»Humor på hjernen« hedder en lille ny interviewbog på lidt over 100 sider, hvor seks danske komikere er blevet grundigt interviewet om deres arbejde, om deres idoler, om, hvad de er inspireret af, og om, hvordan de tackler mikrofonen og scenen.
Simon Talbot, Lars Hjortshøj, Thomas Warberg, Sanne Søndergaard, Brian Lykke og Tobias Dybvad repræsenterer to forskellige generationer (og køn), og det fremgår af bogen, at to af de seks interviewede komikere har Steve Martin som idol, og at standup vokser flottest ud af mere alvorlige emner som alkoholisme, øretæver og dobbeltmoral.
»Humor på hjernen – kunsten at skabe det gode grin« er skrevet af Louise Graa og Lea Holtze. Byens Forlag, 249 kr.
Del: