Hvornår skal du blive whistleblower – ved svindelsager, sexisme eller Facebook-opslag om »negere med krusedullehår«?

Fremtidens whistleblowerordninger kan ende som blindgyder og ren mørklægningsøvelse, advarer eksperter. Befolkningen vil aldrig komme til at høre det mindste om fremtidige whistleblowersager, lyder vurderingen.

Her ses tre af de whistleblowere, hvis lækager er endt med at få størst betydning i nyere tid. Fra venstre Daniel Ellsberg, som i 1971 lækkede de såkaldte Pentagon Papers om USAs engagement under Vietnamkrigen. Dernæst Edward Snowden, som i 2013 lækkede stærkt følsomme oplysninger om blandt andet efterretningstjenesten National Security Agencys (NSA) overvågning. Til højre William Mark Felt, også omtalt som »Deep Throat«, der spillede en afgørende rolle for Washington Posts reportere Bob Woodward og Carl Bernstein i Watergatesagen, som i 1974 kostede Richard Nixon posten som USAs præsident. Fælles for de tre whistleblowere er, at deres oplysninger fik enorm betydning, da de gik til udvalgte journalister – og ikke via de formelle whistleblowerkanaler. Fold sammen
Læs mere
Foto: Gordon Daniels/Brendan Mcdermid/