Hendes barndoms fotoalbum har ligget under juletræer landet over gennem hendes opvækst. 

Sådan skriver Lærke Kløvedal et sted i sin nye bog. 

I år ligger hendes egen historie under træet. I sin bog »Sømærke« inviterer hun danskerne indenfor. I minderne fra sin barndom, præcis som hendes far, eventyrer og forfatter Troels Kløvedal, gjorde det i sine bøger.

Og faktisk er hun ikke helt vild med det. 

»Når jeg tænker på det på den måde, så kan jeg faktisk ikke helt overskue det. Tanken om, at det nu er en ny Kløvedal, der kommer med en ny fortælling,« fortæller forfatter, journalist og madanmelder Lærke Kløvedal i Berlingskes podcast »Østergaards salon«. 

 Det gør hende nervøs, siger hun.

Ikke desto mindre udkom hendes bog tidligere i år. 

Bogen handler om at have en far, der rejser verden rundt, mens man egentlig selv er glad for hverdagen hjemme. Bogen handler om en skilsmisse. Om forelskelse. Bogen handler om meget.

Men den handler også om, hvad Lærke Kløvedals egen drøm er.

Hvem vil du gerne være?

Da Lærke Kløvedals far døde lillejuleaften i 2018, opstod en mulighed. 

»Det var fornemmelsen af, at der i døden eller i tiden efter hans død på en eller anden måde gemte sig en mulighed, hvis jeg havde mod til at tage den,« siger hun. Det igangsatte en undersøgelse hos Lærke Kløvedal. 

»At miste er jo også muligheden for at lave det store arbejde omkring en selv. Hvem vil du gerne være? Hvordan vil du gerne have, at dit liv skal se ud?«

Lærke Kløvedal brugte muligheden til at kigge sit liv efter i sømmene. Noget, hun kun vil anbefale folk at gøre, før man bliver tvunget til det. 

»Det er et arbejde, vi alle sammen bliver nødt til at gøre på et eller andet tidspunkt, hvis vi vil være tilfredse mennesker,« siger hun.

Og lige dér har Lærke Kløvedal fundet sin drøm. Mens faderens drøm lå et sted på verdenshavene, er Lærke Kløvedals drøm en anden:

»At leve et liv vi har lyst til at være i.«

Herunder kan du lytte til hele afsnittet af »Østergaards salon«, hvor Lærke Kløvedal også fortæller om julen, og hvorfor hun hader, at folk kun mødes på grund af en tradition, og ikke fordi de selv vil.