Hvornår er man dansk nok til at være dansk?

Melodi Grand Prix-vinderen Basim får spørgsmål om sin danskhed – selv om han er født og opvokset i Danmark. Danmark har ikke vænnet sig til at være et multietnisk samfund, lyder en forklaring.

»Jeg er ikke indvandrer. Jeg er ikke indvandret til noget land,« måtte Melodi Grand Prix-vinderen Basim præcisere i et interview efter sin sejr. Fold sammen
Læs mere
Foto: Betina Garcia

»Jeg er ikke indvandrer. Jeg er ikke indvandret til noget land.«

Den 21-årige sanger Basim var klar i spyttet, da han i weekenden måtte forklare sin etniske herkomst til en spørgende læser fra Information. Scenen udspillede sig, efter at han løb af med sejren i årets danske Melodi Grand Prix. Episoden er et udtryk for forvirring i den danske befolkning. Hvad kalder vi i grunden de medborgere, som ved første øjekast ikke umiddelbart ligner danskere?

Basims svar bredte sig som en hvirvelvind i de sociale medier, hvor han fik megen ros. Er han indvandrer, tosproget eller dansker af anden etnisk herkomst?

Mange ved ikke, hvordan de skal betegne danskere som Basim, der er født Anis Basim Moujahid. Det giver anledning til misforståelser, for hvornår er man dansk nok til at være dansk?

Basim har ikke selv ønsket at uddybe sine svar – men ligestillings- og integrationsminister Manu Sareen (R) hilser debatten velkommen.

»Det er vigtigt at debattere, hvordan vi omtaler hinanden som mennesker. Vi skal sikre os, at vores tone er ordentlig, og at vi ikke støder dem, vi taler med,« siger Manu Sareen.

Han er selv født i Indien af ikke-danske forældre. Han er altså på papiret en indvandrer. Selv om han ofte får spørgsmålet om, hvor han kommer fra, mener han ikke, der bliver sat spørgsmålstegn ved hans nationale tilhørsforhold:

»Nogle indvandrere synes, at det er mega-irriterende at blive spurgt om, hvor de kommer fra. Jeg tager det som en nysgerrighed. Det er enormt hyggeligt, at de spørger, fordi de er nysgerrige på mig som menneske,« forklarer Manu Sareen.

Det er nemt at blive misforstået

Det anslås, at ca. ti procent af den danske befolkning er indvandrere eller efterkommere af indvandrere. Christian Edvard Horst beskæftiger sig med flerkulturel pædagogisk forskning ved Aarhus Universitet. Han mener, at forvirringen omkring betegnelserne opstår, fordi Danmark endnu ikke har vænnet sig til at være et multietnisk land.

»At være dansk betyder i dag mange ting. Mange har ikke vænnet sig til, at man kan være sort som natten i Afrika og stadig være dansker. Derfor kan der stadig opstå misforståelser i vores sprogbrug,« fortæller han.

Tilvænningen kom blandt andet til udtryk, da Basim valgte at optræde til det danske Melodi Grand Prix med Dannebrog hængende i baggrunden. På de sociale medier skrev mange, hvor forargede de var over valget, og mange mente ikke, at Basim var berettiget til det.

Ifølge Christian Edvard Horst kan misforståelserne nemt føre til, at nogle i samfundet føler sig krænket, fordi de ikke er eller føler sig som en indvandrere, men som danskere. Men på trods af det mener forskeren ikke, at vi bør gå på listefødder, når vi omgås danskere af anden etnisk herkomst. I stedet skal man ligesom Manu Sareen se spørgsmål som tegn på nysgerrighed. Han mener dog, at der mangler klare normer på området.

»Der findes forskellige scener og arenaer. På nogle scener må man godt gå sproget på klingen, for eksempel i standup-comedy. I andre skal man rette sproget ind. Den bedømmelse skal den enkelte tage i situationen,« siger han.

Manu Sareen bliver selv kaldt nydansker og andengenerationsindvandrer. Han kan godt se det praktiske i at kunne omtale en bestemt gruppe, men hvis det stod til ham, så ønskede han helst at blive kaldt dansk-inder:

»Jeg synes jo, de har fundet en god måde at gøre det på i USA, hvor man for eksempel kan være afroamerikaner. Det er enormt stærkt. Det er desværre ikke nær så mundret på dansk, hvor jeg ville være dansk-inder.«