Hvis vores børn holder fast i én god vane fra coronatiden, kan det spare samfundet for knap en milliard

En ny analyse konkluderer, at det danske arbejdsmarked ville kunne spare 380.000 sygedage årligt, hvis skoler og daginstitutioner holder fast i den hyppige og grundige håndvask. En god idé i teorien, mener folkeskolelærer fra Gribskov, men implementeringen vil medføre nye problemer.

Én god vane kan spare samfundet for næsten en milliard. Arkivfoto fra Katrinedals Skole i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Foruden undervisning i dansk og matematik har landets folkeskolelærere det seneste år skullet undervise eleverne i at bruge håndsprit, vaske hænder og holde afstand. En af dem er Andreas Sune Mørup, der underviser en 1. klasse og en 4. klasse på Gribskolen i Gribskov Kommune.

På Gribskolen er hvert klasselokale udstyret med en håndvask, hvor børnene står i kø fire-fem gange om dagen for at holde coronavirus fra døren. Hver gang eleverne forlader klasselokalet, hvad enten det er for at spise frokost, gå på toilettet eller spille bold ude i gården, skal de vaske hænder, når de kommer tilbage i klassen. Sådan har det været i mere end et år nu. Men hvad ville der ske, hvis man fortsatte den grundige håndhygiejne på den anden side af pandemien?

Det er der nogen, der har undersøgt. Og svaret vil måske overraske.

En endnu ikke udgivet analyse lavet af Finanssektorens Arbejdsgiverforening på baggrund af tal fra Sundhedsstyrelsen og Danmarks Statistik viser nemlig, at man vil kunne spare arbejdsmarkedet for 380.000 sygedage om året, hvis folkeskoler og daginstitutioner fortsætter med at efterleve coronaanbefalingerne om håndvask på den anden side af pandemien. Det svarer til en årlig besparelse på 900 millioner kroner eller et øget arbejdsudbud på 1.700 fuldtidsstillinger.

»Analysen udspringer af en interesse for at lære det, man kan, af coronakrisen. Vi vil gerne tage de gode ting med os videre, og der er håndhygiejne et område, som har nogle lavthængende frugter i forhold til at mindske sygefraværet på sigt. Vi ønsker, at vores medarbejdere kan få passet deres børn uden at blive syge af det, og det hjælper jo også pædagogerne og lærerne, som bliver mindre syge,« siger Mads Borregaard, cheføkonom i Finanssektorens Arbejdsgiverforening, som står bag analysen.

Det er primært forældres fravær grundet syge børn, der ville blive reduceret med den øgede håndvask, da det antages, at hyppigere håndvask fører til mindre smitte og dermed færre syge børn. Den antagelse bygger blandt andet på et fald i anvendelsen af antibiotika under coronakrisen og en undersøgelse udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, der viste, at de 4-12-årige børn, der i et forsøg blev undervist i korrekt håndvask og brug af håndsprit, havde lavere risiko for sygefravær.

Selve regnestykket bygger på en undersøgelse af Sundhedsstyrelsen, der konkluderer, at korrekt håndhygiejne i daginstitutioner vil kunne reducere forældres »barns første sygedag« med op til 300.000 dage årligt, svarende til en reduktion på knap 30 procent.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening skønner på baggrund af det, at reduktionen for både daginstitutioner og folkeskoler ligger på 25 procent, da smittespredningen blandt skolebørn formodes at være lavere.

Ifølge analysen er det i særdeleshed Region Hovedstaden, der har mange penge at spare ved en permanent indførelse af corona-anbefalingerne for håndhygiejne, helt konkret 375 millioner kroner om året, svarende til et øget arbejdsudbud på 725 fuldtidsstillinger.

En af de kommuner, der har brug for at nedbringe sygefraværet, er netop Gribskov Kommune i Nordsjælland. I denne kommune har eleverne en fraværsprocent på 8,1. Det er noget højere end landsgennemsnittet på 5,2 procent og højt nok til at kåre Gribskov som den kommune i Region Hovedstaden, der har det højeste elevfravær.

Men én ting er, hvad der ser ud til at virke på papiret. En anden ting er, hvad der fungerer i praksis.

Ødelagte hænder

Folkeskolelæreren Andreas Sune Mørup er ikke i tvivl om, at det er godt for børnene at lære, hvordan man holder hænderne rene. Men der er grænser, mener han.

»Det er klart, at god hygiejne er positivt, men nogle af eleverne har efterhånden ret udtørrede hænder. Jeg ved ikke, hvor godt det er for huden med så store mængder vand, sæbe og håndsprit,« siger han.

Spørgsmålet er også, hvor mange penge, der i virkeligheden er at spare, når alle skoler og daginstitutioner skal til at investere i store mængder af håndsprit, køkkenruller og en noget større vandregning, påpeger han. Under coronakrisen har skolerne fået den økonomiske udgift dækket af staten.

»Så bliver det jo også en økonomisk udgift for skolerne, hvis man skal opretholde den samme standard,« siger han.

Andreas Sune Mørup påpeger samtidig, at der ville gå en del tid fra undervisningen, hvis børnene fortsat skal vaske hænder fem gange om dagen.

»Vi har et begrænset antal håndvaske, så der går hurtigt 10-15 minutter med, at alle elever i en klasse får vasket hænder. Det er tid, der går fra undervisningen. Så altså, det er jo altid dejligt med god håndhygiejne, men der ryger også en del tid med det,« siger han.

Men kunne I ikke have en interesse i at implementere den hyppige håndvask, når nu I har så højt et elevfravær?

»Jeg synes jo, at det er rigtig fint, at man lærer børnene at vaske hænder. Det er altid godt med god håndhygiejne. Men jeg oplever ikke nødvendigvis et lavere fravær blandt børnene, selvom vi vasker hænder og spritter af. Men det er selvfølgelig også svært at måle, når nu der har været nedlukninger, og børnene ikke har været her så meget,« siger han,