I marts kastede Asser sig ud i et nyt projekt. Det havde masser af fejl, men pludselig fulgte 27.000 med

Asser Øllgaard er biolog i Randers Regnskov. Under nedlukningen lavede han online biologiundervisning til børnefamilier i hele landet sammen med sin kollega Brian Rasmussen, hvor de snakkede om alt fra tissemænd og afføring til meningen med livet. Nye projekter kan godt få succes, selv om de ikke er fejlfri og perfekte fra begyndelsen, lyder det fra biologen.

 
Hør Asser Øllgaard fortælle om, hvordan han og hans kollega Brian Rasmussen kom i gang med online biologiundervisning til børnefamilier i hele landet. Video: Thomas Lekfeldt. Fold sammen
Læs mere

Det var en onsdag aften, at statsministeren tonede frem på skærmen og sagde, at det hele ville ændre sig nu. Samme aften – få timer efter pressemødet – mødtes vi i lederteamet i Randers Regnskov og talte om, hvad vi skulle gøre. Dyrene skulle jo stadig passes.

Min kollega og rigtig gode ven Brian Rasmussen og jeg mente, at vi også stadig havde et ansvar for at fortælle og formidle om naturen. Det gjorde vi i forvejen – blandt andet når skoleklasser kom på besøg i den zoologiske have – men nu måtte vi finde på en anden måde at dele vores begejstring for naturen på.

Det handlede i virkeligheden også om, at vi bare gerne ville lave det her live-undervisning sammen, fordi vi tænkte, at det ville være skidesjovt. Søndagen efter pressemødet spurgte vi chefen, om vi måtte lægge nogle kræfter i det, og mandag morgen gik vi live for første gang.

»Hvis jeg kan give bare ét barn den samme fascination af naturen, som jeg selv har, så er det alt værd,« siger Asser Øllgaard om den live-undervisning, han sammen med sin kollega lavede under nedlukningen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Jeg har altid elsket naturen. Alle har nogle oplevelser som børn, der er med til at skabe deres personlighed. Nogle får en kærlighed til fodbold, til frimærker eller til sten. Jeg fik kærlighed til naturen.

Da jeg var fem år, var vi på cykeltur i Sverige. Min storebror, mine forældre og jeg. Vi kom til en grusvej og måtte stoppe, fordi vejen var helt dækket af tudseunger. »Hold nu op, hvor er verden fantastisk,« må jeg have tænkt, for den oplevelse har sat sig i mig. I dag får jeg stadig en barnagtig glæde i min krop, når jeg ser en tudse. Også når jeg ser slanger. Jeg elsker tudser og slanger.

Når man er forelsket og begejstret, så har man lyst til at dele begejstringen med hele verden. »Se, her er min stensamling,« har man lyst til at råbe. Jeg har lyst til at råbe højt om naturen. Derfor blev jeg biolog, og derfor har jeg altid arbejdet med at fortælle andre om, hvilken betydning biologien har for vores liv.

Hvis jeg kan give bare ét barn den samme fascination af naturen, som jeg selv har, så er det alt værd. Og hvis nedlukningen og vores online undervisning har gjort, at nogle børn har fået en oplevelse, som jeg selv fik på cykelturen i Sverige, så er der rent faktisk også kommet noget fantastisk ud af den her coronasituation.

Timing og held var årsag til succes

Den første mandag morgen efter pressemødet sendte vi live på Facebook. Vi skulle tale om øjne hos dyr, tror jeg nok. Det var bare mig og Brian med en iPhone i hånden.

Aftenen inden havde vi lavet et opslag på Randers Regnskovs Facebook-side om, at vi ville lave online undervisning. Jeg kan huske, at jeg sendte Brian en SMS nogle timer efter, vi havde lagt opslaget op, om, at 347 personer havde delt det. Det var helt vildt.

Næste morgen var det blevet delt 4.000 gange. Der var på et tidspunkt 18.000 aktive Facebook-brugere, der så med. Vi havde sendt live på Facebook før fra Randers Regnskov, hvor der havde været op til et par hundrede, der så med. Det her havde vi aldrig før prøvet.

Journalister begyndte at ringe til os efter den første mandag. Vi sad med følelsen af, at det hele gik fra nul til 100 på ganske få sekunder. Oprindeligt havde det blot været en leg for Brian og jeg.

»Jeg tror, at vi opnåede succes, fordi vores videoer ikke var kalkulerede. Der var masser af tekniske problemer med rystelser fra kameraet og dårlig lyd, men det fandt vi ud af hen ad vejen. Vi gik op i at have det sjovt og fortælle om det, vi brænder for, og det, tror jeg, at børnene og deres forældre kunne mærke,« lyder det fra Asser Øllgaard. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

»Lad os se, hvor det fører os hen,« havde vi sagt.

