»Hvis missilerne flyver over Hormuzstrædet, så er det ikke et rart sted at have en dansk fregat liggende«

Hvis angrebene mellem Iran og USA fortsætter, bliver det umuligt for Danmark at opretholde kampen mod Islamisk Stat i Irak. Konflikten kan også spænde ben for en planlagt dansk indsats i Hormuzstrædet.

 
iran usa konflikt

Det vil være katastrofalt, hvis den nuværende situation ændrer på indsatsen mod Islamisk Stat. Det sagde statsminister Mette Frederiksen (S) ved onsdagens pressemøde i Statsministeriet, efter at Iran natten til onsdag angreb to amerikanskledede militærbaser i Irak med ballistiske missiler.

Hvis konflikten mellem USA og Iran eskalerer, kan det imidlertid vise sig umuligt at opretholde kampen mod Islamisk Stat i Irak.

»Hele den internationale koalitions tilstedeværelse i Irak er jo kastet op i luften nu. Risikoen for de danske styrker i Irak er markant højere, end den var før weekenden. Og de internationale styrkers situation i landet kan blive så risikabel under en konflikt mellem USA og Iran, at de ikke kan varetage andet end deres egen sikkerhed,« siger Kristian Søby Kristensen, seniorforsker på Center for Militære Studier ved Københavns Universitet.

Den danske regering besluttede onsdag eftermiddag at trække størstedelen af de danske tropper ud af Irak og placere dem midlertidigt i Kuwait. Statsministeren vil ikke sætte et tidsestimat på tilbagetrækningen, men da hun blev spurgt om det på pressemødet, svarede hun, at hun håber, at det bliver et spørgsmål om dage frem for uger eller måneder.

Mellem 30 og 40 danske soldater forbliver på Al Asad-basen, som natten til onsdag blev ramt af iranske missiler. Det iranske angreb var en reaktion på USAs droneangreb i Iraks hovedstad Bagdad i fredags, som dræbte den højtplacerede iranske general Qassem Soleimani.

Statsminister Mette Frederiksen (S), udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og forsvarsminister Trine Bramsen (S) talte ved pressemødet onsdag i Statsministeriet om situationen i Irak. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix.

Vil smide alle amerikanske soldater ud

Foruden den konkrete risiko for de danske soldater i Irak kan den danske militære tilstedeværelse i Irak placere Danmark i en diplomatisk kattepine, hvis angrebene mellem USA og Iran fortsætter.

»De danske styrker er konkret i risiko for at blive ramt af iranske missiler. Men samtidig er der en markant politisk risiko forbundet med situationen,« siger Kristian Søby Kristensen.

»Jeg tror, at det i høj grad spiller ind i drøftelserne i Det Udenrigspolitiske Nævn, at man frygter at blive trukket ind i en konflikt mellem Iran og USA. Det danske bidrag i Irak er udsendt til en indsats mod Islamisk Stat, ikke til en krig mod Iran,« siger han.

Forud for regeringens udmelding havde medlemmerne af Det Udenrigspolitiske Nævn holdt møde for at diskutere den tilspidsede situation mellem USA og Iran. I forvejen har NATO oplyst, at en del af forsvarsalliancens styrker bliver trukket ud af Irak af sikkerhedshensyn, ligesom medlemslandene Spanien, Tyskland, Slovakiet og Kroatien har meldt ud, at de midlertidigt trækker deres tropper ud af landet.

Kristian Søby Kristensen vurderer ligesom andre danske militærforskere, at sandsynligheden for flere konkrete angreb mellem de to lande er begrænset. Ikke desto mindre har både Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, og præsident Hassan Rouhani meddelt på sociale medier, at Irak som modsvar på drabet på general Qassem Soleimani vil fortrænge alle amerikanske tropper fra regionen.

»Den direkte konfrontation, som mange havde frygtet efter drabet på den iranske general, ser ikke ud til at komme,« siger Mikkel Vedby Rasmussen, professor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

»Hvis Iran havde intentioner om at udløse en konventionel regional krig, så tror jeg, at Iran havde indledt sit angreb på en helt anden måde. Men det betyder ikke, at konflikten mellem USA og Iran stopper. Iran vil stadig støtte en række militser i området, og konflikten i Hormuzstrædet fortsætter,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Missiler over Hormuzstrædet

I december blev det besluttet, at Danmark i 2020 skal sende en fregat med tilhørende helikopter og 155 personer til Hormuzstrædet, som længe har været skueplads for en skyggekrig mellem Iran og USA. Den danske fregat skulle indgå i en europæiskledet mission i det strategisk vigtige stræde, men med de seneste dages begivenheder står missionens skæbne hen i det uvisse.

»Hele situationen er blevet meget mere ustabil efter det amerikanske droneangreb på den iranske general. Rigtig mange lande sidder lige nu spændt og er klar til at genoverveje deres politiske initiativer. Det gælder nok også den europæiske flådemission i Hormuzstrædet, som den danske fregat skulle indgå i,« siger Kristian Søby Kristensen.

»Det er klart, at risikoen ved at sende fregatten af sted stiger, jo mere spændt situationen er mellem USA og Iran. Hvis missilerne for alvor flyver over Hormuzstrædet, så er det ikke et rart sted at have en dansk fregat liggende. Man må fra dansk side tage i betragtning, at risikoprofilen på den operation er markant større, end den var før weekenden,« siger han.