I fremtiden kan en blodprøve afsløre Downs hos fostre

En enkelt blodprøve kan i fremtiden give præcise informationer om fostres kromosomer og DNA og dermed give svar på, om barnet har Downs Syndrom. Dog vil man ikke med prøven kunne finde alle fostre med kromosomfejl, forklarer klinikchef.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I fremtiden skal der måske ikke andet end et lille stik til, før en gravid kvinde kan få vished om, om hendes foster har risiko for at få Downs Syndrom.

Ved hjælp af ny teknologi vil det nemlig være muligt at kortlægge et fosters kromosomer med en enkelt blodprøve fra moren og dermed gøre det klart, om barnet lider af Downs Syndrom, bliver døv eller overvægtig. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Blodprøven fra moren kan erstatte den moderkageprøve, som i dag er nødvendig, hvis man vil vide, om ens kommende barn har et handicap som Downs Syndrom.

Til efteråret tager hospitaler i Hvidovre, Aarhus og København den nye test - NIPT - i brug, og Anne-Marie Gerdes, der er klinikchef på Rigshospitalets genetiske klinik, tror på, at testen med tiden vil blive indført landet over.

Fordelene er blandt andet, at testen ikke har de samme risici i modsætning til moderkageprøven, hvor der er en lille risiko for, at moren aborterer.

»Det gode ved den nye test er, at man kan undersøge, om fostret har en alvorlig kromosomsygdom via en blodprøve. I dag tilbyder man en moderkageprøve, hvis kvinden har en forhøjet risiko for kromosomfejl, og der er altid en lille risiko for spontan abort efter indgrebet, som der ikke er ved en blodprøve,« siger Anne-Marie Gerdes til Berlingske Nyhedsbureau.

Hun understreger dog også, at der er en ulempe ved den nye måde at teste på.

»Ulempen ved blodprøven er, at det er en screening. Det betyder, at man ved blodprøven ikke vil kunne forvente at finde alle de fostre, der har kromosomfejl, som man kan ved moderkageprøven. Men man kan komme meget, meget tæt på,« siger Anne-Marie Gerdes.

I 2014 drøftede Sundhedsstyrelsen indførelsen af NIPT i hele landet og satte beslutningen på hold, da man gerne ville have en bredere diskussion om brugen, økonomien og etikken. Mange af de etiske bekymringer går på, at man via blodprøven vil få informationer om moderen og barnets genetik, som kan være svære at forholde sig til.

For eksempel at man har en genetisk sygdom, som man senere i livet vil blive ramt af. Andre etiske overvejelser går på, om forældrene vil fravælge at få barnet, hvis de får informationer om barnet, som de ikke bryder sig om, men som ikke nødvendigvis vil påvirke barnets livskvalitet.

Anne-Marie Gerdes tror dog ikke, det er realistisk, at blodprøven ender med at give så detaljerede resultater.

»Teknologien udvikler sig selvfølgelig hele tiden, og om nogle år kan vi mere, end vi kan i dag. Så man kan godt forestille sig, at vi senere kan lave deciderede gentests, men man kan ikke bare lave en total genanalyse, da man så vil risikere at finde en masse ting, som man ikke ved, hvad betyder. Derfor er man nødt til at gå målrettet efter, hvad man kigger efter, og kan altså ikke tilfældigt finde noget, der kan have betydning for, om forældrene vil have barnet eller ej,« forklarer hun.