I Valdemar Atterdags himmerige

For 200 år siden var de danske skove så godt som forsvundet, og Danmark er stadig et af Europas mest skovfattige lande. Men der er god gang i skovrejsningen, og ved udgangen af dette århundrede skal en femtedel af landet efter planerne være dækket af skov.

Lyset falder smukt gennem træernes blade ved Pigernes Vadested, hvor man må slå sit telt op.<br> Foto: Morten Juhl Fold sammen
Læs mere

Findes der noget mere romantisk end en dansk løvskov med høje ranke bøge og gamle brede ege, gravhøje, stendiger, lysninger eller sletter, hvor vildtet græsser, et rislende vandløb og en stille skovsø?

Ikke hvis man skal tro de hjerter eller sammenflettede navne, der er skåret ind i barken på træerne, også i skovene omkring Gurre Sø.

Alle skove er forskellige, og enhver kan have sine favoritter. Ifølge folkesagnene var Gurre Valdemar Atterdags yndlingssted. Kongen, der døde på Gurre Slot i 1375, var så forelsket i det vidunderlige sted sydvest for Helsingør, at han sagde, at Vorherre kunne beholde sit Himmerige, bare han havde Gurre. Til straf må han til evig tid hver nat jage gennem skovene ved Gurre Sø på sin sorte hest fulgt af et halsende hundekobbel. Stalddørene på den gamle skovridergård Valdemarslund i Gurrevang skulle faktisk være slået op hver midnat, så kongen kunne ride direkte ind og sætte hesten, ellers.......!

Der er virkelig meget smukt ved søen, der er en af de ganske få danske søer, der er omgivet af skov på alle sider og helt ned til bredden. Men vi tror nu nok, at man roligt kan slå sit telt op ved Pigernes Vadested tæt ved Tikøbbugten i Gurre Vang og tilbringe natten der under de høje bøge uden at blive forstyrret af Valdemars vilde ridt. Til gengæld er der masser af ugler og andre af skovens dyr, der kan bryde nattestilheden.

Efter sidste istid var der slet ikke skov i Danmark, men for 12.000 år siden såede de første såkaldte pionertræer, birk og pil, sig selv, og mange andre arter fulgte efter. Først for 4.000 år siden dukkede bøgen, der i dag er det almindeligste skovtræ, op. Skovene bredte sig, indtil agerbrugerne skulle bruge jord til deres husdyr og marker, og der blev fældet træer til at bygge huse og skibe og til at bruge til brænde.

Omkring år 1800 var der under fire procent skov tilbage, og i 1805 indførte kongen den såkaldte fredskovspligt, der beskytter skoven mod overdreven udnyttelse. Da englænderne tog den danske flåde i 1807 befalede kongen, at der skulle plantes egetræer, der skulle stå til de var 200 gamle og kunne bruges til nye fregatter. Denne fremsynethed er blevet indhentet af andre materialer, og de fleste af de flotte flådeege står der endnu. I dag er 14 pct. af landet dækket af skov, og målsætningen er, at det ved skovrejsning når op på 20 pct. i dette århundrede.

Kludetæppe af træer
På Valdemar Atterdags tid var Gurre Sø meget større end i dag. Gurre Slot, som ligger som en slotsruin ved Gurrevej, blev opført i 1100-tallet på en holm i søen, men i midten af 1800-tallet blev vandstanden sænket 1,25 meter for at give bønderne flere tørre marker, og den tørlagte søbund sprang i skov.

Derfor er der ikke træer, der er ældre end 150 år på søbredden og på de øer, der dukkede op, da vandstanden faldt, men skoven udenom, især i Gurre Vang på sydsiden af søen, er urørt.

»Det er naturskov, et kludetæppe af gamle og nye træer, blandt andet enkelte 300 år gamle bøgetræer - det er omtrent så gamle, bøgetræer kan blive og ellers overvejende el og birk,« siger naturvejleder Torben Hoch, Skov- og Naturstyrelsen, Kronborg Statsskovdistrikt, på en tur rundt om Gurre Sø en tur på en halv snes kilometer, der kan tilbagelægges på tre-fire timer.

Sti på gammel søbund
»Man kan også tage kortere distancer og der er gode tilkørsels-muligheder. Men man skal være opmærksom på, at stierne tættest søbredden kan være lidt ufremkommelige visse tider af året, fordi man går på gammel søbund,« fortsætter han.

Turen rundt om søen gennem Gurre Vang, Risby Vang, Horserød Hegn og Klosterris Hegn er meget varieret. Der er elleskov, birk og rødgran, der trives i de fugtige områder ved søbredden, hvor der dog også er både bøg, eg, ask, hassel, ær, skovfyr og nordmannsgran. De træer, der falder, får lov til at blive liggende til glæde for insekter, fugle og svampe.

»Havde der ikke været mennesker, ville denne skov alligevel stort set se ud, som den gør i dag,« siger Torben Hoch.

I Gurre Vang er der ynglende hulduer, rørdrummen yngler også, der er strejfende fiskeørn. På Mågeøen er der en stor hættemågekoloni, mens skarverne er ved at rykke fra Skarvøen til Gåseøen.

»Disse øer og Store Ø, der er ren naturskov, kom frem ved vandstandssænkningen. Vi er i gang med at genskabe den økologiske balance i søen, så den igen kan blive en lobelia sø det reneste, vi har,« siger Torben Hoch.