Hvordan kommer man i Det Etiske Råd?

Det Etiske Råd nedsættes af ministre og et udvalg i Folketinget. Men ingen ved, hvem der udpeger hvem, og det bør der være åbenhed omkring, mener eksperter.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det skal være slut med politisk hemmelighedskræmmeri i Det Etiske Råd. Indtil nu har kun medlemmerne i rådet og et særligt udvalg i Folketinget haft indsigt i, hvilke partier der indstiller de enkelte medlemmer. Men den slags skjulte udnævnelser kan skabe mistillid, mener flere eksperter.

»Det handler om at skabe størst mulig legitimitet i forhold til os, der skal lytte til, hvad Det Etiske Råd siger. Især i en tid, hvor mange af os er veluddannede og har en etisk holdning. Derfor synes jeg helt generelt, at der skal være gennemskuelighed - også for at undgå, at et enkelt medlem får skudt noget i skoene,« siger professor Anders Drejer fra Handelsskolen i Århus, der bakkes op af professor i offentlig forvaltning ved Syddansk Universitet Kurt Klaudi Klausen.

Sidder på DFs mandat

Sagen ruller, fordi der er to tomme stole i Det Etiske Råd, efter at bl.a. Birthe Skaarup (DF) har måttet forlade rådet, da hun igen er aktiv i politik. Hendes afløser, dyrlæge og debattør Lene Kattrup, har helt utraditionelt erklæret, at hun sidder i rådet på Dansk Folkepartis mandat.

»Selvfølgelig kunne vi forvente, at den nye var én, der hørte til i det samme hjørne af Folketinget som Birthe Skaarup. Men jeg synes ikke, det er det bedste, at Lene Kattrup har været så eksplicit omkring sin udnævnelse,« siger formanden for Det Etiske Råd, Peder Agger. Ifølge ham er rådet bedst tjent med at være afklædt for politik, da man så får de mest åbenhjertige diskussioner.

Peder Agger siger selv, at han ikke ved, hvem der i sin tid pegede på ham. Sådan var det ikke med hans forgænger på formandsposten, Ole Hartling, der også talte med sine rådskolleger om, hvem der indstillede dem.

»Jeg blev foreslået af SFs Margrethe Auken, og det er ikke spor hemmeligt, for udvalgsmedlemmerne skal foreslå kandidater. Men det var ikke fordi, jeg skulle forsvare, forklare eller videreføre SFs politik på etiske spørgsmål. Det har jeg heller aldrig gjort endsige følt mig forpligtet til,« Ole Hartling.

Venter på ministerbrev

Selv om det er afklaret, hvem der skal udfylde de to tomme stole i Det Etiske Råd, venter man på et brev fra indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V), så formalia er på plads. Rent praktisk inddeler Folketingets udvalg vedrørende Det Etiske Råd sig i to kostitueringsggrupper alt efter, hvordan vælgerne har sammensat Folketinget. Det betyder, at det borgerlige flertal i Folketinget giver »blå konstitueringsgruppe« ret til at udpege fem medlemmer, mens »rød konstitueringsgruppe« peger på fire.

»Man kigger på, om det afgående rådsmedlem har tilhørt den ene eller den anden udpegningsgruppe, og så er det dem, der peger igen. Det gør man for, at hele Folketinget og befolkningen skal være repræsenteret,« siger formand for udvalget Karen Klint (S).

Men den »gentlemanaftale« huer ikke professor Kurt Klaudi Klausen:

»Det vigtige principielle spørgsmål er, om der ikke vil være stor etik i, at man offentligt står ved, hvem der indstiller hvem?«