Hvorfor er borgerlige besat af lister?

Tidligere kulturminister Bertel Haarder præsenterer indholdet af den nye Danmarkskanon mandag d. 12. december 2016 på Hovedbanegården i København. (Foto: Jens Astrup/Scanpix 2016) Fold sammen
Læs mere

Så blev spændingen udløst.

Bertel Haarder, den afgåede kulturminister, kunne denne uge endelig præsentere resultatet af den længe ventede Danmarks-kanon.

Det var virkelig spændende.

Alt for længe har vi danskere gået rundt uden at ane, hvilken kultur vi praktiserer, og efter omkring 1.100 år vil Bertel Haarder ikke lade stå til længere. Det krævede 2.425 indsendte forslag, 50 debatmøder og seks udpegede kuratorer, men nu er Danmarkskanonen også offentliggjort på Kulturministeriets hjemmeside. Den består af ti punkter, og ifølge Bertel Haarder er de ikke bare nutidens men også fremtidens vigtigste samfundsværdier.

Så ved de kommende generationer, hvad de har at rette sig efter.

Selv om forarbejdet var stort, ligner førstepladsen et antiklimaks.

Velfærdsstaten vandt, ligesom den vinder næsten alle konkurrencer i Danmark. Inklusiv de seneste mange folketingsvalg. Det er selvfølgelig betryggende at kunne forudse resultatet af et valg på lang afstand, men spændingen går unægteligt lidt af.

Længere nede på Danmarks-kanonen kommer værdier som tillid, ligestilling og hygge, og det er fint nok, selv om man godt kunne have tilføjet, at hygge er en dansk værdi, der trives bedst bag lukkede døre. Demokrati og ligestilling har også fået plads i kanonen, og det manglede da bare, for hvordan skulle man ellers vide, om det var godt eller skidt?

Der har dog også været kritik. Kultur og værdier er noget, vi lever og praktiserer til hverdag, lyder et argument, ikke en opskrift vi slår op i en kogebog, eller en kalender vi slår op i, når vi har glemt, hvornår vi skulle til lægen.

Bertel Haarder virker nu glad, og det er det vigtigste (især når vi nærmer os julen og risengrøden). Desuden er det blevet en stolt borgerlig tradition at skrive lister, der skærer et eller andet ud i pap, og uden politikere som ham og Brian Mikkelsen ville der ikke være mange tilbage til at løfte opgaven.

Bertel Haarder nåede ikke at begynde på sit nye job, før ugen sluttede. Han var blevet lovet en stilling som generalkonsul i Flensborg, men det kom bag på den mand, der faktisk arbejder som generalkonsul i Flensborg. Vrede borgere tyede til tasterne, og nu er det hele endt med, at Bertel Haarder alligevel ikke vil have posten, fordi nogen sidder på den i forvejen. Men det gør der faktisk ikke længere, for den nuværende generalkonsul var allerede blevet fyret for at gøre plads til Bertel Haarder, der altså ikke vil have posten. Men han kan heller ikke få posten som kulturminister tilbage, for den afgav han til Mette Bock fra Liberal Alliance for at blive generalkonsul.

Kendere af dansk politik vil vide, at kun én mand har evnerne til at udtænke så kompliceret en tab-tab situation: Statsministeren.

Lars Løkke Rasmussen har af uransagelige grunde fået tilnavnet Borgens Bedste Politiske Håndværker. Tilmed af nogle af borgens bedste politiske kommentatorer.

Hvis Løkke virkelig er borgens bedste håndværker, er der kun en ting at sige: Opgradér erhvervsuddannelserne nu.

Ugens andre begivenheder bød blandt andet på et fejlkøb. Det danske forsvar har købt ni Seahawk-helikoptere til maritim brug, som nu viser sig at synke ved nødlanding på vand. Det er vist det, man kalder en uhensigtsmæssig situation. Helikopterne har kostet fire milliarder kroner, og hvis Forsvaret fortsætter den stil, risikerer det snart at få et tilbud om at overtage driften af DSB.

Der er mere dysfunktionelt nyt. Det åbenbart ældgamle spørgsmål – hvorfor har menneskets penis ikke en knogle – er blevet besvaret af britiske forskere. Mens de fleste pattedyr, herunder aber og hvalrosser, har penisknogler, der varierer fra få millimeter til over en halv meter, har mennesket ingen. Forklaringen er nedslående, for det viser sig, at jo flere minutter en art har samleje, jo større er sandsynligheden for en knogle. Helt præcist går grænsen ved tre minutter, og den falder homo sapiens altså under. Enten betyder det, at vi på trods af vores intellekt stadig bare er en primitiv art. Eller også er vi bare mere effektive elskere end resten af dyreriget.

Sidst men ikke mindst bragte ugen også et nyt forslag til, hvordan man kan opløse de såkaldte ghettogymnasier. Undervisningsminister Merete Riisager diskuterer i øjeblikket en ny løsning med landets rektorer, efter at hun har afvist at fordele elever efter etnicitet. Danske Gymnasier, der er foreningen af rektorer, foreslår i stedet at fordele elever efter karakterer, og det lyder umiddelbart som en fagligt funderet løsning. Måske endda en løsning, de Radikale kan leve med. Folketingsmedlem Sofie Carsten Nielsen har nemlig tidligere gjort klart, at hun ikke bryder sig om etnisk opdeling.

»Jeg hader betegnelsen brune og hvide (...) Det handler om at hjælpe rektorerne med at få gymnasier, hvor vi møder hinanden på kryds og tværs,« har hun skrevet på Facebook.

Lad os slutte ugen med den pointe. Hvis rektorerne holder op med at stirre sig blinde på elevernes etniske baggrund og i stedet giver dem en geometrisk betegnelse, er integrationsproblemerne løst i løbet af ingen tid.

Vi venter spændt på, at også boligselskaber og folkeskoler får øjnene op for forslaget.

Leny Malacinski er journalist.