Seertallet steg. Op mod 27.000 Facebook-brugere så med om tirsdagen. Det var så fedt, at så mange havde lyst til at lege med os.

Jeg tror, at årsagen til succesen skal findes i en blanding af held og timing.

Vi var heldige, fordi nogle algoritmer på Facebook gjorde, at opslaget fra søndag aften blev delt vidt og bredt. Timingen var afgørende. Vi var klar den første mandag, hvor mange af skolerne eller forældrene endnu ikke havde fundet ud af, hvordan hjemmeundervisningen skulle foregå. Der havde vi et tilbud.

Jeg tror også, at vi opnåede succes, fordi vores videoer ikke var kalkulerede. Der var masser af tekniske problemer med rystelser fra kameraet og dårlig lyd, men det fandt vi ud af hen ad vejen. Vi gik op i at have det sjovt og fortælle om det, vi brænder for, og det tror jeg, børnene og deres forældre kunne mærke.

Alt skal ikke være perfekt

Vi havde for eksempel en undervisningsgang om sex. Det kan godt være et tabubelagt og fnis-og-fjolle emne, men biologisk set er det et afsindigt spændende og afgørende emne. Derfor tillod vi os blandt andet at tale om tissemandens funktion på forskellige dyr. Vi talte om sædceller, om DNA, om genetik.

Vi fik børn til at sige til deres forældre, når de var ude at gå tur og hørte fuglefløjt, at fuglen altså ikke bare nynner »hvor er livet dejligt«, men faktisk råber »jeg vil have sex«. Det er en ret væsentlig pointe biologisk set.

Vi talte også om lort en af dagene. Det er åbenlyst morsomt. Men det er også et vigtigt emne, blandt andet fordi tarmbakterier betyder utroligt meget for menneskers og dyrs immunforsvar.

Jeg sagde på et tidspunkt, at det ikke er hunden, der er menneskets bedste ven. Det er lorten. En masse forældre fortalte os bagefter, at det havde fået deres børn til at vinke og sige hej til deres lort i toilettet, inden de skyllede ud.

»Der er en enorm værdi i at kaste sig ud i nye ting, også før man har alle svar. Det bliver fyldt med fejl, og det skal man selvfølgelig acceptere. Det var der også i det, vi lavede,« lyder det fra Asser Øllgaard. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Det bliver jeg både glad for og rørt over. At børnene har taget så meget af det, vi har fortalt dem, til sig. Det er sjovt, men det er meningsfuldt sjovt. Det åbner deres øjne for, at verden kan være meget mere end det, de er vant til at kigge på.

Det står klart for mig nu, at man ikke behøver at have styr på alting, før man går i gang med noget. Man har tendens til at synes, at man kvalitetsmæssigt skal lave en Marvel animationsfilm, før noget har sin eksistensberettigelse. Men der er en enorm værdi i at kaste sig ud i nye ting, også før man har alle svar. Det bliver fyldt med fejl, og det skal man selvfølgelig acceptere. Det var der også i det, vi lavede. Mange ting fik vi aldrig rettet op på. Andre ting fik vi fikset undervejs. Men hvis vi havde ventet med at lave noget som helst, til at var perfekt, var vi aldrig kommet i gang.

Det står også klart for mig, hvor meget oprigtigt engagement betyder. I dag er der uendeligt mange, der kalkulerer sig frem i forhold til, hvordan de kan få folks penge og opmærksomhed. Vi mennesker er ret gode til at gennemskue, hvornår folk prøver at sælge os noget, men vi er alligevel blevet vant til, at der altid ligger en agenda bag folks ord. Vores agenda i undervisning var åbenlys: Vi synes oprigtigt talt, at naturen er fantastisk, og vi sagde til familierne, at vi ville have dem til at synes det samme.

Det var vores eneste agenda, og det tror jeg, at folk reagerede positivt på.

Asser Øllgaard og Brian Rasmussen sender ikke online undervisning længere i dag, men de arbejder på at få noget lignende op at stå igen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Vi blev undervejs kontaktet af flere firmaer, der gerne ville hjælpe os, hvis de fik en form for reklame gennem udsendelserne. Det valgte vi helt fra begyndelsen at sige nej til – også selv om vi i Randers Regnskov var bekymret for, om vi ville overleve krisen. Det skulle være en ren platform. Det nyttede ikke noget at sige til børn, at de kunne se vores program og lære en masse om biologi, hvis der pludselig kom en reklame ind. I en verden, der er fuldstændig gennemsyret af agendaer, tror jeg, at oprigtighed føles stærkt.

I dag sender vi ikke online undervisning længere. Det stoppede vi med, da skolerne åbnede. Men vi arbejder på at få noget lignende op at stå igen. Præcis hvordan det skal udformes, ved vi ikke endnu. Men noget vil der ske.

Mest af alt, fordi vi slet ikke kan lade være.