Hvorfor har mænd størst frafald på uddannelserne?

Fra gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser til lange videregående og Ph.d. uddannelser er billedet det samme: Mænd har større frafald end kvinder. Er det genetik eller opdragelse, der gør at mændene klarer sig dårligere i skolen?

Arkivfoto Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Drenge kan ikke sidde stille. Drenge vil slås. Drenge gider ikke arbejde sammen. Drenge er urolige. Drenge er banditter. Drenge har krudt i røven.

Piger er stilfærdige. Piger vil gerne arbejde sammen i grupper. Piger sidder stille. Piger rækker hånden op, når de vil sige noget. Piger er pligtopfyldende.

Kan du genkende billedet?

Det er stereotype fortællinger, men måske har vi faktisk undervurderet genetiske forskelle mellem mænd og kvinder, når det gælder skolesystemet. Det siger uddannelsesforsker og professor på DPU, Aarhus Universitet, Niels Egelund til Berlingske. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at mænd har større frafald på alle uddanelser efter folkeskolen: lige fra gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser til de lange videregående og ph.d. uddannelser.

»Jeg tror, der er en betydelig genetisk baggrund for det her. Mænd har helt fra de var små børn været mere urolige og omkringfarende. Drenge trives dårligere allerede fra børnehavealderen. Det fortsætter i folkeskolen og igennem hele systemet til og med de videregående uddannelser,« siger Niels Egelund, der er tidligere direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning, der blandt andet har beskæftiget sig med kønsforskelle i skolesystemet.

Tallene er baseret på den årgang, der startede på uddannelser i 2011. Af de 188.000 studerende havde 26 procent af mændene forladt uddannelsen uden at have fuldført den - mod 21 procent blandt kvinderne. På samtlige uddannelser fra gymnasiale og erhversfaglige uddannelser og opefter er mændenes frafald større end kvindernes.

Mænd har størst frafald på alle uddannelser fra gymnasiet og opefter. Kilde: Danmarks Statistik Fold sammen
Læs mere

»Det er ikke lykkedes os at gøre noget ved det her trods årtiers arbejde med kønslighed i uddannelsessystemet. Jeg tror, det skyldes noget mere dybtliggende - vi har nok undervurderet indflydelsen fra psykobiologien,« siger Niels Egelund til Berlingske.

Kan man gøre noget ved, at mændene har større frafald, eller må man bare acceptere, at det er sådan det er?

»Jeg tror bare, vi må acceptere det. Vi skal selvfølgelig prøve at give drenge og mænd noget af det kvinderne har: udholdendhed, ro på og en større tilbøjelighed til at sidde og fordybe sig. Men jeg tror det her skyldes noget, der ligger dybt i vores gener,« siger han.

Forklaringen er dog ikke nødvendigvis kun genetisk, mener Sune Qvotrup Jensen, lektor ved institut for Sociologi på Aalborg Universitet.

»Det er en meget udbredt forklaring, at det ligger i vores gener, men det har helt sikkert også noget med socialiseringen: Den opdragelse drenge og piger får og de forventninger, der er til dem. Selv om man ikke kan afskrive genetikken, så er der nogle ting, der har ændret sig så hurtigt, at det ikke kan forklares med genetikken alene. For ikke alt for mange år siden var det udelukket at kvinder overhovedet kunne gå på universiteter, fordi man mente, at det kunne de ikke klare. Det gør de nu, og det er jo ikke, fordi deres hjerner har udviklet sig. Det er en udvikling i forhold til noget kulturelt eller socialt,« siger han.

Han er enig i, at forskellen i høj grad ses i de tidlige skoleår.

»Billedet fortsætter på de gymnasiale uddannelser og universiteterne og det skyldes nok, at kvinderne på det tidspunkt er bedre til at få lavet deres ting og til at sørge for, at de ikke kommer bagud. De er opdragede og socialiserede til at være pligtopfyldende og disciplinerede,« siger Sune Qvotrup Jensen.

Kan man gøre noget ved, at mændene har større frafald, eller må man bare acceptere, at det er sådan det er?

»Jeg tror ikke, man skal eller kan gøre så meget ved det på universitetsniveau. Men man kan overveje om folkeskolen, og måske også gymnasierne, skal indrettes så de bedre kan rumme den gennemsnitlige drengs vildskab,« siger han.