I Japan læser børnene lektier om natten

Laura Stenum oplevede som udvekslingsstudent i Japan autoritær skoleform med terperi, udenadslære og ekstraundervisning til sent om aftenen. Hun foretrækker til hver en tid den danske skole.

21-årige Laura Stenum var i 2009 i Japan som udvekslingsstuderende. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bo Amstrup

Man rækker ikke hånden op i timerne. Det er læreren, der snakker i 90 minutter. Du skriver notater, og der er ingen dialog mellem læreren og eleverne, som der er i Danmark.

Sådan beskriver den i dag 21-årige Laura Stenum stemningen i et japansk klasseværelse, som hun oplevede den som 16-årig, da hun efter 9. klasse tog et år som udvekslingsstuderende på en high school i Tokyo i 2009.

»I Danmark er timerne i høj grad en samtale mellem lærere og elever. Hvis eleverne er uenig i det, læreren siger, så siger de det ligeud. Men det gør de overhovedet ikke i Japan. Det ligger slet ikke i den japanske mentalitet. De er meget mere autoritære. De bruger også et helt andet sprog over for underviserne. Ligesom vi havde udtrykket »De« engang, tiltaler de lærerne som »sensei«, der betyder lærer, og så deres efternavn. Jeg tror ikke engang, de ved, hvad de hedder til fornavn,« fortæller Laura Stenum.

Japansk skole med slidsom hverdag

Hendes stemme er fuld af begejstring, når hun fortæller om sine oplevelser i et af de lande, der ligger helt i top i den nye PISA-test, som blev offentliggjort tirsdag. For hende var det år noget ekstra.

STEMMER PISAS BILLEDE AF DEN DANSKE SKOLE MED DIT SYN PÅ SKOLEN? SKRIV DIN MENING TIL BOJ@BERLINGSKE.DK PÅ MAX 500 ANSLAG MED FORNAVN, EFTERNAVN, HJEMBY OG GERNE FOTO. SÅ BRINGER VI UDVALGTE LÆSERKOMMENTARER PÅ B.DK OG I AVISEN.


DESUDEN KAN DU I MORGEN, ONSDAG KL. 12, STILLE SPØRGSMÅL TIL PROFESSOR NIELS EGELUND LIVE HER PÅ B.DK.

Et eventyr som hun på grund af en fascination af japanske tegnefilm længe havde drømt om at udleve. Hun fik en masse venskaber og lærte sproget. Men for de japanske børn er det alvor, og der ligger en slidsom hverdag bag, når de japanske elever i PISA-testen klarer sig godt i både matematik, læsning og naturfag.

»De havde sådan nogle papirer, hvor der står, hvad læreren siger i timen, og så nogle steder i teksten mangler der et ord, hvor der i stedet er en blank linje, og så skal man selv skrive ordet ind dér. På den måde kan de tjekke, at du følger med. Og en gang om ugen var der test. I alle fag,« fortæller Laura Stenum.

En typisk skoledag begynder kl. 8.15, og efter at have haft timer frem til halv fire-tiden, tager de fleste elever i klub, hvor de måske som Laura spiller basket, lærer at servere te eller maler. Ved 18-tiden tager mange af dem så på aftenskole, hvor de får ekstraundervisning i de fag, som de ikke er stærke nok i. Og så er de hjemme ved 22-tiden. Da begynder lektielæsningen.

»Jeg havde en værtssøster på 13 år, og hun sad og terpede til langt ud på natten, fordi hun måske havde en test dagen efter. De ringer de til hinanden om lektier klokken to om natten,« fortæller Laura Stenum.

Alt er udenadslære. Eleverne lærer ikke at regne med eksempler fra det virkelige liv med æbler og pærer. De lærer formlerne udenad. Lommeregnere er bandlyst.

STEMMER PISAS BILLEDE AF DEN DANSKE SKOLE MED DIT SYN PÅ SKOLEN? SKRIV DIN MENING TIL BOJ@BERLINGSKE.DK PÅ MAX 500 ANSLAG MED FORNAVN, EFTERNAVN, HJEMBY OG GERNE FOTO. SÅ BRINGER VI UDVALGTE LÆSERKOMMENTARER PÅ B.DK OG I AVISEN.


DESUDEN KAN DU I MORGEN, ONSDAG KL. 12, STILLE SPØRGSMÅL TIL PROFESSOR NIELS EGELUND LIVE HER PÅ B.DK.

Rent fagligt er Laura Stenum ikke i tvivl om, at de japanske elever kan langt mere end de danske:

»Men jeg synes jo, at det er fedt, at vi som elever i Danmark lærer at tænke selv.«

Danske elever kunne til gengæld godt lære noget af de japanske. For ifølge Laura Stenum tager de danske unge måske en tand for let på skolen i forhold til, hvad de burde.

»Fordi vores skole er gratis, tager vi uddannelse for givet. De japanske elever ved godt, at deres forældre arbejder hårdt for at give dem denne her uddannelse, så de kæmper mere for det og gør mere ud af det.«