I nat vil himlen eksplodere

Efter nogle trange år er fyrværkeriet tilbage. Men hvad er det, der fascinerer ved at brænde penge af på regnende guld, fontæner og raketter?

Salget af fyrværkeri styrtdykkede efter ulykken i Seest i 2004, men de senere år har raketterne rejst sig, og salgstallet stiger mod himlen. Allerede i 2009 var salget over 2004-niveau, og i 2011 brugte de danske husstande for første gang mere end 100 kroner på fyrværkeri i gennemsnit. Arkivfoto: Bax Lindhardt Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tssssssssssss. Lunten er tændt, og om et sekund sker det.

Nogle har kaldt det »ødselhedens skønne kunst«. Andre kalder det spild af penge. For nogle er det indbegrebet af fest. For andre er det bare åndssvagt. En unik oplevelse eller støjende inferno. Potent eller dybt irrationelt. Magi. Svineri. Fyrværkeri deler vandene. Men lige meget hvad, man mener, ligger én ting fast: I nat vil himlen eksplodere i farver.

Berlingske har derfor spurgt fyrværkeri-entusiaster, hvad det er, der fascinerer ved at se lommepengene forsvinde op i himlen. Og om tiden ikke er løbet fra den slags ødselt pjat.

En af entusiasterne er Martin Sørensen. Han elsker fyrværkeri så meget, at han for 15 år siden startede sin egen fabrik, Aalborg Fyrværkerifabrik (AFAC), hvor han stadig er direktør. Kontoret ligger i Aalborg, men selve fabrikken ligger i Kina, hvor han jævnligt tager ned for at teste de nyeste idéer.

»Vi ser det som en kunstart. Det er et spørgsmål om at lave de flotteste effekter, ligesom en maler, der hele tiden leder efter de helt rigtige farver, så får vi også nye farver og nye idéer, vi gerne vil afprøve.«

Men maleriet bliver jo hængende på nogens væg. Fyrværkeriet forsvinder efter få sekunder.

»Det er en øjebliksoplevelse. Det er her og nu. Når krudtet er skudt af, så er det slut. Hvis du kunne tænde det samme batteri hver dag, ville magien forsvinde.«

Guld og blå stjerner

Martin Sørensen er inspireret af japansk og kinesisk kunst, og AFACs raketter og batterier er baseret på den japanske tradition for fyrværkeri, der lader guld dale fra himlen og skaber spektakulære mønstre på himlen. I Sydeuropa er de mere kendt for aggressive finaler, der larmer, så trommehinderne synger i flere dage bagefter.

»I Japan kan man stadig opleve kunstnere, der tegner deres kunstværk i sandet. Det er en del af idéen, at det forsvinder igen,« siger Martin Sørensen.

Tivolis fyrværkerimester Gunnar B. Knudsen lever af at sammensætte farver på himlen.

»Guld er jo altid fantastisk, hvis det ikke blæser for meget. Det kan hænge længe på himlen. Og guld blandet med eksempelvis en blå stjerne, det ser jo ganske fantastisk ud,« siger han.

Men for den hæderkronede fyrværker ligger fascinationen ikke kun i farverne. Det handler også om, at fyrværkeri er lidt farligt. Det er trods alt krudt og eksplosioner, og den slags fascinerer.

»Vi betages jo af ting, som er på grænsen til at være frygtindgydende,« siger han og fortæller, at den største bombe, han har skudt af, havde 29,5 kg. krudt. Til sammenligning må danske raketter højst indeholde 75 g.

»Det er altså respektindgydende. Man ved jo godt, at hvis det går galt, så er det ikke så godt.«

Mandighed i raketform

Fyrværkeri er ikke højkultur. Det er ild. Det er farver, høje brag og lugten af krudtrøg. Og det er primitive drifter, der spiller ind, når vi investerer i noget at tænde ild til.

»Man skal nok ikke have læst meget Freud for at kunne se, at der er noget mandigt ved det der med at skyde en raket af,« smiler Karsten Nielsen, direktør i fyrværkeribrancheforeningen. »Og det er jo mest mænd, der køber det. Det er mandigheden, urkraften, der kommer frem. Der er sådan lidt jægersoldat over det.«

Han har selv været direktør i en fyrværkeri-fabrik, og i branchen taler de om, hvorvidt en ny raket har en høj NIF - naboimponeringsfaktor. Med andre ord: Om raketten ser sej ud, når man går ned ad villavejen.

»Det er den aften, far kan vise, at han har styr på tingene. Far kan komme af med lidt damp og vise, han er noget ved musikken,« siger Karsten Nielsen.

Ekkoet fra Seest

Men i en periode så det faktisk ud som om, krysantemumbomber og faldskærmsraketter var ved at ryge ud af den danske nytårstradition. Det skyldtes en kasse uden for Kolding.

To medarbejdere på N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik i Seest tabte en kasse med 30 raketter. Den eksploderede, og ilden bredte sig til hallerne med fyrværkeri. Over 300 huse blev skadet af branden, der betegnes som en af de største katastrofer i Danmark i nyere tid. Én mand omkom og adskillige blev indlagt med mindre og større skader.

Eksplosionen i Seest blev også et vendepunkt for danske fyrværkeri-fabrikker og sælgere. En bølge af nye love og restriktioner skyllede ind over fyrværkeriet, og hvis du i dag sælger fyrværkeri fra et telt, må du eksempelvis ikke sælge nytårshatte samme sted. Med mindre du putter hattene ned i en pose, hvor der også er fyrværkeri.

»Vi døjer med nogle regler, som ikke er veldefinerede eller lige sagligt begrundede,« siger Martin Sørensen fra AFAC, der også kan fortælle, at hans virksomhed har fået en alvorlig påtale for at skrive: »Tænd lunten og skynd Dem væk«. Der skulle have stået: »Tænd det yderste af lunten og skynd Dem væk«.

Lige så cool som ostefondue

Salget styrtdykkede efter eksplosionen i Seest. Branchen sloges ikke kun med regler og bureaukrati, men også med et blakket omdømme.

»Der kom mere negativ fokus på fyrværkeri,« siger Karsten Nielsen fra brancheforeningen.

Oveni det kom den økonomiske krise. I en tid med økologiske gulerødder og Bonderøven på TV, kunne det se ud som om, ødselhedens skønne kunst var omtrent lige så cool som ostefondue.

Men i de seneste år har raketterne rejst sig, og salgstallet stiger mod himlen. Allerede i 2009 var salget over 2004-niveau, og i 2011 brugte de danske husstande for første gang mere end 100 kroner på fyrværkeri i gennemsnit.

Den primitive begejstring har generobret danskernes hjerter. Glæden ved at tænde en raket og se den blive til guld vinder over fornuften.

»Det handler jo om at få en oplevelse. Og om at fejre noget – at nu kommer der et nyt år,« siger Gunnar B. Knudsen.