Hvor tidligt skal børn lære 10-tabellen?

Robusthed, skoleparathed og målstyret udvikling er nogle af nøgleordene i debatten om, hvorvidt børns læring skal akademiseres fra en tidlig alder eller ej. Den nye dokumentar »Barndom« sætter fokus på børns leg som kilden til læring.

»Jeg er lidt træt af, at det bliver enten eller. Enten skal børn lege, eller også skal de sidde ned på en kedelig børnehavebænk og høre efter, hvad pædagogen siger. Sådan er det ikke,« siger børneforsker og professor Stig Brostrøm. Foto: DOXBIO Fold sammen
Læs mere

»Naturen er det største, flotteste skab, synes jeg. Det synes alle mennesker. Men mennesker er ikke så taknemmelige for, at Gud skabte jordkloden. Vi forurener den med store fabrikker og olieskibe i havet,« siger seks-årige Uriel til det fiktive tv-kamera i løbet af det forestillede madprogram, han laver med sin ven Ludvig midt i Norges skove.

Scenen er fra den norske filminstruktør Margreth Olins nye dokumentar, »Barndom«, som netop har fået premiere. Filmen følger børnene i »seksårsklubben« i en norsk Rudolf Steiner-børnehave gennem et år. En børnehave, hvor livet er børnenes legeplads, hvor læringsmål og læreplaner er ikke-eksisterende, og hvor de voksne træder et skridt tilbage, giver plads til børnenes individuelle personligheder og lader dem løse deres egne konflikter.

Margreth Olins mål med filmen er at vise, at leg er børns arbejde.

»I dag går man meget op i, at børns læring skal være akademisk fra en tidlig alder. Men jeg tænker, at der i den kreative leg, som kommer fra barnet selv, foregår en læring på barnets egne præmisser, og den må vi se på, hvad er,« siger Margreth Olin om sin intention med filmen.

Dokumentaren lander samtidig med, at en ny aftale om en dagtilbudsreform, som forventes endeligt vedtaget i sommeren 2018, er under behandling. Aftalen om reformen faldt på plads i juni og er indgået af regeringen i fællesskab med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre og vil andet fokusere på øget leg gennem læring, mere tid til nærvær og en styrket pædagogisk læreplan i daginstitutionerne.

Margreth Olin har vundet flere priser for sine dokumentarfilm. I sin seneste film »Barndom« følger hun en gruppe seks-årige i en norsk børnehave gennem et år for at sætte fokus på børns leg som et læringselement i en stille protest mod et samfund, hvor børns præstationer bliver målt fra en tidlig alder. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen.

Politikerne har været uenige, og det netop afsluttede treårige forskningsprojekt »Fremtidens Dagtilbud«, hvor man to gange om ugen foretog tests og målinger af børnehavebørn i 14 danske kommuner, har været genstand for stor kritik. Formålet med projektet var at gøre børn skoleparate og at undersøge, hvordan man gennem didaktisk læring og fastsatte mål i fremtiden potentielt kunne indføre målrettet læring i daginstitutionerne. Det var daværende børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S), der i sin tid igangsatte programmet.

Hele spørgsmålet om tidlig læring i daginstitutionerne har længe været centrum i en debat, hvor målstyret læring, robusthed og sociale normeringer er blandt nøgleordene. En debat med mange stemmer og lige så mange holdninger.

Vi lever i et Danmark, hvor næsten hver femte unge mellem 10 og 24 år føler sig stresset, og hvor antallet af pædagoger per børn i institutionerne ifølge Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) er historisk lavt. Tendenserne i Norge ligger tæt op ad de danske, og den kendsgerning ville Olin gerne udfordre, da hun fik idéen til sin film.

»Jeg tror, vi har en skole i dag, som fokuserer alt for meget på at få børn til at tilpasse sig et læringstempo, der ikke er i tråd med deres udvikling. Hvis man i stedet fokuserer på at udvikle børn ud fra deres forskellige personligheder, vil børn lære uden modstand og lære meget lettere, bare lidt senere. Vi må se på, hvad der bor i barnet selv i stedet for at være så optagede af tilegnelse, tests og målinger,« siger Olin.

I filmen ser man blandt andet, hvordan pædagogen Kristofer møder Uriel på en anden måde, end han møder vennen Ludvig. Uriel har et stort behov for at udtrykke sig og skaber begivenhedsrige historier gennem sin fantasi, og Kristofer lever sig ind i fortællingerne og nikker bekræftende, når Uriel beretter om sultne drager og kærlighedseliksirer.

»Han bekræfter det barn og det, han har i sig. Jeg tænker, at hvis Uriel sad i skolen og havde det samme meddelelsesbehov, så ville han nok få at vide, at nu måtte han dæmpe sig og holde igen,« siger Olin, som peger på Finland som et forbillede i debatten.
»I Finland, har man meget få lektier og få tests, og i undervisningen er stort fokus på poesi, praktiske opgaver og udvikling af hele barnet. Og de har de i mange år ligget blandt de højeste i PISA-målingerne.«

Flere nuancer af pædagogstyret læring

En anden stemme i debatten er børneforsker og professor Stig Brostrøm.

Han mener ikke, at hele diskussionen om børns læring bør være så sort-hvid, som den er i dag.

»Der er lavet masser af forskning, som viser, at pædagogstøttet leg fremmer børns almene personlige udvikling, men også faglige læring. Og jeg vil på ingen måde udrangere den frie leg, men bare sige, at leg er mere end børns egen selvbestemte leg. I forhold til diskussionen om, hvorvidt børn har glæde af målrettede læringsforløb i den tidlige barndom, viser forskning, at hverdagssamtalen i længerevarende dialogform mellem voksen og barn er den bedste form for sproglig læring. Det er sådan noget, der skal til i en daginstitution, og det er der mangel på. Jeg er bestemt ikke fortaler for facitlistepædagogik, men derimod aktive, dynamiske læreprocesser, hvor børn og voksne gør noget sammen,« siger Stig Brostrøm.

»Jeg er lidt træt af, at det bliver enten eller. Enten skal børn lege, eller også skal de sidde ned på en kedelig børnehavebænk og høre efter, hvad pædagogen siger. Sådan er det ikke,« siger han.