I kløften mellem to kulturer er det svært at finde manderollen

En ny undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet viser, at danske mænd med anden etnisk baggrund har svært ved at finde en passende manderolle. Som 34-årige Raafat Zankari føler de sig ofte splittet mellem den macho-kultur, de er vokset op i, og den blødere danske manderolle.

Raafat Zankari står midt i skilsmissen fra sin libanesiskfødte kone. En usædvanlig situation for et par med deres baggrund, og selv om han og hans søskende er vokset op i en familie, der gav dem frihed til at vælge både partner og uddannelse, er situationen vanskelig at tackle, når man står med et ben i hver lejr – rent kulturelt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Henriksen

Til salg-skiltet foran huset vidner om, at der er opbrud i det hjem, hvor Raafat Zankari bor sammen med sin kone Hanan og deres to små børn. Og det er der også. Raafat og Hanan skal skilles. En meget usædvanlig situation for et muslimsk familie.

»Jeg føler, at jeg svigter herhjemme. Jeg føler mig ikke som en rigtig mand lige nu,« siger Raafat Zankari.

En ny undersøgelse af yngre etniske mænds opfattelser af deres manderoller, som Socialforskningsinstituttet (SFI) er i gang med, viser, at Raafat Zankari ikke er alene med sin splittelse. Mændene i undersøgelsen, der alle har anden etnisk baggrund end dansk, har ændret opfattelse af dere kønsrolle ved at komme til Danmark – men de føler sig stadig i klemme mellem deres gamle og nye kultur.

»Hvis jeg skal forklare det, så er det et kulturelt sammenstød, jeg oplever lige nu. Fra mine danske venner får jeg støtte. På arabisk får jeg én på hovedet,« siger Raafat Zankari.

Han er 34 år, ejendomsmægler og har boet de første 16 år i Libanon med sine forældre. De seneste 18 år har han boet i Danmark, gået i dansk skole og fået danske venner.

»Jeg føler mig splittet, og det er rigtig svært at finde et kompromis, siger Raafat Zankari.

Ude versus hjemme
Han har for eksempel ingen problemer med, at hans nu snart forhenværende kone går på arbejde.

»Det er ikke en lov, at kvinder skal gå derhjemme,« siger Raafat Zankari.

Men sådan er det ikke i Libanon, hvor manden traditionelt arbejder, mens kvinden passer hjemmet. Og sådan var det også i hans barndomshjem.

»Vi plejede at sige, at far var udenrigsminister, mens mor var indenrigsminister,« siger Raafat Zankari.

Og den opfattelse er ikke let at lægge fra sig. Arbejdsdelingen blev udfordret for nylig, da begge hans forældre, der bor i Danmark, gik på pension og pludselig fik det samme beløb ind på kontoen hver måned.

»Nu bestemmer min mor pludselig mere over pengene, og hun tager mere stilling til, hvad der skal købes ind til hjemmet. Det har været svært for min far,« siger Raafat Zankari, som dog er opvokset i en demokratisk familie uden et traditionelt hierarki med far for bordenden.

Børnene vælger selv
Han føler derfor heller ikke, at han som flere andre mænd i undersøgelsen kommer i klemme mellem farens forventninger og sine egne ambitioner.

Jo, hans skilsmisse har i den grad fået sindene i kog, og det vil Raafat Zankari ikke mere ind på. Men handler det om uddannelse og valg af partner, så har Rafaat og hans søskende selv fået lov at vælge. Og sådan bliver det også med hans egne børn.

»Bare de er glade og fungerer i samfundet, Min mor og far synes godt nok, at de skal læse til læge eller jurist. Men mine børn skal også gøre det, de har lyst til at gøre, griner Raafat Zankari.

Prins eller ej
Ligesom de andre mænd i undersøgelsen, der er et indledende studie til flere undersøgelser, forsøger han at finde sin helt egen måde at være mand på. Også når det gælder far-rollen.

Modsat sin egen far var Raafat Zankari med ved begge sine børns fødsler. Lillian på tre år kom først. For knap et halvt år siden kom en lille søn til, og han blev – som det sig hør og bør i familien – opkaldt efter farfaren Ahmed. Begge forældre tager sig af opdragelsen af børnene, og der er ikke egentlig forskel på pige og dreng. Raafat Zankari er selv efternøler – han har fire ældre søstre.

»Jeg var prins. Jeg kunne gøre hvad som helst,« siger han.

Sådan er det ikke med hans egen søn – han bliver kun kaldt prins for sjov.

Til gengæld er det ikke sjovt, at han nu siger farvel til konen Hanan, som han mødte tilbage i Beirut, da han var 10 år.

Efter en periode, hvor Raafat Zankari forsøgte at finde lykken blandt pigerne i Danmark, nærmede han sig de 30 og havde fast arbejde og lyst til at stifte familie. Han havde stadig jævnligt kontakt med Hanan, og efter et par besøg i Beirut besluttede de, at det skulle være dem. Hanan kom herop for seks år siden, de blev gift, fik børn, købte hus, Lige som så mange andre. Og som for så mange andre kom hverdagen på tværs. Til-salg-skiltene, der står side om side på familien Zankaris villavej i den københavnske forstad viser, at nogle er købt. Nogle solgt. I hvert fald lige i øjeblikket.