I Hørsholm er maskerede mænd i indkørslen blevet dagligdag – nu tager beboere sagen i egen hånd

Allan Askov Christoffersen er ikke i tvivl: Hvis han kan sove godt om natten, og hans børn ikke risikerer at stå ansigt til ansigt med en indbrudstyv, er han villig til at betale for det.

Til sine børn har Allan Askov fortalt, at indbrudstyvene ikke kommer tilbage. Selv er han mere i tvivl. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Første gang Allan Askov Christoffersen havde besøg af indbrudstyve, var hans 16-årige datter alene hjemme.

Tidligt om eftermiddagen, da hun var i bad, hørte hun underlige lyde i stuen. Da hun kom ud, stod begge terrassedørene pivåbne. Der, hvor der før stod to Arne Jacobsen-svanestole, var der nu tom gulvplads.

Bedst som stolene var blevet erstattet af forsikringen, blev de stjålet igen. Og formentlig ville det ikke blive sidste gang, advarede politiet.

»Indbruddet føltes meget kalkuleret,« siger den 47-årige direktør fra Hørsholm.

»Derfor har vi besluttet, at vi ikke skal have den type møbler i hjemmet – nu har vi helt almindelige stole, som ingen gider at stjæle.«

En væmmelig følelse har bredt sig i det hørsholmkvarter, der er Allan Askov Christoffersens hjem:

En bekymring ved at lade børnene være alene hjemme.

En frygt for at komme hjem og finde sin trygge base invaderet af langfingrede fremmede.

En frustration over, at politiet i langt de fleste tilfælde ikke har held til at fange de ansvarlige.

Nu har en gruppe beboere taget sagen i egen hånd.

Mænd med masker

Den uheldige kommune med flest indbrud pr. indbygger var sidste år Hørsholm. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Ikke kun Hørsholm er hårdt ramt: Intet sted i Danmark bliver der begået så mange indbrud, som der gør i Nordsjællands Politikreds, som Hørsholm hører under.

Samtidig er sandsynligheden for, at gerningsmændene bliver stillet til ansvar, forsvindende lille. Sidste år opklarede Nordsjællands Politi mindre end fire procent af de anmeldte indbrud. Dermed har kredsen den laveste opklaringsprocent i hele landet.

»Det ærgrer mig, at vi skal lukke vores hjem af på den måde – og at vi ikke selv føler, vi kan bestemme, hvad vi skal have i vores hjem af frygt for, at vi får indbrud igen.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Ugentligt får Allan Askov Christoffersen besked på app’en Nabohjælp om, at der er blevet brudt ind i et hus, stjålet noget fra en bil, eller at der har været maskerede mænd på besøg i en carport. Det har påvirket hele familien »rigtig meget«:

»Det begrænser os i dagligdagen, at vi er utrygge ved at tage afsted eller lade vores børn være alene hjemme,« siger han.

»Det gør mig ked af det og først og fremmest frustreret, at politiets opklaringsprocent er så lav, og at der tilsyneladende ikke er ressourcer til at gøre noget ved det.«

Denne sensommer kunne en nabo konstatere på videoovervågningen, at han havde haft maskerede, ubudne gæster i haven. Dette fik Allan Askov Christoffersen til at investere i udendørs kameraer til sit eget hus.

Blot en uge senere havde der også været mænd med masker i hans carport.

»Vi blev enige om, at vi blev nødt til at gøre noget.«

Alarm eller ej

I samme Hørsholm-kvarter bor Christian Rømer.

Da han i juli låste sig ind i huset og så, at hele entreen var vendt på hovedet, var han ikke særlig overrasket – eller særlig påvirket af situationen.

Han havde bare ventet på, at nogen skulle bryde ind.

»Vi har flere gange oplevet at komme hjem til en terrasse, der er fuldstændig ommøbleret, og til stiger, der står efterladt op ad husmuren,« siger han og fortæller, at flere i nabolaget har haft indbrud, mens de var hjemme.

