Hvorfor flytter indvandrere ikke i parcelhus?

Indvandrere hænger fast i de almene boliger af økonomiske og kulturelle årsager, siger forskere.

Blandt indvandrere fra Somalia er det kun en procent, der bor i ejerbolig, blandt syrere tre og libanesere fem procent, viser den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik. Fold sammen
Læs mere
Foto: Axel Schütt

Blandt danskere er det næsten to ud af tre, der bor i ejerbolig. Blandt ikke vestlige indvandrere og efterkommere er det kun hver fjerde. Hvorfor er det sådan?

Spørger man en række forskere, som Berlingske har gjort, så er forklaringen en blanding af usikkerhed, dårlig økonomi og ønsket om at være blandt ligesindede. Blandt indvandrere fra Somalia er det kun en procent, der bor i ejerbolig, blandt syrere tre og libanesere fem procent, viser den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik.

Så indvandrere bor som hovedregel i almene boliger og udgør i dag lidt over halvdelen af beboerne i de 31 udsatte boligområder, som regeringen udpegede i 2014. Men også i alle andre sociale boligområder er indvandrerne overrepræsenterede.

Hans Skifter Andersen, som er ajungeret professor på Statens Byggeforskningsinstitut, har i en årrække studeret flyttemønstrene, siger, at indvandrere foretrækker at bo til leje, fordi de ikke er sikre på deres fremtidige indkomst, job  og fremtid i Danmark i det hele taget.  En stor nordisk undersøgelse viser, at indvandrere med den samme indkomst som en dansker langt oftere bor til leje.

»Indvandrere er mere usikre på fremtiden og deres job,« siger Hans Skifter Andersen.
På markedet for lejeboliger er de private udlejningslejligheder ofte lukket land for indvandrere, fordi de kræver netværk og gode forbindelser at komme ind og ofte også penge under bordet. Tilbage er derfor kun de almene boliger.

»Og der, hvor det er nemmest for indvandrere at komme ind, er i de områder, hvor danskerne ikke ønsker at bo,« siger Hans Skifter Andersen.

Forskerne peger dog også på de kulturelle faktorer. Mange indvandrere vil som alle andre helst bo i nærheden af nogen, der ligner dem selv. En undersøgelse fra Kraks boligfond, som Berlingske refererede i går, viste, at den sociale sammensætning af beboere stort set har været den samme i de udsatte boligområder i tre årtier trods masser af forsøg på at komme ghettoerne til livs. Selv om flygtninge som udgangspunkt bliver fordelt i hele landet, når de har fået asyl i Danmark, så flytter mange af dem til de større byer, når integrationsperioden på tre år er gået.

»Mange tror, at det er nemmere at få job i de større byer, eller også kender de nogen, der bor der allerede. Især de svageste indvandrere i vores undersøgelse lægger mere vægt på at bo tæt på nogen, der kan give dem støtte - venner og familie,« siger Hans Skifter Andersen.

Professor Anna Piil Damm fra Aarhus Universitet har i et forskningsprojekt fulgt en gruppe flygtninge, som kom hertil fra 1986-98. Og hun ser det samme mønster. Flygtninge som blev placeret i kommuner med mange almene lejeboliger blev i højere grad boende i kommunen.

»I de her områder er der også nogle etniske goder. En bazar som i Aarhus for eksempel, hvor man kan få de madvarer, som man kender, og man er tæt på et sted, hvor man kan dyrke sin tro,« siger Anna Piil Damm.

Hun peger desuden på kombinationen af, at indvandrere helst vil bo tæt på de store byer, hvor boligpriserne er høje, og traditionelle kønsroller hvor det kun er manden der arbejder, som en barrierer, der gør det næsten umuligt at søge ind på ejermarkedet.

Piil Damms forskning viser samtidig, at der er en fordel i »ghettoerne« med hensyn til at få et arbejde. Langt flere med indvandrerbaggrund end danskere finder nemlig deres job gennem uformelle kontakter, venner og bekendte.

Cecilie Dohlmann Weatherall, der er den ene af de tre forskere bag undersøgelsen fra Kraks boligfond, peger på at lånemulighederne til ejerboliger har ændret sig i kølvandet på finanskrisen.
»De her belastede boligområder er baser for folk med få ressourcer. Det er der en økonomisk forklaring på. Og så er der alle de andre,« siger hun.