I skyggen af sin kone og sin far

I dag kan Stephen Kinnock – statsministerens mand – sikre sig valg til det britiske parlament. Men en fløj i Labour gør alt for at forpurre det for at få hævn, fordi de foragter hans far, Labours tidligere leder, Neil Kinnock.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt og hendes mand Stephen Kinnock på vej til reception på Natural History Museum under OL i London i 2012. I dag bliver det afgjort, om 44-årige Stephen Kinnock vælges til Westminster ved det britiske parlamentsvalg næste år. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

PORT TALBOT: Udsigten over det brusende hav er fantastisk fra Aberavon Beach Hotel på strandvejen i Port Talbot, og på hotellet kan man nyde såvel en menu af lokale walisiske specialiteter i restauranten og dyppe sig i en opvarmet indendørs swimmingpool.

Men når den danske statsminister Helle Thorning-Schmidts mand, Stephen Kinnock, i dag ankommer til hotellet, bliver der næppe tid til badeferie i den svovllugtende stålby.

For Stephen Kinnock kæmper for at få en karriere i politik og for at træde ud af såvel sin kones og sin fars politiske skygge, og i dag afgøres det reelt på hotellet i den sydwalisiske by, hvor stålværftet Tata er den altdominerende arbejdsplads, om han vælges til Westminster ved det britiske parlamentsvalg næste år.

For i dag stemmer op mod 350 lokale medlemmer af Labour i Aberavon om, hvem der skal være deres kandidat til valget næste år, og da det er en stensikker Labour-kreds, vil den endelige kandidat så sikkert som stål komme i Underhuset.

Først holder Stephen Kinnock – ligesom de syv andre kandidater – en tale for de fremmødte lokale Labour-folk, og derefter bliver der stemt.

Hvad Kinnock præcis vil sige for at overbevise salen, vides ikke, for han har for et stykke tid siden besluttet sig for kun at tale med walisiske medier – og ikke danske – har han oplyst til Berlingske. Men et godt gæt er, at han vil slå på de fire punkter, han præsenterer på sin hjemmeside under overskriften »Mine løfter til dig«. De er ikke specielt konkrete, men de går på at markedsføre Aberavon som et »attraktivt sted« for investeringer og job, at bekæmpe »ekstremister« og på »utrætteligt at føre kampagne« for at beskytte og støtte det offentlige velfærdssystem. Men han kommer også med et gyldent løfte om at sætte Aberavon i internationalt »projektørlys«.

»Jeg forstår, hvordan britiske og internationale beslutningstagere tænker, og jeg vil bruge denne forståelse til at løfte Aberavons profil på den nationale, europæiske og globale scene,« lyder det fra Stephen Kinnock på hans hjemmeside.

Midt i en lokal valgkamp

Det store spørgsmål er, hvor stor en chance 44-årige Stephen Kinnock har for at få opfyldt sin drøm om at gå i sin kones og sin fars fodspor som politiker.

Selv har han lokalt markedsført sig på, at han har været medlem af partiet, siden han var 15 år, at han er hårdtarbejdende, medlem af fagforeningen Community og desuden trækker på en stor erfaring uden for politik. Han har også slået på, at Labours værdier »gennemsyrer« ham, og han har påpeget, at han er født i Tredegar i Wales og har »dybe familieforbindelser til Sydwales«.

Det sidste har sandsynligvis været ham magtpåliggende at få slået fast, ikke mindst fordi han under den lokale valgkamp er blevet beskyldt for at mangle lokal forankring og blot at være sat ind – og næsten at være foræret den sikre kreds på forhånd – af Labours ledelse i London.

I sit voksenliv har Stephen Kinnock da også boet alle mulige andre steder end Wales. Han boede mange år i London, da hans far ledte oppositionen som formand for Labour i 1980erne. Siden mødte han Helle Thorning-Schmidt på College of Europe i Brugge, hvorefter han har været diplomat for British Council i såvel Bruxelles, Skt. Petersborg og Sierra Leone og har været direktør for ledernetværket World Economic Forum i Schweiz. I dag er han adm. direktør for rådgivningsvirksomheden Xyntéo i London.

