»I dag ved man godt, at man skal passe på, hvad man siger«

Onsdag er det ti år siden, at Jyllands-Posten bragte 12 satiriske tegninger af profeten Muhammed i avisen. Karikaturerne blev startskuddet til en af Danmarks værste udenrigspolitiske kriser siden Anden Verdenskrig. Berlingske har spurgt folk på gaden i København, hvad de synes om tegningerne.

»I dag er vi 100 procent opmærksomme på, at der er noget, man ikke bare kan gå ud og sige,« siger Camilla Lund. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sophia Juliane Lydolph.

»Vi fik belyst et relevant emne«

Camilla Lund, 28, studerende, Valby

Hvad har tegningerne betydet for Danmark?

I dag er vi 100 procent opmærksomme på, at der er noget, man ikke bare kan gå ud og sige. Før tegningerne havde vi egentlig ikke noget problem med at sige hvad som helst. Men i dag ved man godt, at man skal passe på, hvad man siger. Og det er ærgerligt.

Hvad lærte vi af Muhammed-krisen?

Vi lærte, at der er nogle, som vægter religion højere, end vi selv gør. Og at de kan blive meget fornærmede.

Synes du, at det var rigtigt at bringe tegningerne?

Ja. Det kan godt være, at vi fornærmede mange mennesker, men vi fik belyst et emne, som, har det sidenhen vist sig, var ret relevant. Jeg var ikke stor fan af tegningerne dengang, men jeg går ind for, at man skal have lov til at sige, hvad man vil.

»Nogle ting er bedre at holde for sig selv, hvis de i virkeligheden bare er provokationer,« siger Dennis Lawz. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sophia Juliane Lydolph.

»Vi skal ikke skubbe folk væk fra hinanden«

Dennis Lawz, 46, personlig træner, Brønshøj

Hvad tænker du, når du hører ordet Muhammed-tegninger?

Jeg tænker, hvad de dog skulle gøre godt for. Man skal have lov til at udtrykke sin mening. Det skal man. Men man skal også huske at tænke på, om man kommer til at fornærme en masse mennesker med det. Hvis jeg ser en mand på gaden, der ser fjollet ud. Skal jeg så sige til ham, at han ligner en klovn? Hvad skal det tjene ham eller mig? Nogle ting er bedre at holde for sig selv, hvis de i virkeligheden bare er provokationer.

Synes du, at det var rigtigt at bringe tegningerne?

Nej, det synes jeg faktisk ikke. Man skal selvfølgelig selv bestemme over sit liv. Hvilket tøj man vil gå i, og hvad man vil spise. For der er nogle steder i verden, hvor man ikke kan det. Men det var meget forkert at trykke dem, fordi det gik ud over så mange mennesker. Også danskere. I dag er der mange danskere, der ikke tør rejse alle mulige steder hen på grund af de her tegninger. Så det var dumt at trykke dem. Vi bor i en lille verden, og vi skal ikke skubbe folk væk fra hinanden.

»Set i lyset af hvor sure folk blev, var det måske ikke så klogt,« siger Filip Fleischer om, at Jyllands-Posten bragte Muhammed-tegningerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sophia Juliane Lydolph.

»Jeg kan huske noget med en bombe i turbanen«

Filip Fleischer, 24, studerende, Valby

Hvad tænker du, når du hører ordet Muhammed-tegninger?
Jeg kan huske noget med en bombe i turbanen. Jeg var jo ikke så gammel på det tidspunkt og vidste for eksempel ikke, at man ifølge Koranen ikke må tegne profeten Muhammed.

Hvad har tegningerne betydet for Danmark?

I det store billede har det ikke betydet så meget, tror jeg. Jeg kan huske, at der blev sagt dengang, at der ikke blev købt smør i de muslimske lande. At Arla mistede rigtig mange penge.

Synes du, at det var rigtigt at bringe tegningerne?

Ja og nej. Set i lyset af hvor sure folk blev, var det måske ikke så klogt. Men samtidig er det vigtigt, at man værner om muligheden for at udtrykke sig, som man vil. Men det blev for meget, synes jeg. Og jeg synes ikke, at man skal blive ved med at trykke dem.

»I dag er man ikke begejstret for at udtale sig om ret meget,« siger Johannes Eis. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sophia Juliane Lydolph.

»Mange holder igen med at sige, hvad de mener«

Johannes Eis, 67, chefkonsulent på Nils Brock, Ølstykke

Hvad tænker du, når du hører ordet Muhammed-tegninger?
International krise.

Hvad husker du fra krisen?

Uro i Mellemøsten. Og en flok imamer, der rejste rundt og piskede en stemning op.

Hvilke spor har Muhammed-krisen trukket til i dag?

I dag er man ikke begejstret for at udtale sig om ret meget. Mange holder igen med at udtale sig om, hvad de egentlig mener.

Synes du, at det var rigtigt at bringe tegningerne?

Jeg kan ikke se, hvorfor de ikke skulle have været bragt.

»Danmark har desværre været sat i et utroligt dårligt lys og under et stort pres fra andre landes side,« siger Merete Porsdal. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sophia Juliane Lydolph.

