»Et job og en lille bankkonto. Det er ikke godt nok til et helt liv. Du kan da nå at starte forfra.« Sådan sagde den 20-årige Chris Gueffroy til sin mor, Karin, da han i midten af 80erne forsøgte at overtale hende til at forlade DDR-staten. Men Karin ville ikke.
5. februar for 30 år siden blev Chris den sidste, der brutalt blev skudt ved Berlinmuren. Drabet fik konsekvenser for DDR-statens endeligt. Jubilæumsåret for 1989 tegner til at blive mere polariseret end tidligere.
Det sidste offer ved muren
Britzer-Allee-Brücke forbinder Neukölln i Vest og Treptow i Øst. I dag møder man motionsløbere og berlinere med barnevogne, men der står også et rustfarvet mindesmærke for Chris Gueffroy. For det var her, den 20-årige østtysker 5. februar 1989 kort før midnat blev skudt af en østtysk grænsevagt. Tirsdag mindes Gueffroy ved en højtidelighed i kapellet ved Bernauer Strasse og kransenedlæggelse ved Britzer-Allee-Brücke.
Over 300 blev dræbt
327 blev dræbt ved grænsen mellem Øst- og Vesttyskland, inklusive Berlinmuren, i perioden 1961 til 1989. Men forskerne er ikke færdige med undersøgelserne, så det endelig tal er stadig ukendt. Dødsfaldene skete på trods af, at DDR-regimet hårdnakket benægtede, at det havde givet ordre om, at »republikflygtningene« skulle skydes.
DDRs mangeårige leder Erich Honecker pålagde efterretningstjenesten Stasi at dække over drabene. At DDR følte sig nødsaget til at skyde borgere, som ikke ønskede at blive, blev opfattet som et fatalt svaghedstegn.
På toppen af »Harmonie«
Chris og hans ven Christian havde i februar 1989 fået nys om, at ordren om at skyde ved Muren var blevet ophævet. 5. februar 1989 sent om natten ventede de ved kolonihaven »Harmonie« på det rette øjeblik til at flygte.
Hurtigt lykkedes det dem at komme over »bagmuren«, men så aktiverede de alarmerne. Og pludselig stod grænsevagterne foran dem. Nyheden om, at der ikke længere blev skudt, var en and. Christian overlevede, men Chris døde kort efter midnat af et skud i hjertet kort.
Chris havde ønsket at flygte, da han stod til at blive tvangsindkaldt til den østtyske hær. Da han indtil videre havde nægtet, havde regimet blokeret for hans drøm om at uddanne sig til pilot.
Deres søn har angrebet en militærenhed og er død. Har De brug for en læge?Stasi-officer til Karin Gueffroy
150 østmark og forfremmelse
De to grænsevagter modtog 150 østmark i belønning, og den ene blev forfremmet. Efter et timelangt forhør hos Stasi fik Chris’ mor, Karin, følgende besked: »Deres søn har angrebet en militærenhed og er død. Har De brug for en læge?«
Stasi nægtede, at hun måtte se sin søn og kremerede ham mod hendes vilje. Efterfølgende modtog hun regningen.
Problem for Honecker
Til Stasis frustration kunne drabet ikke holdes hemmeligt, da venner smuglede en dødsannonce over til en avis i Vestberlin. Drabet udløste fortørnelse hos de spæde demokratiske kræfter i DDR, og på grund af den megen medieomtale i Vesten følte Honecker sig nødsaget til at forbyde skud ved grænsen.
Forhørene fortsætter
Flere uger efter fortsatte Stasi med at afhøre Karin Gueffroy, og en af agenterne meddelte hende, at man i DDR gør det samme med mennesker, som ikke vil indordne sig som med vilde heste – »man skyder dem.« Ordvekslingen fremgår af en dokumentar, som tysk TV sendte søndag aften.
Få måneder efter Chris Gueffroys flugtforsøg tog begivenhederne i Central- og Østeuropa for alvor fart, og det lykkedes tusinder af østtyskere at forlade DDR via blandt andet den vesttyske ambassade i Tjekkiet. 9. november faldt Berlinmuren.
Efter Murens fald blev grænsesoldaterne i 1991 stillet for en domstol. Ingo Heinrich, der dræbte den 20-årige, fik først en dom på 3,5 år i fængsel. Den blev dog siden gjort betinget, da han »var langt nede i det militære hierarki«.
Polariseret mindeår
Mindehøjtideligheden tirsdag er den første i en lang række begivenheder, hvor 30 året for Berlinmurens fald markeres i Tyskland.
I modsætning til ved de forrige jubilæer finder højtidelighederne sted i et mere polariseret klima. Alternative für Deutschland (AfD) har haft markant fremgang i det tidligere DDR, og målinger viser en forskel på, hvordan øst og vest i dag ser på demokratiet. Hvor kun 10 pct. af vesttyskerne mener, at demokrati ikke er den bedste styreform, er tallet i Østtyskland 23 pct.
Mange østtyskere udtrykker også frustration over, at vesttyskere ikke har tilstrækkelig forståelse for, hvor vanskeligt det var at finde sig til rette i det genforenede Tyskland. Mange job forsvandt, og pludselig var ens »hjemstavn« væk. Selv om det kun er ganske få østtyskere, der ønsker sig tilbage til en tid, hvor der blev skudt ved grænsen, oplever mange også et tab.
Kansler Merkel, der selv er østtysker, satte i forrige uge ord på følelsen:
»Jeg har bemærket, at den måde, vi taler om Østtyskland på, har forandret sig. Når vi i dag ser tilbage på 1989, bliver det langt klarere, hvor mange kræfter vi østtyskere skulle bruge på at gøre os fortrolige med den nye verden. Årene udgjorde et stor brud. Og mange mennesker lider i dag stadig under dette brud.«