Lokalt har der også været løftede øjenbryn over det særlige arrangement, hvor han bor i Storbritannien, og hans kone – Danmarks statsminister – bor i København. Parret har to børn.

Selv har både Thorning og Kinnock forsøgt at overbevise omverdenen om, at det ikke er et problem.

»Helle og jeg har levet sådan i mange år, og vi har altid fundet en måde at få det til at fungere. Vi har naturligvis drøftet mine planer, og hun er meget støttende,« har han forklaret.

Indhentet af fars fortid

Stephen Kinnock er ved dagens afstemning oppe imod flere udfordringer.

Ikke blot omkring hans egen person, men fordi hans berømte efternavn skiller vandene.

På den ene side kan det sikre ham afgørende stemmer, at han er søn af Neil Kinnock, Thornings svigerfar der ledede Labour fra 1983 til 1992. På den anden side vil det også koste ham vigtige stemmer.

Årsagen er, at Neil Kinnock tilbage i 1980erne gjorde sig voldsomt upopulær på den yderste venstrefløj i sit parti. Dengang havde en revolutionær trotskistisk gruppe kaldet »Militant-tendensen« – eller oprindeligt »Den Revolutionære Socialistiske Liga« – fået solidt fodfæste i Labour. Gruppen var centreret omkring avisen »Militant«, og dens politik var influeret af Karl Marx, Friedrich Engels, Vladimir Lenin og Leon Trotskij.

»Militant-tendensen« spillede en ledende rolle i Liverpools byråd mellem 1983 og 1987, hvor 47 byrådsmedlemmer blev sparket ud. Da den daværende konservative premierminister, Margaret Thatcher, dengang indledte sit opgør med stærke fagforeninger og indførte stram økonomistyring af kommunerne, blæste Liverpools dengang højtprofilerede militante viceborgmester, Derek Hatton, til klassekamp og erklærede, at hans by kun var en zone for arbejderklassen og en fjende af alt, der ikke var proletarisk. Et trick fra Liverpool byråds side gik ud på at vedtage et ulovligt underskudsregnskab. Liverpool blev beskrevet som en vildfaren »stat i staten« af Thatcher og hendes konservative, men den største skuffelse på den yderste venstrefløj i Labour er stadig den dag i dag, at Neil Kinnock også kastede sig ud i et opgør med de militante og fik dem ekskluderet fra sit parti.

De seneste uger har særligt »Left Futures« – en toneangivende blog for meget venstreorienterede – kørt kritiske historier mod Stephen Kinnock. Blandt andet har bloggen omtalt ham som »hyklerisk«, fordi Thorning og han for få år siden lod en af deres døtre gå på privatskole i København.

»På den yderste venstrefløj i Labour er der stadig mange, der hader Neil Kinnock for hans opgør med de militante i partiet i 1980erne, og de ønsker at få hævn ved at sørge for, at hans søn ikke bliver valgt som kandidat,« siger Martin Shipton, chefreporter på Western Mail, til Berlingske.

Selv om der er syv kandidater ved det endelige valg af kandidater i dag, står valget for alvor mellem to af dem, Stephen Kinnock og Jeremy Miles. Sidstnævnte er advokat i Swansea, og selv om Aberavon-kredsens nuværende og afgående Labour-parlamentariker, Hywel Francis, ikke offentligt har udtalt sig, menes han at bakke op om Miles.

Kinnock har opbakning fra stålarbejdernes fagforening, Community, mens Miles bakkes op af fagforeningerne GMB og Unite. Jeremy Miles er placeret på højrefløjen i Labour, men alligevel vurderes han at kunne trække stemmer fra mere venstreorienterede Labour-medlemmer i dag.

»Nogle af de mest venstreorienterede vil gøre alt for ikke at få Kinnock,« siger Martin Shipton. »Om det så betyder, at de skal stemme på en mere højreorienteret Labourmand, er for dem ligegyldigt. Valget handler for dem ikke om ideologi. Men om noget personligt.«