»Det var nødvendigt at tegne de tegninger«

Merete Porsdal, 42, skolelærer, Birkerød

Hvad tænker du, når du hører ordet Muhammed-tegninger?
Så tænker jeg, at de var nødvendige. Det var nødvendigt at tegne de tegninger for at understrege, at vi kan ytre os, som vi vil. Både i form af tegninger, tale og måden, vi er på. Det står i vores grundlov, og det er sådan vores samfund er bygget op. Og det skal vi fastholde.

Hvad har tegningerne betydet for Danmark?

Danmark har desværre været sat i et utrolig dårligt lys, og vi har været under et stort pres fra andre landes side.

Har tegningerne påvirket dit forhold til ytringsfrihed?

De har bekræftet og understreget for mig, at det er vigtigt, vi fastholder vores ytringsfrihed.

Synes du, at det var rigtigt at bringe tegningerne?

Ja, det synes jeg. Men det er også vigtigt, at vi snakker om dem. Særligt, hvis nogen føler sig krænket over dem.

»Jeg kan huske, at ambassaderne blev brændt af,« siger Nikolas Laustsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sophia Juliane Lydolph.

»Ytringsfriheden er ikke så stor, som den har været«

Nikolas Laustsen, 18, elev på Nils Brock, Ringsted

Hvad tænker du, når du hører ordet Muhammed-tegninger?

Jeg tænker på Kurt Westergaard, og så tænker jeg på en masse problemer med Mellemøsten. Jeg kan huske, at ambassaderne blev brændt af.

Hvad har tegningerne betydet for Danmark?
At ytringsfriheden ikke er så stor, som den har været. Vi tænker meget over, hvad vi siger, og hvad vi gør, hvor vi nogle gange bare burde sige tingene, som de er.

Har tegningerne påvirket dit forhold til ytringsfrihed?

Jeg tænker meget over, hvad jeg siger, og hvad jeg udtaler mig om, fordi det kan støde andre mennesker. Især når det gælder folk med en anden etnisk baggrund end dansk eller folk, som har en anden religion.

Synes du, at det var rigtigt at bringe tegningerne?

Både ja og nej. Ja, fordi vi har ytringsfrihed, og vi har lov til at gøre det. Men nej, fordi det handlede om religion, og religion er et meget følsomt emne, som man skal være påpasselig med. Men jeg ville have trykt tegningerne, fordi ytringsfrihed er en del af mig og det, jeg står for.

»Når man nævner Danmark i de mellemøstlige lande, er det første, der falder folk ind, tegningerne,« siger Mohamed Salem. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sophia Juliane Lydolph.

»Tegningerne hænger ved«

Mohamed Salem, 33, farmaceut, Rødovre

Hvad husker du fra Muhammed-krisen?

Da tegningerne blev bragt, var jeg i mit hjemland, Egypten. I begyndelsen var folk mere eller mindre ligeglade, men efter fem-seks måneder eskalerede det.

Hvad har tegningerne betydet for Danmark?

Det er lang tid siden nu. Men når man nævner Danmark i de mellemøstlige lande, er det første, der falder folk ind, tegningerne. De hænger ved. Desværre. Tegningerne har gjort stort indtryk på folk.

Synes du, at det var rigtigt at bringe tegningerne?

Det var rigtigt at åbne op for diskussionen af, hvem profeten Muhammed var. Men når man gør det, skal man gøre det med de rigtige fakta. Ikke med tegninger, der tegner et forkert billede. Så bliver folk bare kede af det, for folk har store følelser omkring det i Mellemøsten. De føler sig trådt på. Jeg går ind for ytringsfrihed. Det er en af grundende til, at jeg er flyttet til Danmark. Men der er forskel på ytringsfrihed og krænkelse.

»Man skal kunne ytre sig, som man vil. Også selv om det måske i bund og grund bare er en provokation,« siger Nicklas Bertelsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sophia Juliane Lydolph.

»Det er okay at gå til grænsen«

Nicklas Bertelsen, 26, studerende, Østerbro

Hvad tænker du, når du hører ordet Muhammed-tegninger?

Anders Fogh Rasmussen. Og at tegningerne var provokerende, men på en måde også berettigede i den forstand, at jeg synes, det er okay at tegne, hvad man har lyst til, også selv om det går til grænsen.

Hvad har tegningerne betydet for Danmark?

Jeg tror mest, de har påvirket vores egen bevidsthed og vores egen selvforståelse. Og vi tænker på os selv anderledes i forhold til, hvordan vi skal gebærde os over for andre mennesker i resten af verden. Men jeg er ikke sikker på, at de kan huske tegningerne i resten af verden. Det er ikke min fornemmelse.

Har tegningerne påvirket dit forhold til ytringsfrihed?

Jeg tror, jeg var modstander af den, lige da tegningerne kom. Men efter terrorangrebet på Charlie Hebdo i Paris er jeg blevet fortaler for, at man skal kunne ytre sig, som man vil. Også selv om det måske i bund og grund bare er en provokation.