I 2014 fik fire ansatte i Forsvarets Efterretningstjeneste en hemmelig mission: Gå bag om ryggen på USA

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblik over dagens vigtigste historier – om den vedholdende coronakrise og de øvrige store begivenheder og samtaleemner i ind- og udland.

I 2014 fik fire ansatte i Forsvarets Efterretningstjeneste til opgave at gå bag om ryggen på den amerikanske overvågningstjeneste National Security Agency (NSA). Fold sammen
Læs mere
Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Arkiv
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen og velkommen til dagens nyhedsoverblik på en lørdag, hvor de politiske debatter til årets Folkemøde på Bornholm fortsætter ligesom det solrige vejr.

Og mens du naturligvis smører dig ind i solcreme, før du skal ud ad døren, får du dagens vigtigste nyheder om syriske flygtninge, danske asylplaner i krigshærgede lande, højreekstreme elitesoldater i Europa og et marked for danske tomater, der er under pres.

Er du mere i humør til at lytte end at læse, så kan du høre Berlingskes morgenpost lige her.

Først får du de nyeste coronatal.

Og nu videre til dagens vigtige historier.

Ansatte i dansk efterretningstjeneste på hemmelig mission

I Politiken kan du læse, at fire ansatte i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i 2014 fik en hemmelig opgave.

Missionen dengang var at undersøge USA og landets overvågningstjeneste National Security Agency (NSA).

Centralt i sagen er en tidligere FE-ansat hacker ved spionvæsenets tekniske afdeling, der nu er kendt som sagens whistleblower.

For ham og tre ansatte var målet mere konkret at løfte bevisbyrden for, at NSA misbrugte samarbejdet med Danmark til målrettet overvågning af danske statsborgere ved at aflytte de fiberkabler, der transporterer global internet- og teletrafik gennem Danmark.

De skaffede aldrig beviserne, men mistanken bestod.

De ansattes undersøgelse spiller ifølge Politiken nu en afgørende rolle i spionsagen, som tre landsdommere for lukkede døre er ved at kulegrave. Sagen har ført til hjemsendelse af seks tidligere chefer ved det danske spionvæsen.

Læs artiklen her.

Regeringen dropper asylplaner i Etiopien

Den socialdemokratiske regering har fjernet Etiopien fra listen over lande, den ønsker at placere et modtagecenter for asylansøgere i.

Det har udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) fortalt til en række partier i Folketinget, oplyser en række kilder til Jyllands-Posten.

Det har ligeledes været fremme, at Rwanda, Tunesien og Egypten er blandt de lande, som Danmark har været i dialog med på området.

Regeringen har droppet planer om et modtagecenter for asylansøgere i Etiopien. Det skyldes den blodige borgerkrig i Tigray-regionen. På billedet ses et medlem af Afar-regionens specialstyrker. Billedet er taget i december 2020. Fold sammen
Læs mere
Foto: Eduardo Soteras/AFP .

Årsagen skulle angiveligt være den militære og etniske konflikt i landets nordlige Tigray-provins. I de senere måneder har området været plaget af borgerkrig, hvor der ifølge FN er fordrevet to millioner mennesker.

Samtidig beretter medier om massakrer på landsbyer, krigsforbrydelser og voldtægter. For få uger siden slog en international IPC-rapport fast, at man nu kan tale om decideret hungersnød blandt 350.000 personer i Tigray, skriver avisen.

Rwanda er fortsat et land, regeringen agter at placere et modtagecenter for asylsøgere i. Samtidig planlægges en ny tur til det afrikanske land.

Læs artiklen her.

Syriske flygtninge står stærkere, efter at deres sag er behandlet igen

I Berlingske kan du læse, at en stor andel af syriske flygtninge i Danmark ender med at få et bedre beskyttelsesgrundlag, når udlændingemyndighederne behandler deres sag på ny.

