I dag afgøres AstraZeneca-vaccinens skæbne: Her er fire forskellige scenarier

Vaccinen fra AstraZeneca har på kort tid skabt sig en smertelig historik. I dag afgøres skæbnen for den omstridte vaccine i Danmark, og det kan få indflydelse på genåbningsplanerne.

 
Danskerne er i fuld gang med at blive vaccineret mod coronavirus. Få et overblik over vaccinesituationen her. Video: Reuters/Ritzau Scanpix. Redigering: Kristina Finne, Mathilde Geertsen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vaccinen fra AstraZeneca står torsdag ved en afgørende skillevej, og det gør den danske befolkning samt håbet for genåbningsplanen også.

Torsdag løftes sløret for vaccinens skæbne, når sundhedsmyndighederne holder pressemøde klokken 12.15.

Det sker, efter at AstraZeneca-vaccinerne har været lagt på is i to uger under mistanke om at forårsage blodpropper.

Ifølge Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, er der fire mulige udfald af dagens pressemøde. Det sagde han ved et tidligere pressemøde for to uger siden.

Første scenario er, at AstraZeneca genoptages uden bekymringer. Et alternativ er, at myndighederne genoptager den med ændringer af målgrupper eller forsigtighedsregler. Det kan også være, at pausen forlænges, og endelig er det muligt, at myndighederne helt fraråder brugen af AstraZeneca-vaccinen.

De danske myndigheder løfter i dag sløret for, hvad der skal ske med vaccinedoserne fra AstraZeneca, der i to uger har været skrinlagt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Dårligt tidspunkt

Da myndighederne 11. marts oplyste, at de midlertidigt ville stoppe brugen af AstraZeneca-vaccinen, kom udmeldingen ifølge professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen på det værst tænkelige tidspunkt for den omstridte vaccine.

»Det er enormt uheldigt, at lige præcis den vaccine skulle opleve det her, for den har i forvejen fået et rigtig dårligt ry, og det synes jeg er kedeligt, for jeg synes, at det er et godt koncept,« sagde han 11. marts til Berlingske.

Samme dag oplyste Statens Serum Institut (SSI), at AstraZeneca nedjusterede deres vaccineleverancer med 900.000 doser i første halvår af 2021.

AstraZeneca tegnede sig tidligt i vaccineudviklingen til at være den svageste af kandidaterne med lavere beskyttelse mod almindelige sygdomsforløb. Efter at vaccinen blev taget i brug, lød der meldinger om, at modtagerne blev mere sløje end ved andre vacciner, hvilket ifølge andre eksperter imidlertid ikke er fuldt påvist.

Så opstod mistanken om, at der muligvis var en sammenhæng mellem vaccinerne og blodpropper.

Og torsdag kom det så frem, at AstraZeneca nedjusterede effektiviteten af vaccinerne til 76 procent mod symptomatiske sygdomsforløb mod en tidligere meddelt effektivitet på 79 procent.

I en spørgeundersøgelse foretaget af Megafon for Politiken svarer hver tredje dansker, at de ville sige nej tak til en vaccine med AstraZeneca. Ingen af de adspurgte ville foretrække at modtage vaccinen.

For to uger siden sagde Allan Randrup Thomsen, at en sammenhæng mellem blodpropperne og stikket med vaccinen ville komme bag på ham.

»Jeg ville blive temmelig overrasket, hvis det virkelig er sandt, at der er en kausal sammenhæng mellem blodpropperne og vaccination,« sagde han:

»Princippet i vaccinen er afprøvet i andre sammenhænge, for eksempel mod ebola og hiv, og Johnson & Johnsons vaccine er også baseret på dette princip ligesom den russiske Sputnik, og så vidt jeg husker, er en af de kinesiske ligeledes baseret på det. Alt i alt er det jo rigtig mange mennesker, der allerede har fået den type vaccine.«