I en nordsjællandsk by trodser unge »uddannelsessnobberiet«: »Jeg er ligeglad med, at der ikke er prestige i det«

Mens politikere og organisationer advarer om, at vi i fremtiden vil mangle op mod 70.000 faglærte, hvis ikke markant flere unge starter på en erhvervsuddannelse, er en erhvervsskole i Hillerød blevet mere og mere populær.

Politikerne har længe talt om, at flere unge skal tage en erhvervsuddannelse. I Hillerød oplever de nu for første gang, at de har en lang venteliste på uddannelserne. 17-årige Michelle Corder Rasmussen er en af dem, der lige er startet på grundforløb 2: »Gymnasiet er for dem, der gerne vil feste og ikke ved, hvad de vil endnu,« siger hun – lidt i sjov, lidt i alvor. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Vi har hørt det igen og igen og igen: Flere unge danskere skal tage en erhvervsuddannelse, ellers ender vi med et arbejdsmarked i krise. For trods diverse reformer og tiltag vælger for få at gå den vej.

Men der er håb forude, for i Hillerød er antallet af ansøgere i år steget markant, og der er nu venteliste til flere af uddannelserne på erhvervsskolen. Håbet findes blandt andet hos en gruppe teenagere, der en torsdag morgen i februar står på fortovet foran U/Nord i Nordsjælland.

Der er kun én, der skal have noget henne i Rema 1000, men hele slænget går med alligevel.

Iført sikkerhedssko, arbejdsbukser og uden jakker løber de over vejen, forbi en hær af biler og hen til supermarkedet i Hillerøds industrikvarter. Denne seance gentager de typisk flere gange om dagen, for »hvad skal vi ellers lave i pausen?« som en ung pige spørger. Det er 17-årige Michelle Corder Rasmussen, som lige er begyndt på U/Nord.

Hun er en af dem, regeringen vil have flere af. Michelle skal være bygningssnedker, og mange flere bør gøre ligesom hende. Det mener statsminister Mette Frederiksen (S), og det mente begge hendes forgængere, Lars Løkke Rasmussen (V) og Helle Thorning-Schmidt (S), for i fremtiden risikerer vi at mangle op mod 70.000 faglærte, lyder advarslen fra flere organisationer.

I begyndelsen af 90erne havde 40 procent af unge en erhvervsuddannelse, i dag er det knap en fjerdedel. De sidste par år har antallet af ansøgere til erhvervsuddannelserne på landsplan være stigende, men svagt stigende. Forrige år steg den med 0,7 procent, og det er langt fra nok, lyder det fra politikerne.

Alligevel har U/Nord i Hillerød oplevet en stigning i antallet af ansøgere på næsten tyve procent det sidste år. Hvordan kan det gå til?

Tina Steinbrenner, som er uddannelsesdirektør ved U/Nord, peger på flere ting. For det første har mange års øget opmærksomhed på uddannelserne genereret flere ansøgere.

»Nu er der en større bevågenhed i forhold til, at der mangler faglært arbejdskraft – både fra politikere og erhvervslivet. Desuden kan flere danskere mærke det, når de f.eks. skal have bygget en carport, for det er tydeligt, at de faglærte har travlt, og at vi mangler flere af dem,« siger Tina Steinbrenner.

Derudover mener hun, at flere unge har søgt ind, efter at den såkaldte »EUX-uddannelse« – hvor eleverne både får et svendebrev og en studentereksamen – blev introduceret tilbage i 2014. Sidste år valgte hver tredje elev på landets erhvervsuddannelser at tage en EUX.

Det har også hjulpet, at U/Nord har forsøgt at komme i kontakt med flere unge ved at have op mod 2.000 elever fra ottende klasse gennem et brobygningsforløb. Og så har skolen forsøgt at skabe et bedre studiemiljø med fredagsbarer og interne konkurrencer, fortæller Tina Steinbrenner.

Men der er nu stadig en tyk barriere, som er svær at komme af med, lyder det fra U/Nord-uddannelsesdirektøren.

»Der kommer til at mangle folk som os«

Michelle Corder Rasmussen er typen, der ikke bekymrer sig om, hvad andre tænker. Sådan virker det i hvert fald.