»Min nabo stod pludselig ansigt til ansigt med to indbrudstyve. Så på en måde føler jeg mig heldig, at det skete, mens vi var ude at sejle.«

At der røg flere iPads, macBooks og alt, hvad Christian Rømers familie havde af arvesølv, har han efterhånden svært ved at hidse sig op over. Hans primære følelse, forklarer han, er afmagt:

»Jeg er træt, virkelig træt, og efterhånden også rimelig ligeglad. Nu har de alligevel taget det, der har affektionsværdi. Skide være med, at de løber med en computer, for sådan en kan erstattes.«

For Christian Rømer er det ikke dér, skoen trykker.

»Det er mere, at det føles, som om de er her hele tiden. Og så kynismen. Det er lige meget, om du er hjemme eller ej, om du har alarm eller ej. De er ligeglade,« siger han.

Alligevel har han efter indbruddet købt nyt alarmsystem og overvågningskameraer.

»Det spørger jeg også mig selv om, hvorfor vi har. Men så ved jeg det i hvert fald, når de går rundt ude på terrassen i mørket.«

Privat patrulje

På Christiansborg forhandler et politisk flertal lige nu en prøveordning, der skal give kommunerne lov til at etablere kommunale vagtværn. Såkaldte »tryghedsvagter« skal være med til at gøre arbejdslivet så surt som muligt for indbrudstyvene.

En ordning, Hørsholms borgmester, Morten Slotved (K), er positivt indstillet over for.

»Politiet har en opklaringsprocent, som er så lav, at borgerne har en oplevelse af, det er … svært. Politiet har i hvert fald ikke løftet det til niveauet, som vi vil have, og så må vi selv være med til det,« siger han til Berlingske.

I mellemtiden har en gruppe hørsholmborgere med Allan Askov Christoffersen i spidsen besluttet sig for at etablere deres eget vagtværn – indtil kommunen formentlig kan få lov at overtage.

Således skal et privat firma patruljere boligområdet flere gange i døgnet. Prisen for ordningen bliver 295 kroner om måneden per husstand.

For Allan Askov Christoffersen er der ingen tvivl om, at det er pengene værd.

»Hvis jeg kan sove godt om natten og være tryg ved, at mine børn er alene hjemme efter skoletid, så er jeg helt med på den pris.«

Allan Askov Christoffersen har holdt møder med borgmesteren, Nordsjællands Politi og med formanden for det lokale tryghedspoliti for at komme med indbrudsproblemerne i Hørsholm til livs – indtil videre uden held. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Ifølge Allan Askov Christoffersen er naboerne i langt overvejende grad positivt indstillede over for vagtværnet.

På få uger har flere end 120 husstande tilsluttet sig. Målet er at komme op på i hvert fald 175, idet der så bliver patruljeret fem gange i døgnet i stedet for tre.

Ifølge Hørsholms borgmester siger etableringen af det private vagtværn meget om indbrudsproblemernes omfang.

»Det viser præcis den udfordring, borgerne står med. Jeg synes, det er meget sigende, at borgerne selv må være med til at finde løsninger,« siger Morten Slotved.

»Bestemt bekymret«

Til sine børn har Allan Askov Christoffersen sagt, at indbrudstyvene ikke kommer tilbage.

»Vi underspiller det. Vi har sagt, at det var designmøblerne, de var efter, og ikke noget andet. At de ikke vil os noget ondt, og at de stjæler, fordi de ikke har nogen penge,« siger han.

Selv er han mere i tvivl.

»Jeg er bestemt bekymret. Det er også derfor, vi har installeret videokameraer og er med til at etablere det her vagtværn,« siger han.

»Det ærgrer mig, at vi skal lukke vores hjem af på den måde – og at vi ikke selv føler, vi kan bestemme, hvad vi skal have i vores hjem, af frygt for, at vi får indbrud igen.«