Tesfaye vil angribe mistrivsel fra en ny vinkel: »Skolen skal ikke være børns vigtigste fællesskab«

Når vi taler om børns mistrivsel, kigger vi alt for ofte på skolen. Vi bør i højere grad se på de andre elementer i børns liv, mener undervisningsminister Mattias Tesfaye (S). Berlingske tog med ham til Frederiksberg for at blive klogere på børns fritid.

Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) forsøger at overbevise en skoledreng om, at skoledagen ikke skal forkortes ned til en time. Berlingske var med, da besøgte SFOen Søstjernen på Frederiksberg. Thomas Lekfeldt

»Kender I mine nevøer? De går her,« siger Mattias Tesfaye (S), mens han gebærder sig gennem en bølge af unger, der vil hilse eller have hans autograf.

Han er taget til SFOen Søstjernen på Frederiksberg for at blive klogere på, hvordan børnenes timer efter skoletid ser ud. Hvilke fællesskaber de indgår i, og om de trives i dem.