Tre ud af fire danskere tilkendegav for nylig, at de mener, at den offentlige velfærd skranter for tiden, og generelt er velfærdsstaten i forfald ifølge dem, der leverer velfærdservice, og dem, der modtager velfærdservice. Oppositionen taler om en »velfærdsmassakre«.

Men hvordan kan en offentlig sektor, der aldrig har været større, blive til en offentlig sektor, der aldrig er oplevet værre?

Kommunalforsker Kurt Houlberg fra Anvendt Kommunalforskning og professor Poul Erik Mouritzen fra Syddansk Universitet har fire bud på en forklaring:

1) Kommunalreformen og de dyre opgaver

Poul Erik Mouritzen: »Besparelserne er en indirekte følge af kommunalreformen, hvor kommunerne overtog tunge områder fra amterne - som f.eks. de udsatte børn og unge, handicapområdet og i vidt omfang specialundervisningen. På de områder har vi set en eksplosion i udgifterne. Det skal kommunerne nu finansiere, og når der er lagt låg på skattestigninger, så er det eneste sted at finde pengene at gå ind på normalområdet og hos frontlinjepersonalet.«

2) Kompensering der ikke dækker

Kurt Houlberg: »Kommunerne får løbende nye opgaver, og selv om de som udgangspunkt kompenseres af staten, så ligger der afledte udgifter, de ikke kompenseres for. F.eks. på skoleområdet, hvor lærerne siger, at selv hvis der bruges så mange penge som i dag for 10 år siden, så er der mindre tid tilbage til kerneopgaven, nemlig undervisningen, fordi de skal bruge tid på elevplaner, kvalitetsrapporter og evalueringer.«

3) Rød vælger ser blå problemer

Poul Erik Mouritzen: »Jeg har engang undersøgt, hvad der gør, at folk oplever forringelser, og der var et ganske interessant mønster. Om en kommune havde ekspanderet voldsomt eller holdt igen på udgifterne, havde ingen sammenhæng med, hvordan folk i den enkelte kommune oplevede servicen. Det afhang i stedet af politisk ståsted. Folk på venstrefløjen havde en tendens til at opleve større besparelser, end folk på højrefløjen. Derudover var man mere utilfreds med servicen, hvis borgmesteren var fra andet parti end en selv. Det subjektive afspejler altså meget lidt det, der objektivt sker.«

4) Medierne påvirker ikke-brugerne

Poul Erik Mouritzen:»En anden undersøgelse viste klare resultater på, at dem, der på egen krop føler, hvad der sker i den offentlige sektor, altså brugerne, faktisk er mindre kritiske end ikke-brugerne. Den sidste gruppe reagerer formentlig alene på baggrund af, hvad der diskuteres i medierne, mens den første gruppe i højere grad reagerer på, hvad der sker i den offentlige sektor.«