I 9.B har de aldrig set Muhammedtegningerne

De Konservative vil sikre, at elever lærer om Muhammed-krisen i skolen, og det indbefatter at se Jyllands-Postens karikaturtegninger, der var krisens startskud. Forlaget Systime vil ikke have fortalt af politikere, hvad dets undervisnings­materiale skal indeholde.

Blandt eleverne i 9.b på Dragør Skole har det ikke været et savn at få vist Muhammed-tegningerne i lærebøgerne, fortæller fra venstre Johannes Pedersen, Oskar Teisen og Katrine Egeberg. Foto: Michael Bothager Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I skolebogens kapitel om Muhammed-krisen står Dannebrog i flammer. Flaget er indhyllet i sort røg, og ilden har spist sig op til dets hvide midte, der er blevet askegrå.

Billedet stammer fra en protest i Mellemøsten i kølvandet på de karikaturtegninger, som Jyllands-Posten bragte i september 2005. Det ved eleverne, fordi de har arbejdet med Muhammed-krisen i skolen.

Til gengæld har 9.b på Dragør Skole aldrig set de tegninger, der udløste krisen. I hvert fald ikke i undervisningsøjemed. I stedet har Oskar Teisen, Johannes Pedersen og Katrine Egeberg fundet de 12 tegninger på internettet. Fordi de var nysgerrige.

I går skrev de Konservatives politiske ordfører, Mai Mercado, i en kronik i Jyllands-Posten, at Muhammed-krisen og de 12 tegninger, der udløste den, skal indgå i samfundsfags- og historieundervisningen på lige fod med angrebet mod World Trade Center i 2001 og nazismen under Anden Verdenskrig.

»Vi synes, det er naturligt, at Muhammed-krisen kommer til at indgå som en del af historiekanonen. Den indsamler netop begivenheder, der har betydet et skred for Danmark, og det har Muhammed-krisen. Og når man siger Muhammed-krisen, siger man også Muhammed-tegningerne,« siger Mai Mercado.

Hun mener derfor, at det vil være naturligt at trykke de omdiskuterede tegninger i skolernes undervisningsmateriale – og Dansk Folkeparti er positivt stemt over for forslaget.

Kan godt forstå krisen uden tegninger

Elever fra 9.b synes ikke nødvendigvis, at tegningerne behøver at finde vej til skolebøgerne.

»Jeg ville selv gerne se, hvad det var, nogle blev så sure over, men jeg synes godt, at man kan lade være med at se tegningerne og stadig forstå Muhammed-krisen,« siger 15-årige Johannes Pedersen, der første gang så karikaturtegningerne på Google.

Det er klassekammeraten Oskar Teisen enig i:

»Jeg har ikke haft et specielt behov for at se, hvad folk blev vrede over. Det giver selvfølgelig et andet indtryk, når man ser dem, for så forstår man det måske lidt bedre. Men jeg synes ikke, at jeg ikke har kunnet forstå krisen før.«

Alligevel medgiver eleverne, at karikaturtegningerne kan besvare nogle hv-spørgsmål.

»Jeg synes, at det er ret vigtigt, at man kender baggrunden for krisen, så man bedre kan forstå, hvorfor nogle blev så sure, hvad de blev sure over, og hvad det hele egentlig handler om,« siger Katrine Egeberg.

Forlag lader sig ikke presse af politikere

Klassens religionslærer, Katrine Helden, har også gjort sig overvejelser om for og imod, men har indtil videre valgt ikke at vise Muhammed-tegningerne, selv om eleverne viser interesse for det.

»Det, der taler for, er, at det på en eller anden måde kan virke meningsløst at have en debat om nogle tegninger, som vi ikke engang har kigget på. Det ville man jo i virkeligheden ikke gøre i andre henseender, men det her er jo et lidt ømt emne,« siger Katrine Helden.

Forlaget Systime udgiver undervisningsmateriale til skoler og ungdomsuddannelser, og direktør Poul Henrik Mikkelsen bekræfter, at der ikke findes nogen af Jyllands-Postens tegninger i religions- og samfundsfagsmaterialet, på trods af at materialet behandler Muhammed-krisen.

»Vi har valgt, at der ikke har været en pædagogisk, didaktisk og faglig begrundelse for at bringe tegningerne. Jeg siger ikke, at vi ikke skal bringe tegningerne på et andet tidspunkt, men for øjeblikket har vi valgt ikke at bringe dem,« siger Poul Henrik Mikkelsen.

En af årsagerne er, at forlagets materiale skal kunne bruges af alle elever.

»Der er mange grunde til det, og en af dem er, at vi laver undervisningsmateriale, som er sobert for alle de elever, som skal undervises efter det. Vi vil helst ikke støde nogen unødigt, så det har vi selvfølgelig også haft med i vores overvejelser. Der skal være rigtig gode grunde til, at vi bringer de tegninger, og det har der altså ikke været indtil videre,« siger Poul Henrik Mikkelsen.

Han medgiver, at terrorangrebene i Paris og København giver anledning til at tage diskussionen på ny, men det bliver ikke, fordi politikere opfordrer til det.

»Det bliver ikke under pres fra politikere, at vi gør det. Det ville være en grim situation, og jeg synes, det er upassende, at de Konservative vil blande sig i indholdet af vores materiale,« siger Poul Henrik Mikkelsen.