Hvordan ser europæisk forsvar ud uden USA? Svaret kan ligge i Frankrigs terroristjagt i Mali

Mens Donald Trump trækker tropper ud af Syrien og Afghanistan, må europæiske lande indstille sig på internationale missioner uden USAs enorme militære maskine i spidsen. Et bud på fremtidens europæiske missioner kan findes i en fransk klapjagt på terrorister i et af verdens farligste lande, som Danmark nu træder ind i.

3
Ved siden af helikopterbidraget til Operation Barkhane deltager Danmark med et Hercules-transportfly i FNs fredsbevarende mission i Mali, som går under navnet MINUSMA. Fold sammen
Læs mere
Foto: Frederik Siems Marley Siemssen/Forsvarsgalleriet

Inden årets udgang sender Danmark 70 soldater og to transporthelikoptere til Mali for at deltage i terroristjagten Operation Barkhane. Danske styrker har deltaget i talrige internationale missioner, men hvor de fleste er foregået under ledelse af FN eller USA, skiller Operation Barkhane sig ud, idet den er under fransk ledelse.

Derfor kan operationen i Mali udgøre et glimt ind i en fremtid, hvor europæiske lande går i krig uden om den enorme amerikanske militære maskine, vurderer Quentin Lopinot. Han er tidligere fransk diplomat og i dag gæsteforsker ved tænketanken Center for Strategic and International Studies i Washington.

»Operation Barkhane er et bud på en ny, fleksibel tilgang til europæisk forsvar, hvor landene tager mere konkret ansvar for at forsvare europæisk og international sikkerhed. Operationen er på pragmatisk vis blevet en europæisk operation, efterhånden som forskellige lande har sluttet sig til det, der oprindeligt var en rent fransk mission,« siger Quentin Lopinot til Berlingske.

USA trak for nyligt tæppet væk under sine kurdiske allierede, da præsident Donald Trump varslede, at USA trækker sine tropper ud af det nordøstlige Syrien og i øvrigt ikke ville stå i vejen for en tyrkisk invasion af det kurdisk kontrollerede område. Dermed måtte Europa se passivt til, både da tyrkiske tropper rykkede ind over grænsen og angreb kurdiske stillinger, og efterfølgende da Tyrkiets præsident Erdogan og Ruslands præsident Putin indgik en aftale om de erobrede områder.

Samtidig har Trump-administrationen siden 2018 barslet med at trække halvdelen af de amerikanske tropper ud af Afghanistan.

»Jeg vil ikke lægge skjul på, at det er en udfordring, når vores vigtigste strategiske allierede agerer, som den gør. Det er konflikten i Syrien et eksempel på,« som forsvarsminister Trine Bramsen (S) sagde det under Center for Militære Studiers årlige forsvarskonference for nylig.

Foruden Operation Barkhane deltager Danmark med et Hercules-transportfly og omkring 65 personer plus et tipersoners efterretningshold til FNs fredsbevarende mission i Mali, kendt som MINUSMA. Danmark har på forskellige måder deltaget i MINUSMA siden 2014, men deltagelsen i Operation Barkhane er en ny opgave for det danske forsvar. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anders Fridberg/Forsvarsgalleriet.

En forældet forestilling om europæisk forsvar

Derfor må Europæiske lande indstille sig på internationale missioner uden USA i spidsen, siger Quentin Lopinot. Samme vurdering lyder fra flere danske militærforskere, som Berlingske har talt med.

»Operationen Barkhane i Mali er interessant, fordi det er en kompleks kampmission i et vanskeligt miljø med betydelige risici og logistiske udfordringer. Den illustrerer, at det er en forældet forestilling, at europæiske lande ikke har viljen eller evnen til at gennemføre den slags operationer uden for rammerne af NATO,« siger Quentin Lopinot.

Han har tidligere arbejdet for det franske udenrigsministerium med fokus på forsvarspolitik i både NATO og EU og skrev tidligere på året en analyse om perspektiverne i Operation Barkhane for europæisk forsvarssamarbejde i militærmagasinet War on the Rocks.

Frankrig indledte Operation Barkhane i 2013. Oprindeligt for at forhindre islamistiske grupper i at vælte regeringen i Mali, og sidenhen i en bredere bestræbelse på at bekæmpe terrorgrupper i Mali, Burkina Faso, Tchad, Mauretanien og Niger, kendt som Sahel-regionen.

Foruden Danmark deltager Storbritannien med helikoptere og Estland med tropper til bevogtning, ligesom både Spanien, Tyskland, Canada og USA har bidraget til operationen med transport af tropper og gods.

På trods af deres 4.500 soldater store styrke i området er franskmændene nemlig afhængige af støtte til lufttransport. Frankrig har en meget begrænset helikopterflåde, og halvdelen af lufttransporten i Operation Barkhane bliver løst af andre lande.

