I klimaclinch med Lomborg

Tænketankschefen Bjørn Lomborg mener, at klimakonferencen i Paris dybest set er spild af penge. Vi går i clinch med den kontroversielle opinionsdanner i kakafonien af klimaforhandlere fra næsten 200 lande.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

PARIS: Der er ca. 40.000 stærkt engagerede mennesker samlet i disse dage til de stadigt mere intense klimaforhandlinger i parisbydelen Le Bourget. De er klimaforhandlere, ministre, NGOer – alle samlet om det fælles mål at sikre os en klimatisk stabil klode at leve på i årtierne og århundrederne fremover.

Men en enkelt dansker skiller sig ud. Ikke med sine lyse lokker og sin begejstrede udstråling. Men med sit budskab om, at den gigantiske FN-klimakonference COP21 stort set er værdiløs – at måden, man forsøger at løse klimakrisen på, dels er alt, alt for dyr, og dels kun vil reducere den globale opvarmning med en bagatel.

Manden er naturligvis Bjørn Lomborg, chef for tænketanken Copenhagen Consensus Center og på 15. år en af de mest indflydelsesrige – og kontroversielle – stemmer i den globale klima-, energi- og miljødebat.

Berlingske har sat ham stævne ved et cafébord i en af de summende konferencehaller, hvor en babylonisk kakafoni af alverdens sprog vibrerer over cappuccinoer og økosandwicher.

Vi indleder med at spørge den 50-årige hurtigsnakker og opinionsdanner om, hvad han synes om det summende megamøde omkring os.

»Det er en lidt underlig boble, for i stedet for at fokusere på, hvordan man løser global opvarmning, så handler alt for meget om, hvad der står i et bestemt afsnit af forhandlingsteksten. Hvis alle lande gør, som de har lovet, så estimerer FN selv, at det alt i alt vil reducere udledningerne med 30 til 50 gigaton CO2 frem mod 2030. Men hvis vi skal ned på en temperaturstigning på to grader, skal vi reducere i størrelsesordenen 6.000 gigaton. Så du kan lidt kækt sige, at Paris løser mindre end én procent af problemet.«

Du har lavet en fremskrivning, der siger, at en parisaftale vil reducere temperaturen i år 2100 med beskedne 0,17 grader. Men din beregning inddrager slet ikke øgede klimaambitioner i verden i årene fremover ...

»Altså, hvis du siger: Hvad er effekten af Schlüters reformer, af kartoffelkuren f.eks., tager du så også effekten af Nyrups reformer med ind? Det vil være en underlig ting at gøre. Hvis du ser på den rene effekt af en parisaftale, så ender vi med en temperatur, der vil være 0,17 grader lavere end ellers.«

Men så har du jo ikke indbygget øgede ambitioner i din fremskrivning?

»Nej. det er helt rigtigt.«

Men er det ikke at forvanske billedet, for det ligger jo i en parisaftale, at landenes klimaambitioner skal hæves både før og efter 2030.

»Jeg synes ikke, at det er forvanskning, for jeg fortæller, hvad effekten er af en parisaftale. Hvis vi havde haft den her snak i 2009 under klimamødet i København, ville det så være rimeligt dengang at have sagt, at i fremtiden ville vi gøre meget mere?«

Min pointe er, at i en parisaftale vil der med meget stor sandsynlighed komme til at stå noget om, at landenes ambitionsniveau skal hæves med revurderinger hvert femte eller tiende år. Så bliver yderligere reduktioner i fremtiden jo også en del af parisaftalen, selv om vi ikke kender de præcise reduktioner endnu.

»OK. Men i parisaftalen kommer der jo også til at stå to grader eller 1,5 grader, og så ender vi jo også på 1,5 grader. Man kan ikke antage det hele væk. Hvis man vil snakke om, at man kommer til at gøre mere, så kommer man også til at snakke om nye politiske løfter med nye omkostninger.«

Parisaftalen betyder 0,17 grader

Du har også en beregning af omkostningerne ved at føre en parisaftale ud i livet: 1.000 milliarder dollar om året. Men vil der ikke være endnu større omkostninger forbundet med at fastholde et fossilt drevet verdenssamfund?

