I disse kommuner stiger smitten i modsætning til i resten af landet: »Udviklingen har da overrasket os«

Trods landsdækkende restriktioner oplever enkelte kommuner i landet stigende smittetal, viser en gennemgang. Konkrete smitteudbrud i plejesektoren får en del af skylden.

Nyborg og Svendborg Kommuner oplever stigende smittetal trods nedlukning. I Nyborg har der været to udbrud i hjemmplejen og på et af kommunens plejecentre. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Det går den rigtige vej med smitteudviklingen i Danmark. På landsplan er nogle af de centrale smittetal raslet ned på det seneste.

Antallet af daglige smittetilfælde er faldet med mere end to tredjedele i løbet af en måned, ligesom antallet af indlagte er mere end halveret. Flere partier er derfor begyndt at presse regeringen. De vil have en gradvis genåbning af samfundet.

Men i to kommuner på Fyn går smitteudviklingen – på overraskende vis – den forkerte vej.

Det drejer sig om nabokommunerne Nyborg og Svendborg. Her er smitten steget betragteligt den seneste måned, på trods af at kommunerne har været ramt af en omfattende nedlukning ligesom resten af landet.

Siden 13. januar, hvor regeringen forlængede en række landsdækkende restriktioner, var det såkaldte incidenstal for henholdsvis Nyborg og Svendborg Kommuner 88 og 69. Det vil sige, at blandt 100.000 borgere havde kommunerne henholdsvis 88 og 69 nye ugentlige smittetilfælde.

Men i dag er tallene 147 og 101 for de to fynske kommuner. Smitten er altså vokset.

»Udviklingen har da overrasket os, fordi det netop gik så godt tidligere. Så det er ærgerligt at kigge på et tal, der bare bliver med at stige,« siger Anne Højmark Jensen, der er chef for Sundhed og Forebyggelse i Svendborg Kommune.

»Usædvanligt«

Nyborg Kommune lå også godt til i statistikkerne så sent som i januar. Sidenhen er udviklingen gået den forkerte vej.

»Smitten har varieret meget, men den seneste tid har den ganske enkelt været for opadgående,« lyder svaret fra Marianne Stentebjerg, der er medlem af direktionen i Nyborg Kommune og leder af kommunens coronakrisestab.

Situationen på landsplan var alarmerende i størstedelen af landets kommuner for en måned siden.

På et pressemøde 13. januar talte sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om »en voldsom bekymring«. Den udsprang af den mere smitsomme engelske coronavariant, B.1.1.7, der gradvist spredte sig i samfundet. Ministeren talte om stærkt stigende smittetal, hvis udviklingen fortsatte.

Regeringen valgte derfor at forlænge de gældende restriktioner i form af eksempelvis et forsamlingsloft på blot fem personer, fortsat lukkede butikker og meget andet.

Det er lykkedes at bremse udviklingen i langt de fleste kommuner.

Men i nogle kommuner er tingene gået den forkerte vej siden 13. januar, og Nyborg og Svendborg er altså blandt dem, der stikker ud. En lignende udvikling gælder Hedensted og Vejen.

Berlingske har spurgt de to fynske nabokommuner, hvad der ligger til grund for udviklingen.

I Nyborg Kommune forklarer man smittetallene med to konkrete smitteudbrud. Et af udbruddene opstod i et distrikt i hjemmeplejen ved navn Rosengården, hvor 18 medarbejdere og et mindre antal borgere blev ramt.

Blandt de sidste i køen til vaccine

Udbruddet kom bag på folkene i kommunen.

»Det, der er bemærkelsesværdigt og usædvanligt, var, at de smittede medarbejdere fra hjemmeplejen ikke udviste nogen symptomer,« fortæller Marianne Stentebjerg, leder af Nyborg Kommunes coronakrisestab.

Samtidig blev et af kommunens plejecentre ramt af smitteudbrud. Her peger hun på rækkefølgen og hastigheden i vaccineudrulningen som en mulig indirekte årsag.

Nyborg Kommune var nemlig en af de sidste kommuner i Region Syddanmark, der fik vaccineret sine plejehjemsbeboere, forklarer Marianne Stentebjerg. Det skyldes, at kommunen var blandt de kommuner, der var mindst ramt af smitte, da vaccinationsrækkefølgen blev fastlagt i december.

»Man kan se på de kommuner, der har fået begge stik, at de klarer sig fint i tallene. Derfor er jeg også fortrøstningsfuld og forventer, at incidensen falder inden for en overskuelig tidshorisont nu, hvor vores plejehjemsbeboere er blevet færdigvaccinerede,« siger Marianne Stentebjerg.

For Svendborg Kommune har situationen også taget en kedelig drejning den seneste tid. For tre uger siden lå kommunen på en femteplads med de laveste smittetal blandt landets kommuner.

»Nu ligger vi i top-20 over flest smittede, og i dag har vi rundet et incidenstal på 100,« fortæller Anne Højmark Jensen, der er chef for Sundhed og Forebyggelse i Svendborg Kommune.

Hun fortæller, at Styrelsen for Patientsikkerhed, der står for smitteopsporingen, ikke kan pege på noget håndfast mønster i, hvad der ligger til grund for smittestigningen.

»Men vi har haft nogle enkelte udbrud blandt personale i vores hjemmepleje, der formentlig er blevet smittet af deres ægtefæller,« siger Anne Højmark Jensen og tilføjer, at de nu er i gang med at vaccinere disse medarbejdere:

»Det faktum, at de ikke er blevet vaccineret endnu, gør selvfølgelig, at gruppen har været mere udsat for smitte. Men forhåbentlig kommer det til at se bedre ud, når de også er blevet vaccineret.«

Berlingske har tjekket, om de flere positive prøver i de to kommuner kan skyldes, at flere borgere har ladet sig teste, og at man derfor har fundet flere positive prøver. Men det kan ikke forklare udviklingen. Positivprocenten – andelen af positive prøver – har også været i vækst de seneste uger.

På landsplan er 21 procent af personalet i social- og sundhedssektoren færdigvaccineret, viser tal fra Statens Serum Institut.

Smitteudviklingen på landsplan indebærer blandt andet, at antallet af nye registrerede smittede er faldet fra cirka 1.400 i midten af januar til godt og vel 400 personer om dagen. Antallet af hospitalsindlagte er i samme periode faldet fra over 900 til 357 patienter.