I år tier præsterne om afviste asylsøgere

Kun enkelte præster forudser, at de vil nævne de omstridte afviste asylsøgere i deres juleprædiken. Årsagen er, at politikerne har lovet at gøre noget ved sagen, mener lektor i teologi.

Orla Villekjær, der er sognepræst i Sønder Felding ved Herning, har også ved flere tidligere lejligheder gjort flygtningepolitikken til et emne i prædikener, blandt andet på TV, og han undrer sig ikke over, at over 70 procent af hans kolleger ikke vil snakke om flygtninge. Fold sammen
Læs mere
Foto: Palle Hedemann

Selv om de afviste asylansøgeres vilkår under opholdet i Danmark stadig er uafklaret, er der i modsætning til tidligere år ikke lagt op til, at landets præster vil sige mange ord om dem fra prædikestolene i julen.

Ifølge et rundspørge til 535 af folkekirkens cirka 2.000 præster vil kun nogle få procent nævne forholdene for asylansøgere i deres juleprædiken i år. Flere end 70 procent svarer klart nej til spørgsmålet.

Afviste asylsøgere har ellers gennem årene hyppigt optrådt i de temaer, som præster har bragt op omkring julen. I begyndelsen af januar i år holdt 11 præster en forbønsgudstjeneste for de irakiske asylsøgere i Hillerød, og i 2005 bakkede 253 præster op om et initiativ fra Mariager, kaldet »Der er stadig ikke plads i herberget«.

Orla Villekjær, der er sognepræst i Sønder Felding, har også ved flere tidligere lejligheder gjort flygtningepolitikken til et emne i prædikner, blandt andet på TV, og han undrer sig ikke over, at over 70 procent af hans kolleger ikke vil snakke om flygtninge.

En af grundene til tavsheden kan være forventningen om, at integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) i en ikke så fjern fremtid når et resultat i forhandlingerne med blandt andre Dansk Folkeparti om de afviste asylsøgeres vilkår på og uden for asylcentrene.

»Det er mit indtryk, at der er en positiv udvikling i gang for de irakiske asylsøgere«, forklarer han.

Orla Villekjær er ikke selv nået til at skrive sine juleprædiken, og ved derfor ikke, hvad han vil tale om den 24. december.

Det markante nej fra 70 procent af præsterne til at tale om asylsøgere overrasker ikke Orla Villekjær.

»Jeg ved, at du har en meget stor gruppe af konfliktsky præster, som måske ikke engang mener, at du fra prædikestolen bør røre aktuelle og kontroversielle emner. Jeg tilhører en gruppe, som mener, at det også er min opgave. Hvis der øves overgreb mod en befolkningsgruppe eller en gruppe som psykisk udviklingshæmmede, så kan jeg også tage det op.«

Tror du, præsterne er blevet skræmt af debatten?

»Jeg var selv meget aktiv i abortdebatten, hvor jeg stod ved, hvad nogle kalder gammelkirkelige holdninger. Da viste det sig, at nogle af de opfattelser ligger langt fra befolkningens opfattelser, og du kan ikke gå ind i de områder, uanset om det er flygtninge eller debat, uden at det koster, når du er præst i folkekirken. Man skal være villig til at tage nogle konsekvenser. Så de 70 procent undrer mig ikke.«

I Hillerød var Per Bohlbro, præst ved Grønnevang Kirke, blandt de 11 præster, der delte løbesedler ud på torvet i Hillerød og efterfølgende holdt en forbønsgudstjeneste. Han og de øvrige præster holder øje med, om der snart kommer en afklaring på forhandlingerne om asylsøgerne. Hvis ikke, vil de overveje at gentage forbønsgudstjenesten.

Men under alle omstændigheder er han tilfreds med, at der er sat fokus på de afviste asylsøgeres forhold, og han har derfor ikke selv tænkt sig at tage emnet op i sin juleprædiken.

Lektor på Københavns Universitets afdeling for systematisk teologi Hans Raun Iversen tror ikke, at præsterne er blevet skræmte af tidligere års debat. »Men den politiske situation er ændret. Politikerne har jo lagt op til, at det akutte problem med asylsøgerne skal falde på plads, og så er der vel en fornemmelse af, at præsterne ikke behøver at løbe åbne døre ind. Man skal jo passe på med at fremstå som folk, der ikke kan tale om andet,« vurderer Hans Raun Iversen.

En meget stor del af præsterne, godt 60 procent, siger i øvrigt selv i rundspørget, at de ikke har noget principielt imod at forholde sig til politiske spørgsmål. Kun det halve antal, 31 procent, har principielle betænkeligheder.