I vestegnskommune er vaccinetilslutningen i bund: Smitten derimod er højest i landet

Det har været noget nær konsekvent gennem coronakrisen. Ishøj klarer sig markant dårligere i indsatsen mod virussen, og det er også tilfældet nu, hvor smitten stiger.

Ishøj ligger i toppen af listen over andel smittede blandt landets kommuner. Men Ishøj ligger også i bund – nemlig i bunden i forhold til tilslutningen til vaccinerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

At sige, at Ishøj har haft udfordringer under coronakrisen, er en underdrivelse.

I en tid uden mange faste holdepunkter har Ishøj stået for et kedeligt et af slagsen – nemlig at klare sig næsten konsekvent dårligst på myndighedernes lister over både smitte og tilslutning til vacciner.

Og her er vi så igen.

Mens Ishøj topper listen over smittede i de danske kommuner, ligger kommunen i bund i en anden af myndighedernes lister.

Det er Statens Serum Instituts (SSI) liste over tilslutning til coronavaccinerne.

På landsplan har 76,2 procent af befolkningen påbegyndt vaccinationer, mens 75 procent er færdigvaccineret.

I Ishøj er tilslutningen markant lavere med 63,9 procent i påbegyndt vaccination og 62,1 procent færdigvaccineret. Samtidig har 58,6 procent af kommunens 12-15 årige hverken modtaget en vaccine eller booket tid til en. Det viser en aktindsigt, som Berlingske har modtaget.

Over de seneste uger er smitten begyndt at stige igen. Det er gået støt opad siden omkring 19. september.

For fire dage siden 21. oktober nåede smitten i landet et niveau, der ikke er set siden januar i år med 1.398 nye smittetilfælde.

I Ishøj Kommune er smitten højst målt pr. 100.000 indbygger. Og det er ikke engang tæt løb.

590,2 smittede pr. 100.000 indbygger kan Ishøj mønstre, mens Glostrup med sine næstflest smittede står for 379,1.