»Hvis vi ikke inkluderer hinanden i sproget, bliver vi det heller ikke i praksis«

Sherin Khankan, der er født i Danmark, mener, at ordet »andengenerationsindvandrer« er »dybt problematisk« og fremmedgørende. I Danmark mangler vi de rigtige ord i indvandrerdebatten, mens svenskerne ikke har samme problem.

»Andengenerations- indvandrer« – eller »dansker med fler- kulturel baggrund«? Religionssociolog, forfatter og aktivist Sherin Khankan er ikke i tvivl om, hvad hun foretrækker: »Som indvandrer og andengenerations- indvandrer bliver man aldrig rigtigt en del af fællesskabet.« Fold sammen
Læs mere

»Hvor er det dejligt, at en andengenerationsindvandrer er nået så langt.«

Ordene kom fra en underviser på filosofistudiet på Københavns Universitet, da han læste navnelisten op på de studerende.

Modtageren var Sherin Khankan. Hun har en syrisk far og en finsk mor, og så er hun født i Danmark. Det var første gang, at hun mødte det, hun kalder »fremmedgørelsen«.

»Jeg ser det som et dybt problematisk ord. Som indvandrer og andengenerationsindvandrer bliver man aldrig rigtigt en del af fællesskabet. Sproget er ikke ligegyldigt. Sprog skaber handling og mening. Hvis vi ikke inkluderer hinanden i sproget, bliver vi det heller ikke i praksis,« siger hun.

I dag er Sherin Khankan 39 år og religionssociolog, forfatter og aktivist. Hun har efter episoden på universitetet flere gange oplevet at blive italesat som indvandrer.

Michael Ejstrup, der er sprogforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er enig i, at man ikke skal undervurdere sprogets betydning og vigtigheden i at få talt om, hvordan vi på den bedste måde omtaler folk med anden etnisk herkomst.

»Sproget er med til at skabe verden. Derfor skal vi gøre det ordentligt. I og med at vi kan skabe verden med sprog, kan vi lige så godt tage os sammen og gøre det godt,« siger han.

Gæstearbejdernes tid

I 1960erne blev de, der kom til Danmark fra fjernere egne og Europa for at få sig et job, kaldt »gæstearbejdere« – eller ligefrem »fremmedarbejdere«. Problemet var bare, at mange endte med at blive i landet, og ordets betydning var ikke længere korrekt i forhold til den virkelige situation. Og så opstod forvirringen. For vi havde ingen ord i det danske sprog, der kunne bruges til den nye gruppe af mennesker. Fordi vi var usikre på vores eget sprog, smittede det af på dem, det hele drejede sig om, for hvad var de så?

Ifølge Michael Ejstrup eksisterer den udfordring stadig. For selv om ord som indvandrer, efterkommer og tosproget er kommet til, mangler der ord, der har den rigtige betydning.

»Det sproglige hul, vi har, er rigtig usundt for os. Der er en form for on going-konflikt, der ikke bliver bedre, fordi ordene alene kan få bålet til at blusse op. Det kan være rigtig skidt,« siger han og pointerer, at løsningen heller ikke er, at man skal gå på listefødder og tabuisere ordene, for så ulmer bålet for til sidst at eksplodere.

En anden snak i Sverige

Bevæger man sig over Øresund, er der slet ikke samme problematik. I Sverige ville personer som Sherin Khankan og sangeren Basim blive kaldt svensker. Her undgår man nemlig helst at tale om statsborgernes etnicitet. Man er svensker uanset etnisk baggrund.

»I Sverige gør man nærmest en dyd ud af ikke at omtale folks etnicitet. Man bruger ikke udtryk som »svenskere af anden etnisk herkomst«. De er simpelthen bare svenskere,« forklarer historiker og ekspert i nordiske forhold Lars Hovbakke Sørensen.

Man kan undre sig over, at det forholder sig så forskelligt, når Sverige og Danmark på de fleste områder er ens. Ifølge Lars Hovbakke Sørensen skal man have de historiske briller på for at finde forklaringen.

»Sverige har i 200 år været kendt som det neutrale, mæglende land. Under Den Kolde Krig førte de denne tradition videre med neutralitetspolitikken og navigerede i det internationale farvand balancerende mellem øst og vest,« forklarer han.

International identitet

Sherin Khankan vil gerne have en global identitet. Eller betegnes som dansker med flerkulturel baggrund.

»På den måde er jeg inkluderet i Danmark. Dansk identitet er ikke national, den er international. Vi lever i en mangfoldig verden, og det skal vi erkende,« siger hun.

Hun er ikke den eneste, der har det på den måde. Samme melding kommer fra andre danskere med anden etnisk herkomst.

Ifølge Michael Ejstrup er det essentielt at lytte til den gruppe, det rent faktisk handler om for at få løst problemet. Betydningen af et ord opstår ofte først, når modtagerne har dannet sin holdning til det.

Men det kræver så også, at holdningen kommer frem i lyset, og at folk som Sherin Khankan og sangeren Basim italesætter problematikken.

»De skal op af hullerne og ud af husene og hjælpe til med at finde på noget. Jeg tror ærlig talt, at det var det, der gjorde det med ordet bøsse, der i begyndelsen var helt vildt negativt. Det var, at bøsserne selv sagde: »Så kalder vi det bare det, fordi vi er enige i, hvad vi taler om, og hvilken betydning der ligger i det,« siger Michael Ejstrup.