»I en perfekt verden ville vi slet ikke bruge ordene »flygtning« eller »migrant« overhovedet«

Onlineredaktør ved Al-Jazeera, Barry Malone, forklarer, hvorfor TV-stationen ikke længere vil bruge ordet »migrant«.

TV-stationen Al-Jazeera vil ikke længere anvende udtrykket »migranter« om mennesker på flugt. Her er det en flygtningefamilie i Serbien ved grænsen til Ungarn. Fold sammen
Læs mere
Foto: MARKO DJURICA
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ord skaber virkelighed. Men ordet »migrant« og »migrantkrise« er ikke længere dækkende for de rædsler, Middelhavet lægger scene til. Derfor har den verdensomspændende nyhedsorganisation Al-Jazeera English (AJE) besluttet, at de ikke længere vil anvende ordet »migrant«.

Ordet er ikke længere en neutral definition, men et nedsættende begreb, som dehumaniserer mennesker i dyb krise, mener Al-Jazeera English.

Beslutningen har givet genlyd hos mediehuse verden over, men de færreste chefredaktioner – heller ikke Berlingskes – har foreløbig planer om at følge Al-Jazeeras eksempel.

Barry Malone, onlineredaktør hos Al-Jazeera English, forklarer i dette interview med Berlingske, hvorfor netværket er kommet frem til beslutningen, som kritikere mener kan risikere at gøre mediegiganten til meningsdanner, ikke neutral observatør af verdens begivenheder.

»Der havde været spredte samtaler på redaktionen om, hvorvidt vi brugte de mest præcise ord, når vi skulle beskrive den rædselsfulde situation på Middelhavet. Vi begyndte også at få feedback fra vores publikum via de sociale medier. Nogle pointerede, at vi virkelig burde sige »flygtning« oftere og »migrant« meget sjældnere, idet flertallet af de mennesker, der tager over Middelhavet, ser ud til at være flygtninge.«

»Vores nyhedsdirektør, Salah Negm, bragte emnet op til debat på et redaktørmøde, hvor vi undersøgte emnet fra enhver tænkelig vinkel. Det var på ingen måde en nem beslutning at tage. Enhver mening, man kan have om emnet, blev udtrykt på det møde. Men i sidste ende tog vi beslutningen, som nu er meldt offentligt ud.«

Hvad var det afgørende argument?

»Vores primære bevæggrund var journalistisk. Er dette ord præcist? Tallene fra FNs Flygtningehøjkomissariat viser, at et stort flertal af dem, som er kommet til Europas kyster indtil videre i år faktisk er flygtninge, som søger at undslippe krig og forfølgelse. Så, som en paraplybetegnelse til at beskrive krisen, dur »migrant« simpelthen ikke. De fleste mennesker (det drejer sig om, red.) er flygtninge,« siger Barry Malone.

»Dertil kommer, at vi besluttede, at selve ordets mening har flyttet sig, når det bruges i kontekst af Middelhavskrisen. Det er både blevet et politisk redskab og et skældsord. Et skældsord i hænderne på en fjendtlig presse og et politisk redskab i hænderne på regeringer, som måske ikke ønsker at håndtere problemet,« siger Barry Malone og fortsætter:

»Journalister bør aldrig blindt acceptere den terminologi, som magthavere ønsker, vi bruger. Vi må altid stille spørgsmål og udfordre den slags. En »stilguide« (et dokument, som medieorganisationer ofte har for at klargøre sprogbrug og sikre neutral terminologi på tværs af organisationen, red.) er en levende ting, og diskussioner som denne burde konstant finde sted.«

Hvordan har jeres brugere reageret?

»Seere og læsere har stort set været positive og bakker op om det. Mange af dem har sagt, at de har råbt af fjernsynet, når de hører syrere og afghanere bliver beskrevet som »migranter«. Det mest opløftende har været at se andre medieorganisationer begynde at tale om, hvordan de håndterer og omtaler disse historier, uanset om de måtte komme til samme beslutning som os. Det lader til at vores beslutning, som nogen måske ser som drastisk, har haft en reel indflydelse på, hvordan folk taler om de mennesker, der lider i det her. Selv om det er en debat om semantik, så viser det humanitet. Og det er virkeligheden det, det handler om: At fortælle disse nødlidende menneskers historie, præcis som vi ville fortælle enhver anden menneskelig historie, for at gøre dem til mere end bare statistik og tal,« siger Barry Malone.

Kritikere vil sige, at I benægter det faktum, at der er migranter – i den juridiske forstand – blandt dem, der krydser Middelhavet. Og at I dermed indtager et politisk standpunkt?

»Vores standpunkt er ikke politisk. Det er rodfæstet i et ønske om akkuratesse og derfor fuldstændig journalistisk. Vi accepterer naturligvis, at der er såkaldt økonomiske migranter blandt flygtningene, ofte på samme både, men migranter er en upræcis samlebetegnelse som overskrift på denne krise. Hvis du dertil tænker på, at begrebet har fået politiske og nedsættende konnotationer, er det bedste ikke at bruge det – også set fra et journalistisk synspunkt,« siger Barry Malone, der tilføjer, at:

»I en perfekt verden ville vi måske slet ikke bruge ordene »flygtning« eller »migrant« overhovedet. Måske ville vi bare bruge ordet »menneske.«