Ibrahim har taget turen fra udsat gadedreng til d’Angleterre og Noma

Den praktisk anlagte TAMU-uddannelse har succes med at få unge fra samfundets yderste kant i arbejde. Det sker ved at lære dem op i sociale spilleregler og praktisk arbejde, viser en undersøgelse.

Ibrahim Achour kunne tidligere skrive Vollsmose-rod på CVet. Efter en TAMU-uddannelse kunne han notere Hotel d’Angleterre, Noma og Nimb samme sted, og nu kan han så kalde sig cafeejer. Her er han i den nyerhvervede Kompa9 i Kompagnistræde i København. Foto: Malene Anthony Nielsen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fra en tidlig alder var Ibrahim Achours læremestre rødderne på gaden i Odense-bydelen Vollsmose. De fordrev tiden med småkriminalitet og kontakter til det radikaliserede muslimske miljø i den belastede bydel.

Altså er det ikke en selvfølge, at Ibrahim Achour anno 2016 blandt andet kan opliste Hotel d’Angleterre, Noma og den tostjernede Restaurant Daniel i New York på sit CV – en omfangsrig karriere, der er kronet med posten som køkkenchef på Nimb i Tivoli i København.

Ibrahim Achour er en af de udsatte unge, som har fået en uddannelse gennem Træningsskolernes Arbejdsmarkedsuddannelser, TAMU. Efterfølgende blev han kokkeelev på hotel D’Angleterre.

TAMU er en praktisk anlagt uddannelse målrettet samfundets allersvageste 18- til 30-årige. Nogle af de unge har haft et misbrug af hash eller alkohol, andre har været ude i kriminalitet, mens knap en tredjedel har været anbragt uden for hjemmet.

Unge, der er vokset op på samfundets yderste kant, har større chance for at få foden ind på arbejdsmarkedet, såfremt de har taget en uddannelse hos TAMU. Det viser en effektanalyse, som Rambøll har foretaget for TAMU, der driver i alt seks centre i Danmark.

Eleverne kan vælge mellem ni uddannelser, som dækker over brancher som gartneri, kantine og rengøring. På uddannelsesstedet arbejder eleverne med at tilegne sig praktiske færdigheder, og målet er at få de unge direkte i job efter de 34 uger, forløbet varer.

Og netop den praktiske tilgang bærer frugt, lyder det fra Tune Bergholdt Hammer, senior manager hos Rambøll og ansvarlig for analysen.

»Kort sagt viser undersøgelsen, at TAMUs model virker for en sårbar gruppe unge, som det er svært at hjælpe, men som virkelig behøver hjælp,« siger Tune Bergholdt Hammer.

Analysen har sammenholdt TAMUs elever med en kontrolgruppe og fundet frem til, at 35 procent af TAMUs elever er i beskæftigelse efter seks år. Hos kontrolgruppen er tallet 25 procent – en effektforskel på 30 procent.

»Der er virkelig tale om de mest pressede unge – dem, der har de dårligste forudsætninger for at klare sig godt her i livet. TAMU har fundet en medicin, som ikke er en mirakelkur, men ser ud til at forbedre de udsatte unges chancer væsentligt,« forklarer Tune Bergholdt Hammer.

Potentielle elever skal igennem en optagelsessamtale, inden de får lov at begynde. Enten har den unge selv henvendt sig eller er blevet henvist af eksempelvis et jobcenter. Samtalen skal sikre, at kun unge, som ikke passer ind i det ordinære job- eller uddannelsessystem, bliver optaget på uddannelsen.

Opdraget af gaden

For Ibrahim Achour var den første tid på TAMU i Odense en omvæltning.

»I begyndelsen havde jeg svært ved at lytte efter og tage imod opgaver. Jeg havde det sådan »fuck jer, I skal ikke fortælle mig noget«. Efter et halvt års tid begyndte det at ændre sig,« husker Ibrahim Achour, der på det tidspunkt i forløbet begyndte at møde til tiden og oplevede, hvad det vil sige at være en del af et arbejdsfællesskab.

»Jeg fik et godt forhold til faglærerne. Tonen gik ikke på, at de var de kloge, og jeg var den dumme. I stedet blev jeg mødt som en ligeværdig,« fortæller Ibrahim Achour.

Det er centralt for uddannelsens model, at fokus ligger på det praktiske frem for det teoretiske. Og sociale såvel som faglige færdigheder går hånd i hånd, forklarer TAMUs direktør, Peter Kastholm.

»Vores elever kommer ikke fra kernefamilier. De er opdraget af sig selv og af gaden. Derfor forsøger vi fra første dag at give eleverne den sociale læring, de aldrig har fået,« siger Peter Kastholm.

En kontant gevinst for samfundet

Og der er en kontant gevinst for samfundet med en model som TAMUs. For hver elev, der kommer gennem uddannelsesforløbet, får samfundet en gevinst på 250.000 kroner, viser Rambølls beregninger.

Beløbet er ifølge Rambøll forsigtigt sat, for det medregner udelukkende direkte gevinster som øget beskæftigelse og besparelser på overførselsindkomster. Afledte gevinster som besparelser på kriminalpræventive tiltag, samt beskæftigelses- og sociale indsatser er ikke medregnet, forklarer senior manager Tune Bergholdt Hammer.

Resultaterne af Rambølls analyse falder på et tørt sted, påpeger Stefan Hermann, der er formand for en ekspertgruppe, som tidligere på året blev nedsat af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Udvalget skal se nærmere på, hvordan udsatte unge kan få en tilknytning til arbejdsmarkedet.

»Vi savner robuste analyser i den eksisterende viden. Området er ikke ordentligt kortlagt og belyst, derfor er det vigtig viden, Rambøll kommer med,« siger Stefan Hermann, der også er rektor på Professionshøjskolen Metropol.

»Det er særdeles positivt at få bevist, at et tiltag som TAMU har en effekt. For det handler om unges fremtid og selvrespekt. Det er rigt og værdigt, at vi får flere udsatte unge til at blive en del af arbejdslivet,« siger han.

Ekspertgruppen vil præsentere en række anbefalinger sidst på året.

Og Ibrahim Achour? For en måned siden overtog han caféen Kompa9 på Kompagni­stræde i København med det formål at omdanne den til en bistro.