Hvorfor ligner Sortedamssøen den grå-grønne og grumsede Limpopoflod?

Alle Søerne var flotte blå, undtagen Sortedamssøen, den var grøn og grå. Men hvorfor?

Sortedamssøen er blevet grønlig i modsætning til de andre søer, der er mere blå. Fold sammen
Læs mere
Foto: Malene Anthony NielsenNY

Hvis du ser København oppefra, er alle Søerne blå med undtagelse af Sortedamssøen - den nordligeste af søerne i København, der strækker sig ud mod Lille Triangel på Østerbro. Set fra oven skinner den i disse dage grønt.

Men der er en god forklaring, lyder det fra Københavns Kommune.

Søerne i København er fyldt med vandplanter, og i de seneste uger har kommunen sendt mandskab ud for at klippe dem ned. Nu mangler kommunen blot Sortedamssøen, hvor man i disse dage arbejder på at fiske vandplanterne op.

Det er fast arbejde at holde Søerne i balance i København. Især i Sortedamssøen er den biologiske struktur i disse år forskudt - og derfor oplever Københavnerne den store grønne masse af vandplanter, plankton og alger.

Når søen er i balance, spiser dyreplankton af søens alger, så algemængden forbliver lille og vandet klart. Men lige nu æder de såkaldte fredfisk – for eksempel skalle og brasen – søens dyreplankton, og det giver gode vækstbetingelser for algerne. Og det starter en ond cirkel: Søens rovfisk – især aborrer – trives bedst i klart vand.

Derfor tager kommunen nu mere drastiske metoder i brug i Sortedamssøen. Søen er delt i to af dæmningen Fredensbro, og man har øjnene rettet på den nordligste af dem, fortæller biolog Helle Bjerg Sørensen fra Center for Miljøbeskyttelse i Københavns Kommune.

»løbet af det tidlige efterår går vi ind i den nordlige del af Sortedamssøen, for det er her, den biologiske struktur er mest forskudt. Her vil vi opfangeb de små fredfisk, så vi kan skube den biologiske struktur på plads,« fortæller hun.

Dermed vil man inden længe kunne se en række små joller på søen, der med en stor netpose og to lange fangearme fisker søen fisk op. Fredfiskene bliver herefter til biomasse, og rovfiskene sættes ud igen.

I 2001 foretog man et sådan indgreb på alle Søerne.

Sortedamssøen er grøn set fra luften, mens de andre søer er blå. Fold sammen
Læs mere

Søerne har det generelt godt

På trods af den biologiske ubalance i den nordlige del af Sortedamssøen, har Søerne i København det generelt godt. Man lægger hos Københavns Kommune da heller ikke skjul på, at mange indgreb også gøres for æstetikkens skyld.

»Søerne har det ganske godt. De har det stadig godt, efter den opfiskning, vi lavede år tilbage. Men vi er nødsaget til at fiske op indimellem. Vi skal have de små fisk væk for at holde en god og klar vandkvalitet og holde en god balance mellem fredfisk og rovfisk i Søerne,« siger Helle Bjerg Sørensen.

Sortedamssøen er blevet grønlig i modsætning til de andre søer, der er mere blå. Fold sammen
Læs mere
Foto: Malene Anthony NielsenNY.

Københavnerne ønsker smukke søer

Rudyard Kipling skrev i år 1900 historien »Hvordan elefanten fik sin lange snabel«. Den foregår ved bredden af den store, grågrønne, grumsede Limpopoflod. Da elefanten stikker snablen for langt frem, bider en krokodille sig fast og trækker den lang.

Navnet på Sortedamssøen kendes fra 1619 og hentyder ifølge Den Store Danske muligvis til mørkt, mudret vand. Men Københavnerne vil hverken havde det grågrønt og grumset eller mørkt og mudret. Vand er blåt. Og inden længe kan de store fisk heller ikke længere skjule sig tæt på kanten i Sortedamssøen. Der vil vandet være blåt igen - til glæde for dyr og Københavnere.

»De fleste københavnere kan ikke lide, når søerne er fyldt op med vandplanter. De synes, det ser ulækkert ud og lugter. Det er jo natur midt i byen. Så der er også noget æstetik i det. Høstningen kører løbende uafhængigt af, hvad folk siger, men vi lytter jo til henvendelserne,« fortæller hun.