Netop lufttransport er afgørende for militære operationer i Sahel-regionen, hvor afstandene er enorme, infrastrukturen mange steder er ikkeeksisterende, og strategisk vigtige områder er tætbelagt med miner og vejsidebomber.

»Danmarks deltagelse i Operation Barkhane er væsentlig, fordi lufttransport er afgørende for operationens militære aktiviteter,« siger Quentin Lopinot.

Vedrører sikkerheden for alle europæiske borgere

»Men Danmarks deltagelse er også en væsentlig politisk beslutning, fordi den vidner om, at europæisk sikkerhed ikke kan deles op mellem landene. Udviklingen i Sahel-regionen påvirker sikkerheden for alle europæiske borgere; ikke kun i lande tæt på regionen, men også i Danmark, Storbritannien eller Estland. Ligesom Ruslands aktiviteter ikke kun vedrører lande i Øst- og Nordeuropa,« siger Quentin Lopinot.

»Terrorgrupper er en aktiv trussel i Sahel-regionen, for lokale myndigheder og befolkninger, men også for europæiske interesser. Ud over den konkrete terrortrussel omfatter problemerne også destabiliserende aktiviteter som smugling og menneskesmugling, som har direkte konsekvenser for Europa, ikke mindst i form af migration.«

Foruden den militære indsats bidrager Danmark til udviklingssamarbejde i Mali, Burkina Faso og Niger med omkring 550 millioner kroner om året og bidrog til humanitære indsatser i Mali med 74 millioner kroner i 2018.

»Selvfølgelig kræver sikkerhedsproblemerne i Sahel-regionen mere end militære operationer, og vi bliver nødt til også at inkludere udviklingsbistand, humanitær bistand, regeringsopbygning, politisk støtte til lokal ledelse, demokratiske reformer og meget andet,« siger Quentin Lopinot.

Er det på nogen måde realistisk, at samarbejdende europæiske lande kan overtage rollen som nøglespiller i internationale missioner, hvis USA i stigende grad trækker sig fra den rolle?

»Det overordnede mål for europæiske lande bør være at blive bedre i stand til at forsvare egne sikkerhedsinteresser i en æra med store internationale magtkampe. For at opnå det, er de nødt til at udvikle en fælles vurdering af sikkerhedstruslerne og arbejde bedre sammen for at imødegå de trusler. Samarbejdet mellem USA og Europa vil stadig være essentielt for sikkerheden i Europa, og USAs deltagelse i internationale opgaver vil fortsat være vigtig. Men et stærkere europæisk forsvar kan være en fordel for begge parter: På den ene side mindre afhængighed af de politiske beslutninger i Washington, og på den anden side en mere ligelig »byrdefordeling« mellem USA og de europæiske allierede,« siger Quentin Lopinot.

Statsminister Mette Frederiksen (S), udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og forsvarsminister Trine Bramsen (S) præsenterede i september fire militære tiltag, hvoraf to indebærer danske tropper i Mali. De to tiltag blev vedtaget af Folketinget i oktober. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix.

Perspektiver for Danmark?

Med Operation Barkhane træder Danmark imidlertid også ind i en kontroversiel mission, der flere gange har været genstand for kritik, og som er upopulær hos den lokale befolkning. Blandt andet fordi, Frankrig som tidligere kolonimagt har betydelige interesser i Mali, og fordi missionens mål er at bekæmpe terrorister snarere end at opretholde stabilitet og sikkerhed i området.

»[Franskmændene] insisterer på at fokusere deres mission snævert på terrorbekæmpelse, og de nægter at foretage sig noget, der lugter bare lidt af at opretholde lov og orden eller at mægle mellem de krigsførende grupper. Det overlader de til den maliske regering, som hverken kan eller vil gøre det på nogen meningsfuld måde,« som den amerikanske sikkerhedsforsker Michael Shurkin fortalte i Berlingske for nyligt.

Spørgsmålet er samtidig, om Danmark bedst muligt forfølger egne interesser ved endnu en gang at følge en større militær magt i konflikt. Det påpeger Louise Riis Andersen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

»Vi skal tænke os om, inden vi bare går i krig med en anden stor nation i stedet for USA. Vi bliver nødt til at forholde os til, om vi bedst muligt varetager vores egne interesser ved at lægge os i slipstrømmen på en stat som Frankrig, som foruden fred og stabilitet også har økonomiske interesser i Mali. Vi ved fra Afghanistan, at der var en meget skarp opdeling mellem dem, der tegnede de overordnede linjer, og dem, der bare bidrog. Og spørgsmålet er, hvor meget indflydelse vi får i Paris,« siger Louise Riis Andersen.

Det danske helikopterhold sætter kurs mod Mali og Operation Barkhane i løbet af december og skal de næste 12 måneder operere fra en fransk militærbase i det østlige Mali.