»Hvor blev ytringsfriheden af?«

Godkendelse af trossamfund skal kunne trækkes tilbage, foreslår Naser Khader (K), efter at Islamisk Trossamfund er blevet klandret for mangel på demokratiske principper. »Tankepoliti,« lyder kritikken.

03UDLImam-Kamran-Shah-i-Mos.jpg
Her er vi til bøn i Det Muslimske Trossamfunds moské på Dortheavej i København NV. Foto: Nils Meilvang Fold sammen
Læs mere

At man én gang er blevet godkendt som trossamfund i Danmark, bør ikke være ensbetydende med, at man altid er det. Det mener Naser Khader, (K), der i slipstrømmen på kritik af Islamisk Trossamfund vil skabe mulighed for, at staten kan inddrage en godkendelse som trossamfund.

»Jeg får løbende henvendelser om, at Islamisk Trossamfund ikke lever på til retningslinjerne. For mig at se ligger problemerne især midt imellem bønnerne for eksempel under rådgivning og ungdomsaktivisme. Under bønnen er centret meget opmærksomt på ikke at gå over stregen,« siger Naser Khader. Den konservative politiker efterlyser derfor en ny praksis, der skærper opsyn med trossamfund:

»Jeg mener, at man hvert femte eller tiende år bør evaluere trossamfund. Og man må have en sanktionsmulighed, så man kan fratage godkendelsen, hvis trossamfundet ikke lever op til retningslinjerne.«

Men den opfordring får kritikken til at regne ned over Naser Khader fra begge sider af folketingssalen.

Carl Holst: Pas på

Carl Holst, Venstres kirkeordfører, påpeger, at politikere skal tage sig i agt for ikke at blande politik og religion sammen:

»Vi skal passe på med at tage godkendelser fra institutioner, bare fordi vi er uenige med dem. Det er ikke politikere, der skal godkende trossamfund. Vi har nedsat et trossamfundsudvalg for at drøfte de her spørgsmål. Politikere skal ikke komme med henstillinger til et rådgivende udvalg – hvad skal udvalget så lave?«

Marianne Jelved, som er de Radikales kirkeordfører, ser ingen indicier for, at der er behov for at ændre det nuværende system, hvor det er meget svært at inddrage en godkendelse af et trossamfund.

»Jeg har ingen interesse i at jagte en bestemt religion, som jeg synes, Naser Khader gør. Jeg spekulerer meget på, hvor blev den berømte ytringsfrihed af? Det minder mig om en fortid, som jeg nødig vil tænke på. Det minder mig om tankepoliti. Det er rigtig trist.«

Christian Langballe fra Dansk Folkepari, der er næstformand i Kirkeudvalget, er dog enig med Naser Khader:

»Jeg synes bestemt, at der mangler en sanktionsmulighed, og at det faktisk kan være en god idé at trække en godkendelse tilbage,« siger han og sammenligner kontrollen med de islamiske trossamfund med et Klondyke eller Det Vilde Vesten.

»Inden for Folkekirken har vi jo en biskop, der tilser, at præsterne forkynder evangeliet. Kommer de ud i hadefulde ytringer eller opfordring til vold, så leder det til en samtale med biskoppen og muligvis en efterfølgende tjenestemandsag. Den mulighed er der ikke for de islamiske trossamfund, fordi der ikke er en tilsynsmyndighed,« understreger han.

Her er vi til bøn i Det Muslimske Trossamfunds moské på Dortheavej i København NV. Foto: Nils Meilvang Fold sammen
Læs mere

Islamisk Trossamfund har længe delt vandene på Københavns Rådhus. Et flertal har nu vedtaget at stoppe alt nuværende samarbejde og dialog med trossamfundet, medmindre det inden for en måned tager afstand fra en række kontroversielle ytringer fra flere imamer. Det kan betyde, at samarbejde om bl.a. antiradikalisering vil ophøre. Flere eksperter med indsigt i islamiske og islamistiske miljøer i København mener dog, at det kan være farligt at dæmonisere Islamisk Trossamfund. De vurderer, at unge, som ønsker en islamisk religiøs identitet, vil søge over til langt mere yderligtgående grupper som Hizb-ut Tahrir og kaldet til Islam, hvis Islamisk Trossamfund stækkes.

Islamisk Trossamfund er et scoop

Kasper Mathiesen, der har forsket i islam, formulerer det i en kommentar således:

»Islamisk Trossamfund har om nogen berøringsflade med de miljøer, hvor risikoen for radikalisering og endda voldelig ekstremisme er allerstørst. De har som en af de få grupperinger rent faktisk en indflydelse, der kan være positiv. Derfor må det siges at være en enorm fordel, et scoop, for Københavns kommune og københavnerne at have et frugtbart dialogbaseret samarbejde med lige præcis dem.«

Østjyllands Politi og Aarhus Kommune gav i foråret den salafistiske Grimhøj moske en del af æren for, at det er lykkedes at minimere antallet af østjyske Syrienkrigere.

Jacob Bundsgaard, der er borgmester i Aarhus og for nyligt var i USA for at tale om den anerkendte Aarhus-anti-radikaliserings model, siger:

»Vores principielle synspunkt er, at den eneste måde at ændre folks holdning på er ved at være i dialog med dem. Derfor har vi en kritisk dialog med Grimhøj Moskeen, hvilket også indebærer, at vi ofte kritiserer dem,« siger Jacob Budsgaard.