Hvorfor smitter det, når dine venner gaber? Kroppen gør mærkelige ting

Foto: Erik Reis - IKOstudio

Har du også undret dig over, hvorfor du pludselig begynder at gabe, selvom du ikke er træt? Hvad har nys og orgasme til fælles? Og hvordan undgår du den smertefulde krampe under træning?

BT har undersøgt tre spøjse ting, der sker i din krop – her er de overraskende forklaringer.

Hvorfor gaber vi?

Du har garanteret hørt folk omkring dig sige, at ’man gaber for at få ilt til hjernen’. Dette er en udbredt teori - men den er faktisk ikke sand. Der er andre ting på spil, når vi gaber.

Forskning tyder nemlig på, at gabets funktion er at sænke temperaturen i nogle centre i hjernen. Det kan den have brug for, når vi er stressede, keder os eller når vi er trætte.

Når vi er trætte har det nedkølende gab den smarte effekt, at det frisker os lidt op.

Hvorfor smitter det?

De fleste kender det: Én i selskabet lægger op til et gab, og pludselig sidder hele selskabet med strakte kæber og sammenknebne øjne. Gaaaab! Men hvorfor smitter gaben egentlig?

Dét spørgsmål har forsker Elaine Madsen undersøgt. Hun er ph.D. i evolutionær psykologi og har i årevis forsket i smitsom gaben hos mennesker og dyr.

Når vi bliver ’smittet’ af andres gab, handler det faktisk om, at mennesker lever tæt sammen. Uden at vi egentlig er opmærksomme på det, har vi som flokdyr brug for at kunne koordinere hinandens adfærd, forklarer Elainie Madsen til samvirke.dk.

Og vi kopierer faktisk helst dem, vi godt kan lide.

»Jo mere empati man har for den, man er sammen med, desto mere tilbøjelig er man til at blive smittet, hvis vedkommende gaber,« siger Elainie Madsen.

Af samme årsag gaber psykopater ikke lige så meget som andre mennesker.

Hvorfor nyser vi?

Det er irriterende at nyse. Og måske også lidt rart? Hvad sker der, når vi nyser, og hvorfor kan det være så tilfredsstillende?

I vores næse sidder bittesmå fimrehår, der kaldes cilier. Når vi indånder fremmede partikler, sender sensorer i næsen signal til cilierne om, at de skal fjerne de generende fremmedlegemer. Når vi nyser, renses luftvejene i næsen altså.

Er nyset en lille orgasme?

Måske har du selv overvejet ligheden, og ja, et nys deler faktisk egenskaber med den seksuelle orgasme. Men hvorfor?

Det kan professor i medicinsk fysiologi ved Institut for Fysiologi og Biofysik på Aarhus Universitet, Ole Bækgaard Nielsen, svare på.

»Når vi nyser, er det en refleksbetinget reaktion i kroppen, som vi ikke er herre over, og præcis det samme kan man sige om det at få orgasme,« fortæller Ole Bækgaard Nielsen til Politiken.

Må man holde et nys tilbage?

Selvom funktionen er smart, kan et snotskydende nys komme vældig ubelejligt. Og er det så egentlig okay at holde nyset inde? Taler rygterne om fare for hjerneblødning og sprængte blodkar sandt?

Claus Gregers Petersen, overlæge på Øre- næse- og halsafdelingen på Aarhus Universitetshospital, kan besvare det spørgsmål.

»I teorien kan et tilbageholdt nys godt være det, der får et svagt kar til at briste, fordi trykket stiger i hovedet, men det er altså kun, hvis man har et problem i forvejen,« siger han til videnskab.dk.

Han har dog aldrig hørt om et tilfælde, hvor nogen har fået en hjerneblødning af at nyse.

Hvorfor får vi krampe?

Muskelkramper overgår de fleste af os. Og jo ældre vi bliver, des oftere vil de irriterende kramper ramme os. Men hvad er det egentlig, der foregår, når det føles som om, at din lægmuskel er i gang med at aflive dig?

Det korte svar er, at man simpelthen ikke ved det fuldt ud. Forskere har dog nogle bud.

Musklerne aktiveres ved nervesignaler. Der er en masse faktorer, der indvirker på kroppens ligevægtstilstand – balancen er blandt andet bestemt af kroppens temperatur, pH-værdien og væske- og saltbalancen.

Når musklerne er trætte, kommer der ubalance i disse værdier, og så begynder der spontant at opstå nervesignaler. Hvis de signaler kommer så hurtigt efter hinanden, at musklen ufrivilligt aktiveres hele tiden, så sker det, at musklen går i krampe.

Asier og sennep – fup eller mirakelkur?

Nobelprismodtageren Roderick MacKinnon begyndte at forske i muskelkrampe, af en ganske besynderlig årsag. Efter en kanotur med en ven, hvor de begge fik så kraftige kramper, at de var ved at kæntre, besluttede Roderick MacKinnon sig for at finde ud af, hvad det er der forårsager krampen, og hvordan man kan hæmme de nervesignaler, der forårsager den. Hans resultater er overraskende: Skyl munden i en blanding af asiesaft og sennep, så undgår du krampe.

»Teorien er, at hvis man ved at skylle munden i den sure værke kan lave en stimuli som gør, at det her nervesystem bliver undertrykt, så undgår man ligesom at få krampen. Det er det, der er deres arbejdshypotese, og det er det deres forskning tyder på,« forklarer Lars Nybo, professor i Humanfysiologi ved Københavns Universitet, til BT.

Det kan altså godt se ud til, at asier og sennep kan bruges til andet end at pifte madpakken op. Men en direkte mirakelkur er det måske ikke.

»Spørgsmålet er jo så, hvor meget den kan undertrykke. Hvis der er 10 signaler, og drikken kan hæmme ét , så kan det være, at man når ned over den tærskel, som gør, at man undgå krampen. Men hvis der er 100 signaler, og man bare hæmmer et enkelt, så får man nok krampe alligevel, «siger Lars Nybo.

Hvordan får man krampen til at holde op?

Blandingen af asiesaft og sennep er altså den ene kur mod den smertefulde krampe. Har du ikke lige det ved hånden, plejer du måske også bare at strække den muskel der kramper? Det kan godt virke, men der er bedre løsninger.

»Den anden mulighed er, at aktivere den muskel, der sidder modsat, den krampende muskel. Hvis man har krampe i baglåret, så skal man altså aktivere den muskel der sidder på forsiden af låret,« siger Lars Nybo.

Når man aktiverer en muskel på den ene side af et led, hæmmer man nemlig det signal, der aktiverer musklen på den anden side af leddet.