I aftes kom Gazprom med trussel: »Det ser ud til, at Nord Stream 1 og 2 bare var optakt til det her«

Rusland afviser al indblanding.

 
Den svenske kystvagt er kommet helt tæt på det boblende hav. Fotograf: Kustbevakningen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tirsdag truede det russiske gasselskab Gazprom med at afskære gaseksporten til Europa gennem Ukraine.

I et opslag på mediet Telegram skrev selskabet, at russiske myndigheder har »alle grunde« til at indføre sanktioner mod det statsejede ukrainske selskab Naftogaz. Nærmere bestemt drejer det sig om en strid om transitafgifter.

Ifølge energichef i tænketanken Eurasia Group Henning Gloystein kan det hænge sammen med gaslækagen i Østersøen.

»I betragtning af begivenhederne omkring Nord Stream 1 og 2 ville dette være et tegn på, at Moskva har tænkt sig at afbryde gasstrømmen til EU helt, muligvis med undtagelse af den lille mængde gas, der stadig kommer via Tyrkiet,« siger energichefen til Bloomberg.

»Det ser ud til, at Nord Stream 1 og 2 bare var optakt til det her,« skriver gasanalytiker hos markedsundersøgelsesfirmaet Tom Marzec-Manser på Twitter.

Rusland afviser indblanding

I Rusland afviser styret alle mistanker om, at de står bag sabotagen.

Det siger Dmitrij Peskov, der er talsperson for styret i Kreml.

Peskov betegner anklagerne om russisk indblanding som dumme.

»Det er ganske forudsigeligt og også forudsigeligt dumt,« siger han på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Samtidig omtaler Peskov gaslækagerne som et stort problem for Rusland, fordi den dyre gas forsvinder.

Rusland ønsker, at episoderne bliver undersøgt, understreger han.