Det gik hende ikke på, at hun skulle starte på erhvervsskolen i Hillerød uden at kende nogen. Ligesom hun ikke har noget imod, at være en af de eneste piger på sin uddannelse. Og så er Michelle ligeglad med, hvad andre mener, om det uddannelsesvalg hun har truffet.

»Det er ikke noget, jeg går rundt og tænker over,« siger Michelle Corder Rasmussen, mens hun står og tegner på et stykke træ ved sin arbejdsbænk.

Uddannelsessnobberi har længe været et problem i Danmark. Ifølge statsministerens eget parti, Socialdemokratiet, skal der tages »et opgør med det uddannelsessnobberi, som har sat sit præg på Danmark det seneste årti«. Ifølge tal fra Eurostat er der grund til et opgør, for danskerens holdning til erhvervsuddannelser er mere negativ end i andre EU-lande. Ifølge Eurostat vil kun hver femte dansker anbefale unge at tage en erhvervsuddannelse – det er det næstlaveste antal ud af alle EU-landene. Dog har mange i undersøgelsen svaret, at det »afhænger af personen«.

Det rører nu ikke 17-årige Michelle. Hun er glad for at gå i skole.

»Jeg er ligeglad med, at der ikke er prestige i det. Der kommer til at mangle folk som os,« siger hun.

Men Tina Steinbrenner anerkender, at uddannelsessnobberi er et problem.

»Der er ingen tvivl om, at tekniske erhvervsuddannelser har haft en prestige-udfordring. Der har været en ide om, at »dem, der ikke kunne andet«, endte her. Det har ændret sig meget siden 2014, hvor der blev introduceret adgangskrav. Vi er ikke helt i mål endnu, men vi er godt på vej,« lyder det.

Efter reformen skulle elever i folkeskolen have minimum 02 i matematik og dansk for at søge ind på en erhvervsuddannelse.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Michelle går ikke op i, om det er prestigefyldt at være snedker eller ej. Hun har bare fundet ud af, at hun elsker at arbejde med træ, men hader at sidde stille. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Michelle Corder Rasmussen forstår godt, hvorfor størstedelen af hendes venner valgte STX eller HHX, for det kan være svært at vide, hvad man vil, når man stadig er teenager.

»Gymnasiet er for dem, der gerne vil feste og ikke ved, hvad de vil endnu,« siger hun og griner.

Hun mener det lidt i sjov, lidt i alvor, men hun synes ikke, at den ene uddannelse er bedre end den andet, »det kommer jo an på, hvem man er, og om man ved, hvad man vil,« siger hun.

Drengene ved arbejdsbænkene ved siden af overhører samtalen og nikker.

»Men det er altså rigtigt nok. På gymnasiet vil de bare drikke sig fulde, vi vil gerne arbejde og tjene penge,« lyder det fra den ene.

Unge, der fuldfører en erhvervsuddannelse, kommer ganske rigtigt hurtigere i arbejde og tjener penge, viser tal fra Danmarks Statistik. Næsten tre ud af fire af dem er i arbejde efter 21 måneder, hvilket er væsentlig flere end for andre uddannelser. Det er også i denne gruppe, at der findes flest selvstændige, 7,5 procent, hvor over én procent tjener over en million om året, viser statistikkerne.

Men eleverne bekymrer sig alle om praktikpladser. Inklusive Michelle Corder Rasmussen. Tilbage i 2016 indgik den daværende regering og arbejdsmarkedets parter en aftale om at skabe op mod 10.000 nye praktikpladser på erhvervsuddannelserne inden 2025. Forrige år kom der et par tusinde nye, men i efteråret stod 9.000 elever alligevel uden en praktikplads. Ifølge Tina Steinbrenner går det godt med praktikpladserne i Nordsjælland, men Michelle er alligevel bekymret. Hun har ikke fået en endnu.

»Det fylder rigtig meget. Halvdelen af vores uddannelse er praktik, så jeg er lidt presset,« siger Michelle.

Praktikpladser er også dagens emne i værkstedet, hvor eleverne snakker højlydt, mens de arbejder. Mere specifikt er dagens emne en klassekammerat, der endnu ikke er dukket op på grund af praktiksøgning.

»I går stillede han sig foran Stark med et skilt, hvor der stod, at han søgte en praktikplads,« fortæller en ung fyr iført en kasket og en »The Simpsons«-trøje:

»Åbenbart fik han 13 tilbud på én dag.«