Ikke-vestlige indvandrere står bagest i jobkøen: »Det går langsomt«

Professorer har i Berlingske advaret mod uoverstigelige udgifter fra flygtninge og migranter på længere sigt, fordi ikke-vestlige indvandrere er placeret så dårligt i beskæftigelsesstatistikken. I bunden ligger somalierne: »Det er nogle meget ærgerlige tal,« lyder det fra Dansk-Somalisk Netværk.

Formanden for Dansk-Somalisk Netværk, Ahmed Dhaqane, arbejder selv på CBS og er S-medlem af byrådet i Rødovre – men han er en af undtagelserne fra en kedelig jobstatistik: »Det korte af det lange er, at somaliere skal arbejde og bidrage til samfundet,« siger Ahmed Dhaqane. Arkivfoto: Linda Kastrup Fold sammen
Læs mere

Danmark og Europa står ved en skillevej. Politikerne må se i øjnene, at ikke-vestlig indvandring med tiden risikerer at bringe det danske samfund i knæ.

Især er det nødvendigt, at flere indvandrere end i dag kommer i arbejde, hvis velfærdsstaten skal bevares. Sådan har debatten lydt de seneste dage, både i Berlingskes kronikspalter og i andre medier.

Der er ganske rigtigt også stor forskel på, hvor høj beskæftigelsen er blandt indvandrere af forskellige nationaliteter og danskere.

Afrikanske og mellemøstlige indvandrere står stadig bagest i køerne på jobcentrene rundt om i landet, viser tabellerne for beskæftigelsen i den danske befolkning, som Danmarks Statistik offentliggør.

Senest rapporterede det nationale analyseinstitut i april, at beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere samlet set er faldet fra 56,2 i 2008 til 49,4 procent i 2014.

Tallene, som analysen bygger på, er fra 2014, og ifølge Danmarks Statistik skal man have in mente, at befolkningsgruppen statistisk set dels er yngre og dermed kan være under uddannelse.

Dels dækker tallene også personer, som kun har været i Danmark i en kort periode. På tabellernes nederste pladser står syrere, somaliere, libanesere, irakere og afghanere.

»Vi har problemer med dem, der kommer fra Afrika og Somalia og Nordafrika, og så er der folk fra Mellemøsten. Det er velkendt og kortlagt, at de har en betydeligt lavere beskæftigelsesfrekvens,« siger Flemming Ibsen, professor emeritus ved Center for Arbejdsmarkedsforskning, Aalborg Universitet:

»Men der er også solstrålehistorier, og man kan diskutere, om glasset er halvt tomt eller halvt fuldt. Flere af kvinderne får eksempelvis uddannelser, så der er pæne forbedringer på vej, men det går langsomt.«

»Den alvorligste udfordring nogensinde«

Ikke desto mindre kalder professor emeritus i demografi Poul Christian Matthiessen migrationen mod Europa for »den alvorligste udfordring overhovedet«.

I en todelt kronik i Berlingske har han sammen med dr. phil. Gunnar Viby Mogensen argumenteret for, at befolkningstilvæksten i især Afrika på langt sigt vil sende bølger af svært integrerbare migranter mod Europas grænser.

»Det er ikke beskyldninger mod nogen, vi fremsætter. Men vi peger på nogle faresignaler, vi som samfund er nødt til at tage stilling til,« siger Poul Christian Matthiessen.

Udviklingen kan, kombineret med »fejlslagen integration«, betyde uoverstigelige ekstraudgifter for det danske samfund »på langt sigt«, siger han. Og ifølge professoren er det nødvendigt at se stort på flygtningekonventionen, som Danmark sammen med store dele af det internationale samfund underskrev i kølvandet på Anden Verdenskrig.

»Konventionerne skal tjene virkeligheden, ikke omvendt. Man skal hurtigst muligt stræbe imod at få ændret konventionerne, så man får noget, der er i overensstemmelse med virkeligheden,« siger Poul Christian Matthiessen.

Derudover mener han, lige som en række kolleger, at Europas ydre grænser skal styrkes markant. Som professor emeritus Uffe Østergaard formulerede det i et interview med Politiken tidligere på ugen, har Europa brug for »en massiv mur, en rigtig ubehagelig en med vagter og lyskastere og pigtråd og det hele«.

Fort Europa: En nødvendighed

Den analyse er Flemming Ibsen sådan set enig med sine to kolleger i, selv om han understreger, at Danmarks omdømme internationalt »ikke kan holde til at bryde konventionerne«.

»Der er ikke nogen vej uden om Fort Europa,« siger Flemming Ibsen, som også har fulgt debatten, men som alligevel maner til besindighed i debatten om flygtninge og migranter.

»Jeg er måske uenig i, at de vælter ind over grænserne,« siger han med henvisning til de seneste asyltal, der er markant lavere end forventet i år.

Hvad angår integrationsproblemerne, og især den lave beskæftigelsesfrekvens, opfordrer han politikerne og arbejdsmarkedets parter til at tænke i nye baner.

»I Norge har man nogle egnsudviklingsprojekter, hvor man giver folk store skatterabatter for at flytte til udkantsområder. Men det er selvfølgelig hele familier, man skal flytte, og jeg ved ikke, om indvandrere fra ghettoen har lyst til at flytte til Nykøbing Mors,« siger Flemming Ibsen:

»Giv dem en skatterabat og en lav husleJe. Gå hårdt til værks med stærke økonomiske incitamenter og kontante regler. Hvis du ikke flytter dig, rammer det dig økonomisk. Vi kan snakke og skrive kronikker, og der sker intet. Det er sådan noget her, man skal have gang i.«

Somaliere har det særligt svært

I tallene fra Danmarks Statistik for beskæftigelsen blandt indvandrere fra 2014 ligger syrerne med en beskæftigelse på 13,9 procent nederst.

Her hører det dog med til historien, at mange fra denne gruppe på dette tidspunkt i 2014 netop var ankommet til landet som flygtninge. Ser man bort fra syrerne, ligger somalierne på sidstepladsen med blot 26 procent – et fald fra 39 procent i 2008.

Formanden for Dansk-Somalisk Netværk, Ahmed Dhaqane, mener, at årsagen er en kombination af fejlslagne eller manglende integrationsprojekter og kulturforskelle.

»Det er nogle meget ærgerlige tal, og jeg er personligt ked af, at det er gået på den måde. Det er der flere grunde til,« siger han og peger blandt andet på en ond spiral af dårlig omtale.

»De føler, de bliver stigmatiserede af medier og politikere. Når jeg taler med somaliere, fortæller de mig, at de sender masser af ansøgninger, men at de bliver fravalgt. Kultur spiller også en stor rolle. Eksempelvis er somaliske kvinder meget tildækkede og skiller sig ud med deres tøj i gadebilledet. Tøj spiller en stor rolle for mange arbejdsgivere,« siger Ahmed Dhaqana, der til daglig arbejder på CBS og sidder i kommunalbestyrelsen i Rødovre for Socialdemokraterne.

»Det korte af det lange er, at somaliere skal arbejde og bidrage til samfundet. Så jeg vil anbefale dem at vågne op og finde job. Samtidig vil jeg opfordre arbejdsgiverne til at lægge deres fordomme om somaliere på hylden,« siger han:

»Vi er nødt til at nærme os hinanden.«