Ifølge Peter Starup, der er lektor i flygtningeret ved Syddansk Universitet, betyder det, at mange af de udsatte syrere fra hovedstaden Damaskus kan blive i Danmark.

»Det er en definitiv bekræftelse af, at også syriske flygtninge ender med at blive her permanent,« siger Peter Starup.

Organisationen Syrian Network for Human Rights kritiserer Danmark for inddrage nogle syreres opholdstilladelser. På fotoet ses en dreng i Douma – en østlig forstad til Damaskus – i marts 2021. Fold sammen
Læs mere
Foto: Omar Sanadiki/Reuters/Ritzau Scanpix.

Nye tal viser andelen af syrere, der har fået et bedre beskyttelsesgrundlag, efter at deres sag er blevet behandlet igen. Det har vakt politisk utilfredshed, mens ministeren ikke ser noget underligt i det.

Læs artiklen på Berlingske her.

Europas højreekstreme elitesoldater

Flere spektakulære sager om grupper af højreekstremister har bredt sig i Europa. Men de er ikke blot højreekstremister, der blandt andet sympatiserer med Adolf Hitler. De er også elitesoldater med let adgang til våben og eksplosiver.

Det er samtidig en trussel, den tyske regering tager alvorligt. Landets efterretningstjeneste konkluderede i en treårig undersøgelse, at omtrent 1.400 personer i militæret og politiet – ud af mere end en halv million ansatte – var mistænkt for at have sympatier for den ekstreme højrefløj.

Han var korporal i den britiske hær, fik prædikatet »en fremragende soldat« af sine overordnede, og så har han kamperfaring fra krigen i Afghanistan. Men bag kulissen arbejdede Mikko Vehvilainen i al hemmelighed på at rekruttere kolleger til den stærkt højreorienterede gruppe. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto fra West Midlands Police.

Men disse sager om højreekstreme elitesoldater finder også sted i blandt andet Frankrig og Belgien. Læs mere om snigskytten, den forklædte flygtning og en aften ved et lejrbål, når Berlingske opruller nogle af de seneste sager om elitesoldater med ekstreme ideologier.

Artiklen kan du læse her.

Red tomaten!

Danske tomater er under pres, selvom vi i Danmark er vilde med dem.

For 20 år siden producerede danske gartnerier 22.000 ton friske tomater årligt, mens vi importerede omkring 20.000 ton. I dag producerer danske gartnerier 11.700 ton, mens vi importerer omkring 36-37.000 ton.

Gartnerier er lukket på stribe, og gartnerne er bekymrede.

»At producere tomater i Danmark er i virkeligheden helt vanvittigt. Ud fra en økonomisk rationel kalkule, kan det ikke betale sig. Hvis ikke vi får grebet det rigtigt an, risikerer vi, at den danske tomat forsvinder helt,« siger Mads Pedersen, der er indehaver af Danmarks største tomatgartneri, Alfred Pedersen & Søn.

Læs artiklen her.

Få overblikket - hver dag


I dagens overblik giver Berlingske dig hver dag et overblik over de seneste udviklinger fra ind- og udland, samt dagens vigtigste historier. Med nyhedsbrevet Berlingske Morgen vil du hver morgen modtage overblikket i din indbakke.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver dag sender mig et nyhedsbrev med de seneste nyheder fra ind- og udland og vigtigste historier om coronavirussen. Nyhedsbrevet kommer hver dag, kl. 7 i hverdagen og kl. 8 i weekenden. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

Det sker i dag:

Strejkende sygeplejersker forventes at demonstrere flere steder i landet, herunder på Christiansborg Slotsplads. Strejkerne og demonstrationerne skyldes, at faggruppen ønsker mere i løn.

I Polen vil hovedstaden Warszawa være rammen for en prideparade. Paraden skal ses i lyset af det anspændte forhold mellem LGBT+-personer og den siddende polske regering.

Portugal og Tyskland skal spille mod hinanden i EM i fodbold. Kampen spilles klokken 18 i München.