»Jo, der vil være større omkostninger forbundet med det, men det vil næsten være umuligt at estimere det, for det er næsten umuligt at finde en ordentlig model, der kan gøre det.«

Så du anerkender, at der er større omkostninger forbundet med at fastholde et fossilt drevet verdenssamfund end ved at vedtage en parisaftale?

»Parisaftalen vil have en fordel, ja. Men nettofordelen er meget, meget uklar. Fordelen af parisaftalen er f.eks. 0,17 grader, og nettoomkostningen vil være 1.000 mia. dollar om året. Det er ikke en unfair opgørelse.«

Giver det ikke anledning til bekymring, at vi risikerer temperaturstigninger, der sprænger alle rammer og løbske klimaforandringer, hvis vi fastholder det fossilt drevne verdenssamfund?

»Det er helt rigtigt, at vi alle gerne vil undgå, at der bliver store temperaturstigninger. Men den her konference – ved at fokusere så mange penge på så lidt af løsningen – kommer let til at låse os inde i lige netop den fremtid. Gennem ti år har jeg argumenteret for, at den eneste dramatiske måde at ændre udviklingen på er ved at investere massivt i forskning og udvikling af grøn energiteknologi, så den kan blive billigere end fossil energi. Derfor er det helt fantastisk, at flere lande samt en rigmandsklub med Bill Gates i spidsen nu fordobler investeringerne på det område. Men det er stadig ikke nok.«

Men er der ikke allerede sket en fantastisk udvikling her? Siden klimamødet i København i 2009 er prisen på solceller faldet med 80 pct. og kapaciteten øget med over 500 pct. på verdensplan...

»Jo, det er fantastisk, men ikke nær nok. I 2013 fik verden 0,5 pct. af energien fra sol og vind, og i 2040 vil vi ifølge Det Internationale Energiagentur få 2,4 pct. Folk har den der oplevelse af, at, wow, det kommer til at gå forrygende hurtigt. Men selv i 2040 vil det være en triviel del af energiforsyningen.«

Du mener, at verden bør stoppe subsidierne (økonomisk støtte, red.) til vedvarende energi...?

»Grundlæggende, ja.«

Men de fossile subsidier udgør over 500 mia. dollar om året på verdensplan og er dermed omtrent fire gange større end subsidierne til grøn energi...

»Jeg har adskillige gange skrevet, at vi også skal stoppe subsidierne til den fossile energi. Det er helt vildt latterligt. Men bare fordi, man gør én dum ting, er det ikke et argument for, at man også skal gøre en anden dum ting. Verden, og det er især den rige verden, bruger omkring 130 mia. dollar om året på at støtte den vedvarende energi, og det er ikke trivielle penge. Det ville være mellem ti og 100 gange mere effektivt, hvis vi brugte alle de penge på i stedet at investere i forskning og udvikling af grøn teknologi.«

Løsningsmodellen har fejlet i20 år

Er det også spild af penge og ressourcer, at verdenssamfundet samles her i Paris for at søge at løse klodens klimaudfordring?

»Der er noget smukt ved, at hele verden kan komme sammen og sige, at vi gerne vil løse et stort problem. Det, der bekymrer mig, er boblen – at vi desværre bliver ved med at forsøge at løse det på en måde, der har fejlet i de sidste 20 år. Der kunne jeg godt tænke mig, at vi i højere grad begynder at snakke om forskning og udvikling. I stedet vil den største del af indsatsen, fokus, stadig blive brugt på at flere vindmøller og solceller.«

Her på konferencen kan du møde østater, der er truet på selve deres eksistens af global opvarmning. Er det ikke noget, vi bør tage alvorligt?

»Helt klart. Det er derfor, jeg ikke kan forstå, at vi bliver ved med at fokusere på en løsning, som nærmest ikke vil hjælpe dem, i stedet for at fokusere på den teknologiløsning, som virkelig kunne gøre en forskel.«

Læs mere på: Klimanedtælling