godt nyt for de investorer, som i princippet yder lånene ved at investere i realkreditobligationer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix (Arkivfoto).

Gassabotage kalder på handling i Østersøen

Vi skal også runde en af ugens mest opsigtsvækkende historier: Nemlig gaslækagerne i Østersøen.

Den formodede sabotage sker på et tidspunkt, hvor NATO med Sveriges og Finlands forventeligt snarlige indlemmelse har sat sig tungt på Østersøen, hvis det skulle komme til egentlig konflikt og krig.

Østersøen er nærmest blevet en NATO-indsø, hvor Danmark kontrollerer udløbet, mens alliancepartnerne håndterer resten – ud over den russiske Kaliningrad-enklave for enden.

»Det er stadigvæk svært for NATO-fartøjer at sejle i Østersøen i en konfliktsituation. Men det er umuligt for Rusland, medmindre de gør det meget forsigtigt under vand. Rusland kan ikke bruge Østersøen sømilitært,« siger Kristian Søby Kristensen, leder af Center for Militære Studier ved Københavns Universitet.

Men lige nu er det fredstid, hvor såkaldt hybridkrig er blevet dagligdag. Og det er Rusland god til.

Kristian Søby Kristensen fortæller, at der er mange muligheder for at lave ulykker i Østersøen, og at det er svært at kontrollere, hvad der præcis foregår.

Der er dog tale om et meget præcis signal til Vesten, hvis det er russerne, der står bag den formodentlige sabotage, lyder det.

Læs meget mere i dagens Berlingske.

Den formodede sabotage fandt sted to kilometer fra dansk territorialfarvand. Fold sammen
Læs mere
Foto: Forsvaret.

Førende eksperter er bekymret over »voldsom« udvikling i meningsmålinger

Politisk opbrud, store udsving i meningsmålingerne og parlamentarisk drama er ikke noget nyt i dansk politik.

Alligevel skriver den nuværende politiske situation sig ind i historiebøgerne, vurderer landets førende valgeksperter, som Berlingske har interviewet.

Blandt andet står der ikke færre end 14 partier på stemmesedlen, hvilket er flere end ved noget valg i over 30 år, mens antallet af partihop og løsgængere i Folketinget i denne valgperiode har været på det suverænt højeste niveau nogensinde.

Alle tre valgforskere er enige om, at der lige nu er en dramatisk udvikling i meningsmålingerne, der på den ene side er drevet af en »perfekt storm« med flere sammenfald af kriser som krigen i Ukraine og den nuværende energi- og inflationskrise.

Men på den anden side er der også noget mere grundlæggende på spil, lyder det.

»Det er yderst bemærkelsesværdigt og ikke noget, vi har set før. Vi kan ende med, at det her er den valgperiode i danmarkshistorien, hvor der er blevet rørt mest rundt i gryden,« siger Kasper Møller Hansen, der er professor og valgforsker ved Københavns Universitet.

Jesper Claus Larsen, der driver virksomheden »Electica«, som beskæftiger sig med både befolknings- og vælgeranalyser, fortæller, at vi ser ind i, hvad han betragter som en »egentlig tillidskrise«, hvor vælgerne i bekymrende omfang har tabt troen på det politiske system.

Læs meget mere i dagens Berlingske.

Dansk politik og udviklingen i meningsmålingerne varsler et politisk opbrud, der får førende eksperter til at spærre øjnene op – og til at ytre bekymring for fremtiden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (Arkivfoto).

De unge vælger bilen fremfor cyklen

Hos Politiken kan man i dag læse, at flere unge vælger bilen frem for cyklen. Ifølge DTUs Transportvaneundersøgelse er andelen af cykelture faldet med 30 procent i 2021 sammenlignet med 2014.

I stedet kaster de unge sig over metro, biler, tog eller bus. I Region Hovedstaden cykler de 15-25 årige 41 procent mindre end for tre år siden, viser en undersøgelse fra juni, der er udarbejdet af Danske Regioner.

Men billedet ser værre ud i resten af landet, skriver Politiken.

»Vi har i mange år valgt cyklen, fordi det var det nemmeste. Ikke fordi det var sexet. Bilerne er blevet billigere og et mere attraktivt alternativ. Og så står vi der med cykelhjelme og refleksveste og prøver at fortælle de næste generationer, at de altså skal cykle alligevel,« siger Anne Katrine Harders, programleder i Dansk Arkitektur Center og designingeniør med ph.d. i byudvikling.

Hun fortæller også, at vi hellere skal finde ud af, hvad der får danskerne til at sløjfe bilen i stedet for at rette fokus på, hvordan vi får de unge op på cykelsadlen.

Læs hele historien her.

Ifølge DTUs Transportvaneundersøgelse er andelen af cykelture faldet med 30 procent i 2021 sammenlignet med 2014, skriver Politiken. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix (Arkivfoto).

Historisk restaurant på Frederiksberg lukker

Og nu til historien bag dagens overskrift. Efter 120 år vælger den historiske restaurant og vinstue Sans Souci, der holder til midt på Frederiksberg, at dreje nøglen om.

Carsten Vinding, der ejer den ikoniske restaurant, siger til TV 2 Lorry, at de ikke længere kan få det til at løbe rundt – og det er på trods af, at de lige nu har »flere gæster end nogensinde«.

Det er de seneste års kriser som coronapandemien og den nuværende energi- og inflationskrise, der gør, at Carsten Vinding nu må trække stikket.

»Jeg har ligget søvnløs mange nætter. Coronaen var hård, og oven i det er der de stigende priser i samfundet på alt fra energi til fødevarer. Og så er vores husleje for nylig steget så voldsomt, at vi nu ikke længere kan få det til at hænge sammen,« siger Carsten Vinding.

Energikrisen har ifølge Carsten Vinding øget restaurantens udgifter med cirka en tredjedel, men det er den stigende husleje, der for alvor skubber restauranten ud over kanten.

Berlingske har tidligere skrevet, at flere restauranter lige nu står over for deres anden hundredeårskrise på to år på grund af de tårnhøje energipriser og stigende inflation.

Læs hele historien om Sans Souci hos TV 2 Lorry.

En historisk restaurant på Frederiksberg må nu lukke på grund af de seneste års kriser – herunder den nuværende energi- og inflationskrise. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix (Arkivfoto).