Hvorfor vinder vi aldrig PISA-mesterskabet?

ANALYSE: PISA-undersøgelsen rejser flere spørgsmål, end den besvarer. Hvorfor skal vi ikke stille os tilfredse med at være et middelmådigt land? Vi gider jo alligevel ikke at være som de asiatiske tigre.

Når Danmark ikke kan løfte sig afgørende fra gennemsnittet, svarer det lidt til, at Real Madrid misser kvalifikationen til Champions League og må nøjes med Europa League, skriver Berlingskes uddannelsesjournalist Bodil Jessen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Steffen Ortmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Man føler sig som Spørge Jørgen. Fuld af spørgsmål, men med en mor og en far, der giver smæk og sender tidligt i seng uden pandekager.

For PISA-undersøgelsen for 2012, der blev offentliggjort i dag, ligner sine fire forgængere. Undersøgelserne leverer fakta, kurver, diagrammer og lister, der med en syndflod af procentsatser beretter om deltagerlandenes triumfer, fiaskoer eller - for Danmarks vedkommende - stilstand. PISA rejser en masse spørgsmål, men giver ingen svar.

I Danmark er vi gennemsnitlige, middelmådige, nogenlunde. Er det godt nok? 

Vi holder niveauet fra sidst. Er det godt nok?

Graden af skuffelse afhænger af forventningerne. Når de fleste danske politikere med undervisningsminister Christine Antorini (S) i spidsen er skuffede over resultaterne, skyldes det deres forventninger. I Danmark har vi flere gode grunde til at forvente os mere end det gennemsnitlige.

De danske forældre er veluddannede, og det burde smitte af på podernes præstationer. Samtidig er der kun en håndfuld lande, der investerer mere i skolen, end Danmark gør. Så når vi ikke kan løfte os afgørende fra gennemsnittet, svarer det lidt til, at Real Madrid misser kvalifikationen til Champions League og må nøjes med Europa League.

STEMMER PISAS BILLEDE AF DEN DANSKE SKOLE MED DIT SYN PÅ SKOLEN? SKRIV DIN MENING TIL BOJ@BERLINGSKE.DK PÅ MAX 500 ANSLAG MED FORNAVN, EFTERNAVN, HJEMBY OG GERNE FOTO. SÅ BRINGER VI UDVALGTE LÆSERKOMMENTARER PÅ B.DK OG I AVISEN.

DESUDEN KAN DU I MORGEN, ONSDAG KL. 12, STILLE SPØRGSMÅL TIL PROFESSOR NIELS EGELUND LIVE HER PÅ B.DK.

Ikke nok med det. Sammen med de øvrige nordiske lande har vi skabt så lige samfund, at ganske få elever -  under fem procent - tilhører gruppen af særligt udsatte elever med meget svag socioøkonomisk baggrund. Der er mellem tre og fire gange så mange udsatte elever i OECD-landene som helhed i forhold til de fire procent særligt udsatte børn i Danmark, og i lande som Tyrkiet og Mexico er den tilsvarende procentdel 69 og 56. Et sådant elevklientel giver helt andre seriøse udfordringer for lærerne ude i klasseværelserne.

Men det er stadig ikke nok med det. For Danmark er et af de lande, der har udeladt flest elever fra PISA-undersøgelsen, fordi skolelederen har vurderet, at det ikke giver mening at gennemføre undersøgelsen. Vi har udeladt 6,2 procent af eleverne og bliver her kun overgået af Luxembourg og Canada, mens næsten halvdelen af landene i PISA-undersøgelsen udelader mindre end to procent af eleverne. 

Skal vi så ikke bare lære af de stræbsomme asiater, der har besat alle de øverste pladser i PISA-hierarkiet? Et fristende valg, for vi taler om lande, der har en høj gennemsnitlig score, vælter sig i dygtige elever, og som samtidig har ganske få fagligt svage elever. 

Det opnår landene, selv om de uafladeligt tester eleverne og skiller de fagligt stærke fra de svage. Men vi taler her om skolepolitiske tiltag, som næppe vil blive vedtaget ved håndsoprækning blandt danske skolefolk, forskere eller politikere.


 

Hvad skal der så til? PISA giver som sagt ikke mange svar. Men som Niels Egelund nævnte på pressemødet, kendetegner ihærdighed og vedholdenhed ikke de danske elever. Og det er én af de væsentlige forskelle mellem Øst og Vest i PISA-undersøgelsen. Hvis det skal ændres, kræver det ikke blot en mentalitetsændring på skolerne, men lige så meget hjemme hos mor og far.             

Spørgsmålet er, om det vil give et bedre liv for Spørge Jørgen og alle de andre skolebørn, hvis de fremover bliver nægtet livets pandekager af den nye stræbsomme tigermor, hvis de ikke præsterer godt nok. Og giver det i det hele taget et bedre Danmark, hvis vi vinder PISA-mesterskabet?

STEMMER PISAS BILLEDE AF DEN DANSKE SKOLE MED DIT SYN PÅ SKOLEN? SKRIV DIN MENING TIL BOJ@BERLINGSKE.DK PÅ MAX 500 ANSLAG MED FORNAVN, EFTERNAVN, HJEMBY OG GERNE FOTO. SÅ BRINGER VI UDVALGTE LÆSERKOMMENTARER PÅ B.DK OG I AVISEN.

DESUDEN KAN DU I MORGEN, ONSDAG KL. 12, STILLE SPØRGSMÅL TIL PROFESSOR NIELS EGELUND LIVE HER PÅ B.DK.